Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Leder::

Efterløn påførste klasse

Befolkningen er klar til at lede sine ledere i den rigtige retning.

31 Kommentarer

Debatten om efterlønnen udvikler sig bestandig i nye, interessante retninger. Diskussionen foregår ganske vist uden deltagelse fra regeringen eller fra det største af oppositionspartierne, Socialdemokraterne. Landets fremmeste politiske ledere har som bekendt til fælles, at de håber, at diskussionen går væk igen, hvis bare de lukker øjne og ører længe nok.

Heldigvis er der andre til at udfylde tomrummet i debatten. Senest har SFs formand, Villy Søvndal, stillet et in­teressant forslag, der vil gøre det mere attraktivt at arbejde ved siden af efterlønnen. Søvndals erklærede hensigt med forslaget er helt rigtig: Ved at tillade folk at arbejde til nogenlunde fuld pris ved siden af efterlønnen vil rigtig mange mennesker over 60 år naturligvis blive noget længere på arbejdsmarkedet. Problemet er bare, at de ud over lønnen skal have forhøjet deres løn med et par hundrede tusinde kroner i årlig efterløn, betalt af yngre lønmodtagere. Konsekvensen bliver en stensikker tilstrømning til efterlønnen af mennesker, der med et bredt grin på ansigtet vil knokle løs på efterløn på første klasse. En sådan ordning vil blive en ekstra forgyldning af folk, der er raske og rørige – for arbejdsduelighed er forudsætningen for at få efterløn – og som ellers sagtens kunne arbejde på normale vilkår, hvis ikke efterlønnen fandtes.

Det bedste, der kan siges om SF-formandens forslag, er, at han har modet til at sige, hvad han mener. Det mod har de færreste andre politiske ledere magen til. Det næstbedste er, at SFs manglende økonomiske virkelighedssans nu står lysende klar. Vi ved, det ikke nytter at forklare sammenhængene til Søvndal, men de mange milliarder, han vil poste ud i nye offentlige udgifter til arbejdsduelige mennesker, var bedre anvendt til skattelettelser og en samtidig afskaffelse af efterlønnen.

Men hvor politikerne svigter deres forpligtelse til at lede, er vælgerne heldigvis parat til selv at tage over og vejlede politikerne. Som det fremgik af Gallups måling i denne avis i går, er næsten halvdelen af vælgerne parat til at reformere efterlønnen. Tilslutningen er, ikke overraskende, størst blandt de partier, der har turdet påpege, at efterløn er galimatias i en situation, hvor der er behov for at holde fast i arbejdskraften i stedet for at sende folk ud ad døren med en pæn sum penge i hånden. Størst er reformmodstanden blandt partier, hvis vælgere hører til de lavere lønnede og som derfor har størst interesse i efterlønnen. Men selv i Dansk Folkeparti – hvis ledelse mener, det er omtrent landsskadeligt at tale om efterlønnen – er der nogenlunde ligevægt mellem dem, der vil overveje en reform, og dem, der ikke vil.

En efterlønsreform vil ikke løse samtlige landets økonomiske problemer i de næste mange år. Men efterlønnen koster så dyrt i udgifter og tabte arbejdstimer, at det er ualmindeligt vanskeligt at se en løsning uden en reform.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

hvilken klasse?

De efterlønnere, der uden fysiske årsager foretrækker at pjække fra arbejdslivet, placerer sig i en højst foragtelig klasse af samfundsnassere, der lader skatteyderne betale for deres dovenskab. Så er det sagt!

efterløn og kassetænkning

Jeg kan forstå, at det ikke så meget de positive elementer i efterlønsordningen, der debatteres, men hvad det koster samfundet. Hvis der skal kassetænkes er der foruden efterlønsordningen mange yderligere muligheder. Jeg nævner i flæng:
afskaffelse af rentefradragsretten (flere milliarder end efterlønnen og hvorfor skal alle betale for at nogle stifter gæld)
afskaffelse af børnecheken (hvorfor skal alle betale for at nogle får børn, det er trods alt en frivillig sag)
neutralisering af u-lands støtten et par år (vist nok samme beløb som efterlønsordningen koster pr.år)
annullering af køb af jagerfly (sparet 15 mia. kr.-Luftwaffe vil sikkert godt flyve op og ned ad Vestkysten et par gange om dagen)
Afskaf forsvaret ( vel en 20-25 mia. kr. om året i udgift og tænk så på hvilken indtægt vi kan få ved at bruge så mange unge mennesker til noget produktivt)
benchmarking af kommunerne efter bedste eksempel (mange milliarder)
og så en i småtingsafdelingen. Gebyr for at udeblive for aftaler, f.eks. sygehuse og praktiserende læger.

ensidig fokus på efterlønnen

Det er lidt fattigt at se, at når talen er om besparelser, så er den eneste kanin, man kan trække op af hatten, efterlønnen, når man f.eks har en større kanin, der hedder udgifter til at forsørge indvandere. Efterlønnen koster 18 mia. kr. Indvandrerne 24 mia. kr.
Af de 130.000 efterlønnere er en trediedel tvunget på efterløn, da de er fyret fra deres job før end de bliver 60 år. Denne trediedel skulle uden efterløn forsørges af a-kasserne eller af det offentlige.
Antallet af efterlønnere er i øvrigt aftagende. I 2006 var det hver femte, der var berettiget, der gik på efterløn. I 2007 var det hver syvende. Reformen af efterlønnen virker altså. Færre gør brug af den inkl. mig selv, der er så heldig at have et arbejde, og det er netop kernen i det her. Ikke ret mange arbejdgivere er interesseret i at have ansatte over 60 år.
Efterlønnen er en ganske fornuftig mulighed for dem, der er nedslidte (både fysisk og psykisk), dem der ikke føler at kunne slå til mere og så en mulighed for dem, der bliver fyret.
Dem, der råber højst om efterlønnens afskaffelse er dem, der ikke har nået halvtredserne og dermed ikke har følt alderens komme, dem der har fravalgt efterlønnen, fordi de måske i deres nuværende ståsted i livet kun kan fremskrive livet ud fra egne egoistiske opfattelse.
Flyt fokus fra efterlønnen. Hvis der bliver brug for flere hænder, så mobiliser den gruppe, der udgøres af indvandere. De er mange flere og de er meget yngre. Og så få best practise indført i staten og i kommunerne. Der ligger også mange penge.

Fint nok...

...så tager vi også pensionerne fra de indvandrere vi selv har inviteret herop, bryder en række internationale konventioner (der er indskrevet i Dansk lov) ved at nægte alle flygtninge hjælp, samt melder os ud af EU (vores største handelspartner) da en forudsætning for medlemskab er visse andre internationale konventioner (mange vi selv har kæmpet for eller endda foreslået).

Selvom vi gør det, og samtidig med at vi inddrager efterlønnen, så er der STADIG (efter dine tal) 58 MILLIARDER tilbage af underskuddet som vi skal betale af.... og det skal så gøres med stadig færre der kan arbejde (vi har lige sendt et signal til alle indvandrere om at de ikke er velkomne), uden vores største handelspartner, og med et internationalt renomme som Sydafrikas i apartheid dagene.

Bravo... Det skal nok virke... *sarkasme*

Dit fremmedhad (eller for megen lytten til Pia) får dig til fuldstændig at miste enhver fornemmelse for hvordan realiteterne er....

Dem der råber højest om efterlønnens afskaffelse er dem der forstår at det ikke løber rundt at låne ufatteligt mange penge (endda uden den mindste ide om hvordan de skal betales tilbage) for at betale folk for ikke at arbejde!

Efterlønnen er et luksusgode som der simpelthen ikke er råd til!

Problemet med efterlønnen

Dem der råber højest om efterlønnens afskaffelse er dem der forstår at det ikke løber rundt at låne ufatteligt mange penge (endda uden den mindste ide om hvordan de skal betales tilbage) for at betale folk for ikke at arbejde!

Det største problem med efterlønnen er ikke det, den koster i positive omkostninger (udbetalingerne). Problemet er først og fremmest den demografiske fluktuation, der indebærer, at vi i en periode får langt flere ældre end unge og derfor kommer til at mangle arbejdskraft, hvis de ældre ryger ud af arbejdsmarkedet for tidligt. Og derfor skal efterlønsordningen selvfølgelig ændres, så den bliver behovsrelateret.
Men samtidig skal vi altså allerede nu også have gang i en ændring af erhvervs- og ledelsestænkningen, så både det offentlige og erhvervslivet rent faktisk vil bruge den arbejdskraft, der sikres ved ændring af efterlønnen og evt. også en forøgelse af pensionsalderen. Det nytter ikke en pind at skrige ind i hovedet på mig og min generation den ene gang efter den anden, at vi skal arbejde og ikke bare kræve ind, når dem, der skal bruge vores arbejdskraft, siger til os: Du er for gammel! - Nå, ja, de siger det ikke højt. Men de fyrer os først og ansætter os ikke. hvis de kan undgå det. Det er altså at tisse på os for derefter at sige: Du lugter!

Ansæt en ung eller en ældre..

Nu har jeg været i den situation at jeg skulle ansætte folk, og jeg har prøvet at skulle vælge mellem en yngre eller en ældre...

De gange det er sket har jeg skulle vælge mellem:
- Yngre, relevant erfaring, relativt lav løn-forventning
- Ældre, relevant erfaring, relativt høj løn-forventning

Hvem vælger man? (retorisk spørgsmål)

Mange ældre har en forventning om at deres løn skal stige hele livet, men i mange brancher er erfaring der er over 5 år gammel mere eller mindre totalt irrelevant.
DERFOR bliver den ældre fravalgt... Ikke fordi han er ældre, men simpelthen fordi han er for dyr!
Det har ikke fejlet EN eneste gang hvor jeg har været i situationen!

Skal man ansætte en leder er det lidt anderledes da leder erfaring ikke forældes så hurtigt, men det er fåtallet af stillinger. De fleste er som ovenfor beskrevet.

Om føje tid

Hvor gammel er Andersen? - Hvad ved Andersen om, hvordan ældre mennesker behandles på arbejdsmarkedet? Hører vi andre toner fra Andersen, når han engang opdager, at hans - store - faglige kompetencer ikke længere kan bruges, fordi yngre har slugt alverdens visdom og fået den galt i halsen (det sker ikke sjældent, når man ikke har den store erfaring med at synke kvalificeret).
Måske Andersen skulle overveje at mobilisere lidt ydmyghed, respekt - og evt, lære at bruge begge øjne og det, der sidder lige bag dem.
Og måske Andersen også skulle lære lidt nationaløkonomi, så han kunne finde ud af, hvor store værdier tidligere generationer har skabt i form af infrastruktur: skoler, hospitaler, plejehjem, universiteter, veje og motorveje m.v., der udgør samfundets formue. Og så finde ud af, hvor lille gælden faktisk er i forhold til den enorme formue, han er med til at overtage!
Men måske Andersen finder ud af det, når han bliver lidt ældre - og klogere.

Argumenter tak.

Nu har jeg faktisk læst nationaløkonomi...

> Hvad ved Andersen om, hvordan ældre
> mennesker behandles på arbejdsmarkedet?

I hvilke andre lande bliver folk statsbetalt for at trække sig tilbage SÅ tidligt fra arbejdsmarkedet ??? Nej vel.

> når han engang opdager, at hans - store - faglige
> kompetencer ikke længere kan bruges

Så prøver jeg at finde noget andet arbejde. Pensionsalderen er IKKE 60år. Det gør alle andre, der enten ikke bor i Danmark, eller også bor i DK, men ikke tilhører græshoppegenerationen.

Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så er der kontanthjælp, ældrecheck, førtidspension, bistandshjælp - you name it. Og for rigtig mange ældre, er der også en friværdi at tage af.

> hvor store værdier tidligere generationer har skabt i form
> af infrastruktur: skoler, hospitaler, plejehjem, universiteter,
> veje og motorveje m.v., der udgør samfundets formue.

Der er ikke noget plus på kontoen før regningen er betalt. Den generation af ældre der er på vej nu, har jo tilsyneladende tænkt sig at smide regningen i børneværelset.

> Og så finde ud af, hvor lille gælden faktisk er i forhold til
> den enorme formue, han er med til at overtage!

Hvad for en formue??? Alle statistikker siger, at de ældre idag bruger alle de penge de har, og ikke efterlader noget til børnene. Det såkaldte "velfærdssamfund" må jo nedlægges igen - for der bliver jo ikke råd til det der var råd til tidligere, når nu der så mange udgifter til så mange ældre, der vil have mere og mere. Det har nationaløkonomer sagt i ÅREVIS, men det får, tilsyneladende, ikke græshoppegenerationen til at tage ansvar.

Eller er det offentlige bygninger du taler om ??? Der er vidst ikke meget at hente der.

Pensionsalder og efterløn - argumenter

Nu har jeg faktisk læst nationaløkonomi...
Så prøv at bruge den erhvervede viden til lidt faktuel analyse.
Stort set alle generationer siden stenalderen har tilføjet værdi til samfundet efterladt sig mere, end de overtog. Det vil din generation også komme til.
Jeg taler ikke om boliger - dem køber hver generation af den forrige. Men vejnet, broer, færger, hospitaler, plejehjem, telefonkabler, radio- og TV-systemer, offentlige administrationssystemer o.s.v. - al den infrastruktur, der udgør et moderne, velfungerende samfund i modsætning til den mangel på samme, du finder i et u-land. Det overtager du "kvit og frit" minus den offentlige gæld. Og den er langt, langt mindre, end de værdier, du overtager.

I hvilke andre lande bliver folk statsbetalt for at trække sig tilbage SÅ tidligt fra arbejdsmarkedet ??? Nej vel.

Er ikke et svar på, om du ved, hvordan ældre behandles på det danske arbejdsmarked, Jeg er selv lige fyldt 60, har ingen efterlønsordning og har tænkt mig at arbejde, til jeg falder om med støvlerne på. Hvis jeg altså får lov af de unge ledere, der bevisligt hellere ansætter yngre og frasorterer ældre (og de helt unge). Jeg er iøvrigt radikal og er derfor stærkt tilhænger af en rent behovsbestemt efterløn, der kun tilfalder de egentligt nedslidte, som der grundet det heldigvis øgede fokus på arbejdsmiljø vil blive stadigt færre af. Men jeg har set dem og kender nogle af dem - og de skal efter min opfattelse slippe, når de fylder 60.

Så prøver jeg at finde noget andet arbejde.
God fornøjelse! - Når man ikke har prøvet at blive diskrimineret, er det jo nemt at sige og mene.

Der er ikke noget plus på kontoen før regningen er betalt. Den generation af ældre der er på vej nu, har jo tilsyneladende tænkt sig at smide regningen i børneværelset.
Ad tidligere: Find oplysningerne og regnemaskinen frem - så finder du ud af, at det er faktuelt forkert.
Hvis jeg køber en vare for 100 kr, betaler de 80 og låner de 20 for derefter at forære den til dig, mod at du overtager gælden, så er "regningen ikke betalt", men du får altså stadig en gave til en værdi af 80 kr. Og så er regningen ikke smidt i børneværelset. Det er sådan noget politiske propaganda, der er ført frem, de sidste 20-25 år. Den bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget. Du beder om argumenter - jeg beder om dokumentation!

Hvad for en formue??? Alle statistikker siger, at de ældre idag bruger alle de penge de har, og ikke efterlader noget til børnene.
Sikkert rigtigt - når vi taler om privat formue. Det er bare ikke det, vi taler om her. Vi taler om nationaløkonomi og offentlig formue. Jeg skal så medgive, at begge sider af det politiske spektrum (den ene dog mere ivrigt end den anden) har haft rigelig travlt med at sælge ud af sølvtøjet. Ikke fordi, der økonomisk var væsentlige grunde til det, men af politisk-ideologiske grunde.

Eller er det offentlige bygninger du taler om ??? Der er vidst ikke meget at hente der.
Plus alle de andre ting, jeg tidligere har nævnt. Prøv at finde ud, hvor store værdierne er - du vil blive forbavset. Forestil dig blot et øjeblik, at vi får et jordskælv som på Haiti, hvor alle disse værdier forsvinder på et øjeblik, og vi skal starte forfra på en bar pløjemark. Så kommer virkeligheden vist rigeligt tæt på...

Den kasten smuds mellem generationerne er ikke et uddannet folk værdigt. Den er i klasse med "de unge gider ikke bestille noget", "de ældre er grådige og egoistiske", "finnerne går med knive" og "svenskerne drikker som et hul i jorden".

Efterlønnen er i sin nuværende form i for høj grad en for tidlig pensionering af alt for store grupper. Det medgiver jeg gerne, og som det fremgår har jeg og "mit parti" som det eneste i årevis bedt om at få den ændret, så den bliver behovsrelateret og direkte målrettet den mindre gruppe af nedslidte, der stadig findes (men som næppe findes om 30-40 år).
Men en tåbelig efterlønsordning berettiger hverken dig eller andre til at smide udokumenterede anklager om grådighed og efterladte regninger i børneværelset efter - endnu - en generation, der har øget de værdier (som den også skal), den næste generation overtager.

Ordet "grådig" bruger man når folk er grådige

> Stort set alle generationer siden stenalderen
> har tilføjet værdi til samfundet efterladt sig
> mere, end de overtog

Dette er første generation på efterløn, og generelt den første generation der overlader en SÅ stor forsørgerbyrde til senere generationer.

Alle de ting du nævner er ting som ethvert vestligt samfund efterlader.

> Er ikke et svar på, om du ved, hvordan ældre
> behandles på det danske arbejdsmarked

Ældre behandles MINDST ligeså godt som ældre i alle andre lande behandles. Og i hvilke andre lande er det nu folk går på statsbetalt pension som 60årige??? Det er det relevante spørgsmål. Alle kan finde noget at tude over sålænge verden ikke er perfekt.

> derfor stærkt tilhænger af en rent behovsbestemt efterløn

Behov ???!!! Der er sgute noget behov. Der er bistandshjælp, førtidspension, kontanthjælp osv. osv. MEGET mere end i nogensomhelst andre lande vi sammenligner os med. Efterlønnen er ren luksus. Der er ikke noget underliggende behov. Der er førtidspension til nedslidte. INGEN kommer til at leve på sultegrænsen af ikke at få efterløn.

> Hvis jeg køber en vare for 100 kr, betaler de 80 og
> låner de 20 for derefter at forære den til dig

Efterlønnen svarer til at låne 100kr., betale 20kr. selv, forære sig selv 100kr. (som kun een selv får glæde af) og overlade regningen på 80kr. til fremtidens skattebetalere. Og dit svar er, at græshoppegenerationen har bygget lillebæltsbroen, og at det derfor er helt fair.

> Forestil dig blot et øjeblik, at vi får et jordskælv som på Haiti

Så nu er Haiti blevet een af de lande vi "sammenligner os med" ??? Hvad med andre vestlige lande ??? Hvad overlader de danske ældre til efterfølgerne som andre vestlige lande ikke gør ???

> Den kasten smuds mellem generationerne er
> ikke et uddannet folk værdigt.

"Grådighed" er det danske ord man bruger om at tage flere penge til sig selv end man har behov for, og overlade regningen til andre. Det er det alle vismænd og økonomiske råd har sagt er det der foregår, så hvis man ikke kan lide ordet, må man jo lade være med at være grådig.