Kapitel 1

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

...Det er det som folkeskolen skal i følge det demokratiske flertal.

@T. Larsen - det er altså ikke Bondo, der opfinder nye opgaver - folkeskolen har bare en utrologt kompleks opgave.

Hvis skolerne skal konkurere efter en test, der kun måler en flig af det som er opgaven, vil skolerne holde op med at opfylde den del af opgaven som ikke bliver målt. Det er helt simpelt.

Udspillet er altså en BEVIDST NEDPRIORITERING af alle de (ovenfor nævnte) områder der ikke måles i testene.

test og konkurrence kan være fint, det skal bare være på de relevante mål - og med mindre der er nogen der kan vise mig en test, der kan måle hvorhvidt en skole lever op til det ovenstående formål giver det ikke mening at offentliggøre dem

Når nu Berlingske er så blindt interesseret i test (helt uden at overveje, om de er brugbare i denne sammenhæng) så er her et par gratis forslag til en række tests. Prøv at undersøge, hvordan det kan være, at man, efter at Bertel Haarder har været UVminister i 15 år ud af de sidste 28 og efter at O-VK har siddet ved rorpoinden de sidste 8 år har en situation, hvor
- antallet af lærere på invalidepension sætter ny rekord
- flere skoler er UNDER minimumstimetallet
- antallet af henviste elever boomer
- der er spildt langt over 100 millioner på tests, der endnu ikke virker (1000vis af lærertimer ikke medregnet)
- antallet af unge uden uddannelse på en årgang falder
- der kommer folkeskolelovsændring godt tre gange om året
- skolerne er så slidte som aldrig før (hvad var det AFR sagde om toiletterne?)
- der spildes uendelig meget krudt på rigid skriftlighed
Det kunne, i mine øjne, være en undersøgelse værd.
Vil man det,- tør man det?

Jamen problemet med åbenheden er såmænd bare dette: Man står som lærer i en 45-minutters kontakt med 20 - 30 andre mennesker, der hver især har 2 forældre, som udelukkende fokuserer på, hvad der er godt for netop deres barn. I løbet af en lektion skal der undervises, men også tages stilling til snesevis af uforudsete situationer - og fejl bliver begået i hver eneste lektion, ganske ligesom i alle andre sammenhænge, hvor beslutninger skal træffes omgående.
Hvem gider få revet disse fejl i næsen konstant, af bedrevidende mennesker, der har bagklogskaben på deres side? Og til hvilken nytte? Hvorfor skulle man etablere et system, hvor lærere skal bruge *endnu* mere af deres tid på at retfærdiggøre beslutninger?
I dette land mangler vi ikke mennesker, der tør kritisere folkeskolen - vi mangler politikere der tør lade være.

Og nej - jeg er ikke modstander af kritik, selvkritik, evaluering og fremskridt.

Erfaringerne fra USA og fra England er i sig selv nok til straks og en gang for alle skyde forslaget om offentliggørelse og ranking ned.
Begge steder er man endt med jammerlige uddannelsessystemer, hvor kun den absolutte elites børn skummer fløden (hvorfor kommer forslaget lige netop fra Venstre, tror man?)
Mange praktiske ting taler også imod den engelske model, som er den, jeg kender bedst. Pga tildelingen af økonomi der foregår på basis af ranking, kan en skole kun budgettere for ét år ad gangen. Effekterne på en simpel husholdning, der kun kunne planlægge ét år frem ad gangen kan enhver forestille sig,- gang det så op i skolestørrelse: Det er Galimatias.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at de elever, der til juni forlader folkeskolens 9. klasse har måttet lægge ryg til 30 store folkeskolelovsændringer, alle vedtaget af regeringen O-VK. Så mange, at man ikke har kunnet ane virkningerne af den ene, før man vedtog den næste. Ændringer vedtaget med et relativt spinkelt flertal, hvor traditionen gennem mange, mange år tilsagde brede folkeskoleforlig.
Til gengæld har de mange ændringer så forhindret roen i at sænke sig over skolen, så den kunne fokusere på dens kerneydelse, nemlig undervisning. Ligeledes har de medvirket til at fjerne fokus fra derouten på alle samfundets øvrige områder med politi og sundhedsvæsen som de tydeligste.
Og så undrer det mig såre, at så snart et medlem af regeringen O-VK udtaler sig, så hopper Tanten af ukritisk begejstring. Hvis vi i stedet for et 360 graders eftersyn af folkeskolen lod blikket glide tilsvarende over samfundet, så er der Søren Jensemig nok at tage fat på med den kritiske analyse.
Vil man ikke det,- tør man ikke det?

Det giver ingen mening at offentliggøre resultaterne af nationale test, når opgaverne ikke må offentliggøres. Så bliver det bare en række værdier, der i sig selv ikke giver mening.

Elevers latente talent bliver ikke målt og det er ganske fejlagtigt at tro at det medfødte talent ikke er den vigtigste faktor. Lærerens opgave er ikke lære eleven redskaber og viden, men at vise eleven vejen til at dygtiggøre sig. Om eleven så vælger at dygtiggøre sig er op til eleven selv. Man kan selvfølgelig søge at motivere eleven på forskellig vis, men i bund og grund er det eleven selv der skal ville det.

At folkeskolen kan forbedres er der ingen tvivl om - den kan endda også blive bedre indenfor de økonomiske rammer der allerede findes. Det vigtigste er at have tillid til at lærerene både vil og kan gøre det godt - og give dem friheden til det. Tests forbedrer ikke elevens evner og for læreren er den viden man får ud af testene næppe meget anderledes end det billede man allerede har af eleverne.

En ting kan undre: på en række skoler i landet har Bondo's medlemmer akcepteret at en stor del af de unge forlader 9'ende klasse uden rigtig at kunne læse, eller for den sags skyld regne.
Det er uforståelig at Bondo's medlemmer aldrig har nedlagt arbejdet og strejket for at brokke sig over de betingelser, der betyder et så elendig resultat.
Det tyder på en vis ligegyldighed.
Tænk på en sygehus afdeling, hvor halvdelen af operationerne ikke lykkes.

Demokrati er intet værd uden adgang til kendsgerningerne, d.v.s. et gennemsigtigt samfund.
Påfaldende at lærerforeningen, der betragter sig som demokratiets bannerfører, er imod.
Påfaldende at De Radikale, der i ord gerne forsvarer folkestyret, er stærkt imod. Men folkestyre betyder åbenbart at styre folket.

Demokrati er intet værd uden adgang til kendsgerningerne, d.v.s. et gennemsigtigt samfund.
Påfaldende at lærerforeningen, der betragter sig som demokratiets bannerfører, er imod.
Påfaldende at De Radikale, der i ord gerne forsvarer folkestyret, er stærkt imod. Men folkestyre betyder åbenbart at styre folket.

Da Bertel Haarder blev undervisningsminister for 2.gang opfordrede jeg Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelsen til at påvirke lærerne til at nedlægge deres arbejde i protest mod Haarders udnævnelse. Det ville man ikke!
Endnu engang føjer Danmarks Lærerforening sig," hvornår er nok nok" , spørger jeg.
Bertel Haarder griner ad os, det "er jo et dilemma at give lærerne deres frihed"! Hellere regler og mistillid end en god pædagogik og medindflydelse!

"Drop angsten, Bondo," skriver den altid åbentsindede og fagforeningsvenlige avis Berlingske Tidende. "Den gør ikke noget" kunne man så tilføje ligesom de hundeejere, der lader deres kamphunde gå løs på stranden til gavn, glæde og tryghed for alle os andre.

Er det bare helt umuligt for chefredaktionen på Berlingeren at producere et redaktionelt debatindlæg, der IKKE yder servil polemisk støtte til den siddende regerings mange gode ideer?

Der tales i lederen om øjeblikkelige automatreaktioner - ja, det skal jeg da lige love for. Efter devisen "hvis en test er god så må to være dobbelt så godt" er Berlingske Tidende nu gået til kamp for endnu en af regeirngens mærkesager uden at stille spørgsmålet: "Giver det her en bedre folkeskole?"