23. januar 2010, 20:30 – opdateret 23. januar 2010, 22:30

I godt otte år har regeringen sammen med Dansk Folkeparti sikret et solidt flertal for den udlændingepolitik, som danskerne er særdeles tilfredse med. Hvis samarbejdet på dette område fortsat skal have opbakning i befolkningen, så er der brug for at markere meget klare grænser mellem sund fornuft og respekt for danske værdier og så direkte fremmedhad og religionshetz. Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, tager desværre halvhjertet afstand til sin partikollega Jesper Langballes ekstreme udsagn her i avisen i går om, at muslimske fædre myrder deres døtre og lader onklerne voldtage dem. Der er ellers al mulig grund til en entydig afstandtagen til udtalelserne, der er så generaliserende over for en hel befolkningsgruppe, at man uden tøven burde kunne distancere sig fra dem. Men Pia Kjærsgaard kalder det udglattende »dumt og skadeligt for partiet« og »kluntet udtrykt«. Det kan godt være, at det er skadeligt for partiet, men det er langt mere skadeligt for integrationsprocessen, for Danmarks omdømme i udlandet og for en troværdig udlændingepolitik, at et fremtrædende folketingsmedlem udviser en så konfrontatorisk holdning til alle, der tilhører en bestemt religion.

Pia Kjærsgaard tøvede i tre uger, inden hun gik ind i sagen om en anden partifælle, Søren Krarup, der havde støttet formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaards lige så generaliserende angreb på muslimer. Pia Kjærsgaard mener, at det, der foregår i øjeblikket, har at gøre med værdikamp. Jesper Langballes holdninger til muslimer har intet at gøre med værdikamp. Det er rendyrket hetz og fanatisme rettet mod dem, han selv beskylder for religionsfanatisme. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Langballes meninger upraktiske for Pia Kjærsgaard, der ikke ønsker partiet ud på overdrevet, men til gengæld har brug for at kunne score stemmer på frygten for Islam. Det er en svær balancegang. Derfor kalder hun det for »dårlig timing« at Langballe blander sig i opgøret i Trykkefrihedsselskabet.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis egne vælgere har krav på at få at vide, hvad partiet mener om muslimer og deres religion. Er det Islam, partiet er modstandere af, eller er det den ekstreme form for Islam, som i sidste ende kan føre til terror, partiet er modstander af. Er det det lille fåtal af muslimer, der måtte tilslutte sig at sætte praktiseringen af Sharia-lov i Danmark over dansk lovgivning, partiet tager afstand fra. Eller er det det store flertal af danske muslimer, som lever fuldt integreret i Danmark og praktiserer samme uformelle forhold til deres religion, som de fleste folkekirkemedlemmer har til deres. Det kan godt være, at Krarup og Langballe snart er fortid som folketingsmedlemmer, som Pia Kjærsgaard undskylder sagerne med. Men det hjælper ikke, hvis de to præsters syn på muslimer i virkeligheden er det fundament, partiet bygger sit virke på. Mistanken lever, så længe Pia Kjærs-
gaard ikke er tydeligere i sin egen holdning til Islam og muslimer. Og det er hun desværre ikke.