Leder:

Det muliges kunst

Klimaforhandlingerne i København bliver vigtige, men det er tiden efter forhandlingerne, der bliver afgørende.

I dag indledes klimaforhandlingerne i København. Frem til den 18. december vil vi hver eneste dag i samtlige medier høre om små og store frem- og tilbageskridt, inden man når frem til en forhåbentlig god aftale i Bella Center om klimaets fremtid og nedbringelse af CO2 udslippene.

Men uanset resultaterne i København, er det tiden, som kommer efter topmødet, der bliver vigtigere. Kan resultaterne i København implementeres? Har befolkningerne og regeringerne viljen til at gennemføre nødvendige ændringer, når medierne og politikerne drager hjem fra København, og den internationale dagsorden ikke længere er koncentreret om klimaet? Det er det, der bliver de store spørgsmål.

Men resultatet i København er vigtigt, og der er ingen tvivl om, at den amerikanske præsident, Barack Obamas ankomst til forhandlingerne i sig selv er en god nyhed. Sammen med over 100 andre stats- og regeringschefer vil han kunne cementere en aftale, der danner et grundlag og et solidt fundament for de kommende års fokus på nedbringelse af CO2 udledningen. Det er rent ud sagt dumt, når Greenpeace mener, at det er bedre med ingen aftale i København end en dårlig. Det vil være naivt at tro, at man kan forhandle en eviggyldig aftale på plads i København. Sådan foregår internationale forhandlinger ikke. Men aftalen i København vil forhåbentlig være så stærk, at der kan bygges videre på den i de kommende år.

Men der er ingen grund til at hæve feststemningen endnu, bare fordi Obama kommer forbi. Der er fortsat store uoverensstemmelser mellem de forskellige parter til en klima-
aftale. Ikke alene om hvor meget i-lande kontra u-lande skal skære i udledningen, men også i kompensationsaftaler til u-landene. 50 mia. kroner fra 2012 er det forslag, der ligger på bordet, som skal betales til de fattigste u-lande, og når de penge skal findes samtidig med, at en række ambitiøse nedskæringer i CO2 forbruget skal sættes i gang, så skal der ske noget drastisk. Og det skal ikke være en nedgang i hverken vækst eller i udvikling. Det kan hverken i- eller u-landene leve med. Det skal ske ved kloge omlægninger af vores energiforbrug ,samtidig med at der skal gang i udvikling og forskning i alternative energiformer.

Den danske regering og Connie Hedegaard har ydet en kæmpe indsats for at få klimaet på den internationale dagsorden. De kommende dage vil de svære forhandlinger gå i gang. Uenigheden vil hurtigt vise sig. Og hvis det går, som det plejer, vil forhindringerne først blive ryddet af vejen i sidste øjeblik, når stats- og regeringscheferne ankommer. Men regeringen har fået sat den internationale dagsorden.

Det er derfor sandsynligt, at verden ser en aftale i København, der er stærk nok til at kunne overleve, når mediernes interesse er væk. Alt andet vil også være upassende. Uanset klimaskeptikernes forsøg på at bagatellisere problemerne skal der findes en løsning. De fossile brændstoffer varer ikke evigt. Så alene af den grund skal der tænkes nyt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.