Den vestlige verden, har de sidste ti år stået overfor en udfordring, som dens "middelmådig" begavede "pollittikere", endnu ikke har forstået.

Det er ikke længere en kamp for at vinde, men en kamp, for at overleve.

Der går nok også endnu ti år, inden disse gamle "senile " pollittikere har fattet "globaliserings tankegangen".

Helt enig. Det meste er jo gisninger, men som det ser ud lige nu har Europa store problemer, specielt når det kommer til effektivitet, produktivitet og lønsomhed. USA vil kunne klare sig klart bedre end Europa og vil fortsat være verdens absolutte og relative supermagt i mange årtier fremover. Kina kan, hvis bobler undgås og reformer opnås kunne markere sig. Sydamerika det samme. Det der kræves nu er effektivitet og innovation, begge dele USAs kendetegn. God leder.

Enig med Taus Randholt. Og det bliver hårdt - meget hårdt, i forhold til, hvad flertallet i Danmark er vant til. Spørgsmålet er kun, hvordan de vil tage det, og om de evner at komme ud af al det velfærdsvat de har været pakket ind i.

I øvrigt har vi p.t. en enorm inflationsdæmpende og økonomisk fordel, i kraft af alle de billige konsumvarer kineserne endnu er villige til at levere til os. Når de først får opbygget en middelklasse med et stort hjemmemarked, er det slut med det, men det tager selvfølgelig nogle år.

Enig med Taus Randholt. Og det bliver hårdt - meget hårdt, i forhold til, hvad flertallet i Danmark er vant til. Spørgsmålet er kun, hvordan de vil tage det, og om de evner at komme ud af al det velfærdsvat de har været pakket ind i.

I øvrigt har vi p.t. en enorm inflationsdæmpende og økonomisk fordel, i kraft af alle de billige konsumvarer kineserne endnu er villige til at levere til os. Når de først får opbygget en middelklasse med et stort hjemmemarked, er det slut med det, men det tager selvfølgelig nogle år.

Beklager. Utålmodighed med web-siden fik mig til at sende min kommentar 2 gange.

Beklager. Utålmodighed med web-siden fik mig til at sende min kommentar 2 gange.

Lederen indeholder interessante synspunkter - nogle særdeles velkendte omkring Europas faldende indflydelse i verden. Underforstået: Europa må tage sig sammen og blive mere produktiv og innovativ. Og så skal Europa - og Danmark i særdeleshed - gennemføre reformer for at kunne holde takt med de nye vækstnationer. Lederen giver dog ikke noget konkret bud på hvilke reformer, blot det efterhånden tomme slagord: "Reformer". Tidligere var "reformer" ensbetydende med sociale fremskridt; nu er det et spørgsmål om at afvikle tidligere opnåede socisle fremskridt.

Her er lidt stof til eftertanke. I "vækstøkonomierne" er social sikring et ukendt begreb. Lønnen er måske 1/10 af, hvad den er i Vesteuropa. Kina, fx, har en arbejdskraftreserve på mellem 200 og 300 millioner personer, der vandrer fra land til by eller fra by til by i håb om at finde beskæftegelse. Folk bliver fyret fra den ene dag til den anden uden godtgørelser af nogen art. Gratis lægehjælp? Findes ikke. Børnepasning? Findes ikke. Pasning af ældre? Findes ikke. Gratis uddannelse for alle? Findes ikke. Osv. Og det samme er tilfældet i andre "vækstøkonomier". Hvor stor er arbejdskraftreserven i Indien? Indonesien? Brasilien? Osv.

Hvis Danmark skal tilpasse sig omkostningsniveauet i fx Kina, vil det betyde, at velfærdsstaten skal afvikles. Hver en stump af den. For de udgifter, der falder ind under "velfærdsstaten", findes ikke i den kinesiske økonomi. Eller den vietnamesiske. Eller den indiske, Eller den brasilianske. Det er kapitalismens logik: tilpasning af omkostningerne efter der, hvor de er lavest. Hvorfor ellers delokalisere?

Vi kan håbe på, at den kinesiske, den indiske, den vietnamesiske befolkning efterhånden kan komme på et udviklingsstadie, hvor disse lande også vil have sociale sikringssystemet à la det danske i dag. Men hvor lang tid vil det tage? 3 eller 4 generationer, hvor vi er udkonkurreret? Og hvad vil de sociale omkostninger være i fx Danmark i det tidsrum?

Hvad gør Danmark og Europa i mellemtiden? Skal vi fortsat betro os til "globaliseringen", der stiller krav til vores økonomi om at tilpasse sig i nedadgående social retning? Skal vi inden for Europa sige, at, ja, vi lever i en globaliseret økonomi, men selv de gamle fædre til den liberale økonomi, fx Adam Smith og David Ricardo, forestillede sig ikke, at fx de komparative fordele, der var grundlaget for fordelene ved handel mellem lande, skulle danne baggrund for handel mellem så forskellige lande, som tilfældet er i dag. De tænkte på lande på et ca. samme udviklingsniveau. Skal Europa indføre en form for anti-social-dumping-afgift ved import fra lande, der har ekstremt lave lønomkostninger eller miljø-regler, for på den måde at forhindre delokalisering af arbejdspladser?

Den overordnede debat om "magt" i verden og forandring og udvikling i magtforholdet mellem lande og områder skjuler i virkeligheden nogle meget ubehagelige og relevante problemstillinger, som bl.a. "globalisterne" ikke tør eller vil drage frem i debatten. Ganske enkelt fordi disse perspektiver ikke vil være tryghedsskabende i befolkningen. Tværtimod.

Dermed ikke sagt, at globaliseringen kun har negative aspekter.

Men måske er det bedst at drukne de negative aspekter i endnu en gang X-factor eller Vild med dans eller en genudsendelse af en genudsendelse af Morten Korch-film.

Lederen indeholder interessante synspunkter - nogle særdeles velkendte omkring Europas faldende indflydelse i verden. Underforstået: Europa må tage sig sammen og blive mere produktiv og innovativ. Og så skal Europa - og Danmark i særdeleshed - gennemføre reformer for at kunne holde takt med de nye vækstnationer. Lederen giver dog ikke noget konkret bud på hvilke reformer, blot det efterhånden tomme slagord: "Reformer". Tidligere var "reformer" ensbetydende med sociale fremskridt; nu er det et spørgsmål om at afvikle tidligere opnåede socisle fremskridt.

Her er lidt stof til eftertanke. I "vækstøkonomierne" er social sikring et ukendt begreb. Lønnen er måske 1/10 af, hvad den er i Vesteuropa. Kina, fx, har en arbejdskraftreserve på mellem 200 og 300 millioner personer, der vandrer fra land til by eller fra by til by i håb om at finde beskæftegelse. Folk bliver fyret fra den ene dag til den anden uden godtgørelser af nogen art. Gratis lægehjælp? Findes ikke. Børnepasning? Findes ikke. Pasning af ældre? Findes ikke. Gratis uddannelse for alle? Findes ikke. Osv. Og det samme er tilfældet i andre "vækstøkonomier". Hvor stor er arbejdskraftreserven i Indien? Indonesien? Brasilien? Osv.

Hvis Danmark skal tilpasse sig omkostningsniveauet i fx Kina, vil det betyde, at velfærdsstaten skal afvikles. Hver en stump af den. For de udgifter, der falder ind under "velfærdsstaten", findes ikke i den kinesiske økonomi. Eller den vietnamesiske. Eller den indiske, Eller den brasilianske. Det er kapitalismens logik: tilpasning af omkostningerne efter der, hvor de er lavest. Hvorfor ellers delokalisere?

Vi kan håbe på, at den kinesiske, den indiske, den vietnamesiske befolkning efterhånden kan komme på et udviklingsstadie, hvor disse lande også vil have sociale sikringssystemet à la det danske i dag. Men hvor lang tid vil det tage? 3 eller 4 generationer, hvor vi er udkonkurreret? Og hvad vil de sociale omkostninger være i fx Danmark i det tidsrum?

Hvad gør Danmark og Europa i mellemtiden? Skal vi fortsat betro os til "globaliseringen", der stiller krav til vores økonomi om at tilpasse sig i nedadgående social retning? Skal vi inden for Europa sige, at, ja, vi lever i en globaliseret økonomi, men selv de gamle fædre til den liberale økonomi, fx Adam Smith og David Ricardo, forestillede sig ikke, at fx de komparative fordele, der var grundlaget for fordelene ved handel mellem lande, skulle danne baggrund for handel mellem så forskellige lande, som tilfældet er i dag. De tænkte på lande på et ca. samme udviklingsniveau. Skal Europa indføre en form for anti-social-dumping-afgift ved import fra lande, der har ekstremt lave lønomkostninger eller miljø-regler, for på den måde at forhindre delokalisering af arbejdspladser?

Den overordnede debat om "magt" i verden og forandring og udvikling i magtforholdet mellem lande og områder skjuler i virkeligheden nogle meget ubehagelige og relevante problemstillinger, som bl.a. "globalisterne" ikke tør eller vil drage frem i debatten. Ganske enkelt fordi disse perspektiver ikke vil være tryghedsskabende i befolkningen. Tværtimod.

Dermed ikke sagt, at globaliseringen kun har negative aspekter.

Men måske er det bedst at drukne de negative aspekter i endnu en gang X-factor eller Vild med dans eller en genudsendelse af en genudsendelse af Morten Korch-film.

Diskutere Folketinget ligegyldige tørklæde love og freder vækst bremsen i for af efterlønnen og det offentlige budget på 1000 mia. kr.
Vi har et erhvervliv som krymper sig under manglende konkurrenceevne grundet verdens højeste skattetryk - det medfører minimal vækst og et enormt velstandstab mens V-K-O-S-SF fastholder den forkerte politik til vores alles forbandelse.

Ingen fokus på erhvervlivets behov, intet fokus på bedre forskning og elitære uddannelser men plider-plader om folkeskolen - mens de videnskabelige uddannelser står halv tomme og alle vil være mediebimbos - selv patiledere og ministre deltager i kedis tv - Man kan ingen respekt have for et folketing af det format.

Selvfølgelig kommer Europa under pres. Et stort et, endda.

USA får energiske emigranter der ved de ikke kan komme på offentlig forsørgelse. Arbejdsmoralen i USA er generelt anderledes end i Europa. Kina får ingen immigranter og Singapore, Sydkorea m.fl får få og de sættes i arbejde, ligesom de lokale b,iver det. Ydermere er deres arbejdsmoral er meget højere end amerikanernes.

Europa har levet i 60 år på fordelagtige efterdønninger fra kolonitiden, og store energiske årgange der ville bygge noget op efter krigen, og ville ud af fattigdom og elend.

Nu er dampen imidlertid gået af kedelen, og for mange tror, at 'the rest of the world owes us a living'. Det er slut nu. Det er så småt ved at gå op for nogen. Spørgsmålet er kun, hvor det ender for Danmark og Europa. Der er al mulig grund til en vis portion pessimisme.