23. april 2008, 22:30

Det går godt i Danmark, men det kan blive endnu bedre. Det er i virkeligheden en central konklusion, når det gælder Danmarks placering i globaliseringen, ifølge en ny redegørelse fra Dansk Industri (DI). Her og nu er der en række udfordringer, som Danmark bliver nødt til at tage alvorligt. Overordnet drejer det sig blandt andet om marginalbeskatningen, der ligger helt i top, og som betyder, at vi har svært ved at holde på og tiltrække talenter. Vores endog meget store offentlige sektor er bekostelig samt de mange på passiv forsørgelse. I forhold til erhvervslivets evne til at forske, innovere og dermed tjene penge udtager vi for få patenter, og vi har for få veluddannede inden for teknik og naturvidenskab. Det gør det heller ikke nemmere, at interessen blandt unge for naturvidenskab er lille.

Globaliseringen er en af de vigtigste politiske dagsordener, der er sat i Danmark i de senere år. Her har regeringen taget fat, bl.a. med en stor aftale herom for to år siden, men dermed er arbejdet langtfra gjort færdigt. Spørgsmålet om, hvordan Danmark placerer sig i globaliseringen, er nemlig af helt afgørende betydning, når det gælder fremtidens vækst og velstand. Derfor er der al mulig grund til at lytte opmærksomt, når DI som den førende erhvervsorganisation ser på, hvad status er her to år efter. Organisationen ser således på, hvordan vi skaber fortsat vækst og udvikling. Det kræver konkurrencekraft i form af viden, fleksibilitet for virksomheder, iværksætteri, internationalisering og skat. På disse seks områder går man i dybden og måler på 84 områder, hvor Danmark sammenlignes med landene i den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Det positive er, at danskerne ikke frygter globaliseringen, at vi har en klar konkurrencementalitet, fleksibiliteten trives, og vi har en sund iværksætterkultur, så politikerne kan regne med en vis omstillingsparathed i befolkningen. Det er vigtigt, da der ingen vej er uden om globaliseringen for en åben økonomi som den danske. Logikken er den enkle, at »Jorden er flad«, som det hedder i en bog af Thomas L. Friedman, førende international iagttager af globaliseringens forandringer af lande og folkeslag. Dermed menes, at den ny teknologi, liberaliseringer af handel og samfund gør, at Jorden bliver flad og mindre, at vi på godt og ondt bliver bundet mere sammen. Enhver, der således drager ud til lande som Kina, Indien og til Sydøstasien, bliver slået med forundring over den ufattelige udvikling, der finder sted. På få år har det gjort Kina til hele verdens fabrik, samtidig med at Indien som et andet kontor servicerer hele den engelsktalende verden. Det samlede billede er, at vi er under pres.

Danmark er ganske godt med, men de andre lande omkring os har fattet, at det ikke nytter at hvile på laurbærrene. DIs detaljerede gennemgang af styrker og svagheder viser, at der er en vældig bevægelse i gang i disse år. Forudsætningen for, at der kan ske fornyelse og fremdrift, er, at der tilvejebringes et folkeligt mandat til politisk handling. Det sker kun gennem åbne og fordomsfri debatter. Her har erhvervslivet, borgerlige-liberale debattører, tænketanke og medier et stort medansvar for at anskueliggøre det kontante tab af vækst og velstand, hvis ikke vi bestandig fornyer os.