20. juli 2010, 23:30

Oliekatastrofen i Den Mexicanske Havbugt har sat fokus på olieselskabernes omgang med begreber som miljø og sikkerhed og indsatsen fra de samme virksomheders side for at fremme den størst mulige fortjeneste. Olieselskaberne forsøger ellers i prangende reklamer at slå sig op som virksomheder, der bekymrer sig om fremtidens miljø. Men sandheden er tilsyneladende en helt anden. Der bliver gået på kompromis med sikkerheden både i forhold til det omgivende miljø og de personer, der arbejder på boreplatformene. Og olieselskaberne forsøger også at lægge pres på politikerne for at få dem til at ændre politik i forhold til de lande, virksomhederne arbejder i. Fortjenesten skal være så høj som muligt. Og det, de på den konto foretager sig, ligger åbenbart milevidt fra det glansbillede, selskaberne forsøger at tegne af sig selv.

BPs mangel på sikkerhed i forbindelse med olieboringerne i Den Mexicanske Havbugt har kostet selskabet milliarder. Men det er for intet at regne med den miljømæssige katastrofe, virksomheden har udsat befolkningerne langs med de berørte kystlinjer for. Det kan tage mere end 20 år, før de alvorlige følger af katastrofen er forsvundet. Inden da har ulykken kostet plante- og dyreliv foruden levebrødet for tusinder af mennesker. Vi ved nu også, at olieudslippet i det område langtfra er det eneste med et lignende omfang. Shells boringer i Nigeria er et eksempel, og mange andre steder har der også være omfattende forurening, som har ødelagt naturen og befolkningernes livsgrundlag.

Dertil kommer, at olieselskaberne forsøger at lægge pres på regeringerne. BP er i søgelyset, fordi der er mistanke om, at selskabet ønskede en fangeudveksling med Libyen i forbindelse med en oliekontrakt i landet, hvilket igen giver en mistanke om, at det var baggrunden for løsladelsen af bombemanden i Lockerbie-sagen. I går kom det frem, at Exxon/Mobil i strid med tidligere løfter har givet over en mio. pund til klimaskeptikere, således at de kunne modarbejde gennemførelsen af en global aftale ved klimatopmødet i København. Og Shell indgik sidste år forlig med befolkningen i Ogoni i Nigeria, efter at der havde kørt en retssag i 13 år mod selskabet for meddelagtighed i brud på menneskerettighederne i området. Det er derfor forståeligt, når den amerikanske præsident, Barack Obama, kører det hårde skyts frem mod olieselskaberne, fordi der hviler et tungt ansvar netop på disse virksomheder til at opføre sig ordentligt.

Vi har alle brug for olie mange år ud i fremtiden, men det er helt afgørende, at selskaberne opfører sig efter nogle etiske retningslinjer. Det er selvfølgelig svært, eftersom det meste af olieudvindingen udføres i lande, hvor den slags begreber ikke eksisterer. Men derfor er det endnu mere afgørende, at BP, Shell og Exxon/Mobil sætter høje krav også til de regimer, de formodes at berige med deres olieudvinding. Vi er afhængige af olie og gas. Men produktionen skal ske under ordentlige forhold.