16. november 2009, 11:19 – opdateret 16. november 2009, 11:21

 Det er mere end nogensinde vigtigt, at klima-mødet i København nu bliver et egentlig topmøde med deltagelse af samtlige stats- og regeringschefer med USAs præsident, Barack Obama i spidsen.  

 Der er nemlig mere på spil end tidligere. Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen har lagt sig fast på en to-trins-raket, hvor København-mødet bliver det første skridt med en politisk aftale forud for en senere juridisk aftale, så er det afgørende, at en sådan aftale er markant nok til, at verdens lande med USA i spidsen ikke bare kan hoppe fra igen. Det er vigtigt, at fundamentet i København bliver så stærkt, at de fremtidige klimakonferencer kan munde ud i en endelig aftale med USA og Kina som frontløbere.

 Når Obama, konstaterer, at "det perfekte ikke må blive det godes fjende" i forbindelse med statsministerens accept af en politisk aftale, så kan man omvendt også sige, at det en klimaløsning er så vigtig, at intet mindre end det perfekte må blive slutmålet. En bindende klimaaftale må ikke skydes ud i en fjern fremtid. Den politiske aftale i København skal hurtigst muligt følges op, således at vi har en "perfekt" bindende aftale inden for et år. Ellers vil København mødet blive de tabe muligheders møde og stå for eftertiden som et eksempel på, hvornår beslutningerne for alvor løb af sporet.

 Det er forståeligt - og vi har vidst det længe - at Obama ikke kan binde sig allerede i december, Dertil er der en demokratisk proces, der skal gennemføres i USA efter det markante præsidentskifte i januar. Men nu har værtsnationen Danmark bøjet sig for den amerikanske virkelighed. Det kommer til at forpligte Obama på de løfter, han har afgivet - at USA ønsker en juridisk bindende aftale, som det haster at få gennemført. Obama skal levere varen sammen med de andre lande. Og det skal helst stå i større klartekst, end politiske aftaler normalt  forfattes i. Tiden er ikke inde til hensigtserklæringer. Det er tid til handlingserklæringer.