18. maj 2010, 23:00

Med offentliggørelsen i går af kommunernes faktiske forbrug af penge i 2009 startede det årlige forhandlingscirkus mellem den til enhver tid siddende finansminister og hans modpart i Kommunernes Landsforening. Ganske som tilforn viser regnskabstallene, at kommunerne ikke har overholdt sidste års aftale med regeringen om deres udgifter, og ganske som tilforn rumler finansministeren med trusler om at lade Folketinget diktere kommunernes økonomi. Forskellen fra år til år er blot merudgifternes størrelse og variationer i finansministerens besværgelser.

Danske politikere og vælgere er desværre ikke alene om overforbrug, voksende gæld og manglende vilje til at ændre på den skæve udvikling. Gennem George W. Bush’ to valgperioder voksede USAs budgetunderskud med astronomisk hastighed. Finansieringen af amerikanernes overforbrug blev overladt til det globale lånemarked med kineserne i en hovedrolle som udlånere.

I Europa har euroen og finansmarkederne været under voldsomt pres de seneste uger, fordi især Grækenland, men også de øvrige sydeuropæiske eurolande har været ude af stand til at styre deres forbrug, og for Grækenlands vedkommende har man endda svindlet med tallene. Den europæiske redningsplan med Tyskland som hovedsponsor har lige akkurat formået at holde euroen og finansmarkederne flydende. Men det er betegnende for situationen, at redningsplanen bygger på lånte penge. For tyskerne og de øvrige europæiske lande har også underskud på budgetterne.

I europæisk sammenhæng er dansk økonomi i bedre form. Danmark havde trods alt overskud på de offentlige budgetter, da verdensøkonomien blomstrede. I modsætning til os præsterede nogle af de store europæiske økonomier offentlige underskud selv i de gode tider og har en større gældsbyrde at trækkes med. Men den sydeuropæiske tro på, at man bare kan bruge endnu flere af andre folks penge, når der er lavvande i kassen, hærger også i Danmark. Selv når børnetallet falder, bliver verdens dyreste folkeskole endnu dyrere. Når kommunernes overforbrug kommer for dagen og besparelser truer, taler en Villy Søvndal om »massakre« på velfærdssamfundet. I de næste år stiger antallet af ældre over 65 med en halv million. Med politikernes manglende vilje til at prioritere kan enhver forestille sig, hvad det vil gøre ved udgifterne til pleje og sundhed.

Indimellem kører der på TV realityprogrammer med familier i dybe økonomiske problemer, som får hjælp til at styre økonomien og prioritere, hvad de vil bruge deres råderum til. Vestlige politiske ledere burde tvinges til et par sæsoner i økonomisk realityskole. Manglen på vilje til at prioritere, hvad man bruger sit økonomiske råderum til, med deraf følgende gældsætning, er alvorlig i Danmark. Men fænomenet bliver til en virkelig trussel mod velfærden, når de store vestlige økonomier i samlet flok går i gældsfælden.