17. februar 2010, 23:01

Om der sidder en læge eller sygeplejerske i røret, når man ringer til lægevagten, gør næppe den store forskel for den borger, der ringer om hjælp i en nødsituation. Det vigtigste er, at man oplever at blive mødt af et professionelt menneske, der hurtigt og effektivt kan afgøre, om sagen kan ordnes med en hovedpinepille, eller om der skal et lægebesøg til. Men som Berlingske i artikel efter artikel har påvist, forekommer der desværre svigt i akutsystemet, og der er fatal forskel på, hvilken behandling borgerne får, afhængig af hvor i landet de bor. Sådan må det naturligvis ikke være. I et moderne, gennemteknologisk samfund må vi kunne være sikre på et ordentligt beredskab, hvad enten opkaldet kommer fra Skagen eller Vesterbro i København.
Det er fint, når en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut peger på, at vi kan lære af udlandet ved f.eks. at lade sygeplejersker overtage opkaldene og etablere elektroniske tjeklister. Rapporten skal indgå, når regeringen i foråret sammen med regionerne skal diskutere fremtidens akutsystem.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har ikke været voldsomt udfarende i denne sag, som dog berører en meget væsentlig del af danskernes kontakt med sundhedssystemet. Det er også påfaldende, at de blot fem regioner, som kommunalreformen udmøntede sig i, endnu ikke har været i stand til at tale sig til rette om et nogenlunde ensartet akutberedskab, endsige et fælles system for elektroniske patientjournaler. Mest påfaldende er dog, at i den næsten 30 år gamle lægevagtordning, som et par tusinde læger deltager i, foregår der tilsyneladende ingen systematisk kvalitetskontrol eller erfaringsopsamling. I en tid, da vi snakker vidensamfund op ad vægge og ned ad stolper, er det slående, at ingen kender den medicinske værdi af lægevagtordningen. Man kan blot konstatere, at lægevagten klarer en meget stor del af den kontakt mellem borgere og sundshedsvæsen, som egentlig burde varetages af de praktiserende læger i deres normale åbningstid. Det er et håbløst tids- og ressourcespild, som de ansvarlige for sundhedspolitikken burde have taget fat på for længst.

Den ny rapport peger på, at det kan gøres bedre og mere effektivt, hvis regionerne og sundhedsministeren skæver til, hvordan man griber sagen an i nogle af vores nabolande. Her har man ofte sygeplejersker eller særligt uddannet medicinsk personale til at klare akutopkaldene og foretage den første sortering af henvendelserne. I Sverige skulle det ifølge rapporten have ført til en halv milliard kroner i besparelse alene i Stockholmsområdet. Nu skal man nok være optimist for at tro, at der kan spares penge på sundhedsvæsenet i Danmark. Men kunne man frigøre ressourcer, effektivisere akutsystemet og gøre det ensartet for hele landet, var man allerede nået langt. Og så ville det jo være smart at opbygge en videnbank om beredskabet, så det kan optimeres og justeres løbende. Det nuværende akutberedskab er ikke godt nok. Måske skal der brydes et par faggrænser og tænkes nyt. Men det er vel så også på tide.