Leder::

Åben debat om udlændinge

Andre europæiske lande kunne lære af den åbne danske debat om indvandringen.

27 Kommentarer

Samtidig med at det går kraftigt fremad med integra­tion af nydanskere både med uddannelse og på arbejdsmarkedet, kommer en sag om groft hærværk i Slagelse i forbindelse med lukningen af et muslimsk bederum i et socialt boligbyggeri. Dette tilsyneladende paradoks viser, at der trods ubestridelige fremskridt fortsat skal sættes turbo på integrationen, mens vi fastholder den åbne debat. Her kan store dele af Europa lære af Danmark.

Herhjemme udviste vi rettidig omhu ved at stramme udlændingepolitikken efter 2001, så indsatsen har kunnet koncentrere sig om en bedre social og kulturel integration. Som sagen fra beboerforeningen i Slagelse tydeligt viser, er der fortsat problemer, men det er af stor værdi, at de kan diskuteres i åbenhed. Sådan har det været i en årrække. Andre lande har haft langt vanskeligere ved disse debatter, selvom deres problemer er større end de danske.

I Sverige skal der være valg om få uger, og udsigten til, at det meget indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne kommer i Riksdagen, synes at have fremmet en debat om fejlslagen integration blandt de etablerede partier. En grovkornet TV-reklame for Sverigedemokraterne er blevet stoppet. Uagtet at reklamen er plat, er hele reaktionen meget sigende for den svenske debat, idet en dyne af politisk korrekthed i årevis har holdt nødvendige diskussioner nede om arten og omfanget af indvandringen. Sverige har adskillige eksempler på parallelsamfund og alle de problemer, der følger i kølvandet herpå. Hinsidan har det ganske enkelt været politisk illegitimt at sætte indvandringens problemer under debat. Det er dog fortsat ganske kontroversielt, idet Danmark fremholdes som skræmmebillede.

Tilsvarende har der i den tyske politiske elite været en ulyst ved, under indtryk af landets smertefulde historie, at diskutere skyggesiderne af indvandringsbølgen. En indvandringskritisk bog, »Tyskland afskaffer sig selv«, der udkom i går, af den fremtrædende SPD-politiker Thilo Sarrazin har allerede afstedkommet stor furore som følge af dens ofte primitive og unuancerede synspunkter, men viser debattens uomgængelighed.

Virkeligheden er, at EU-landene er domineret af aldrende befolkninger. Vi får brug for indvandring af folk, der kan og vil bidrage til at skabe vækst og velstand, og som både socialt og kulturelt vil være en del af de vestlige samfund. Hvad Danmark og de andre lande, der har foretaget opbremsninger og tilladt påtrængende debatter, kan lære det øvrige EU er, at der er brug for en styret indvandring, så problemer lader sig løse, inden de vokser sig store.

Imens kan det konstateres, at debatter kan være ubekvemme, føre til forenklinger og vække anstød, men hvad er alternativet til det frie og åbne demokrati? Fraværet af åben debat er langt værre. Balancerede løsninger er nemmere, hvis man tager fat i tide. Som Danmark har gjort. Hvilket gør, at der heldigvis er mange positive historier at glæde sig over, og ikke kun som i Slagelse balladesager, der løses ved nultolerance.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

broderstridigheder

Må vi dog ikke snart være fri for den selvretfærdige "debat" om demokrati i Danmark og Sverige. Jeg tror at Mona Salins udtalelser om Danskerne giver bagslag ved det forestående valg.
Måske er et en misforståelse at betragte Sverigesdemokraterne som et svensk D.F., jeg synes ikke om nogen af dem, men hvordan kan vi få udryddet de myter, de står for uden at lade dem komme til orde. Hvorfor er sosserne dog så bange for i det hele taget at lade svenskerne komme til orde ?

åben debat? Hvor i verden?

Så vidt jeg er orienteret er danmark vist det eneste land hvor en statsminister(poul nyrup rasmussen) har haft lejlighed til at kalde andre partier for ikke stuerene. I andre lande bruger man vist andre og grovere metoder.

Selv gadaffi er meget populær i italien. så der skal man nok ikke lufte sine utilfredshed med tilstrømningen af fremmede som er en stor økonomisk asocial byrde for landet. Vel?

løgnehistorie fra en anonym leder

Citat:
Virkeligheden er, at EU-landene er domineret af aldrende befolkninger. Vi får brug for indvandring af folk, der kan og vil bidrage til at skabe vækst og velstand, og som både socialt og kulturelt vil være en del af de vestlige samfund.

------

Hvor længe vil medierne bilde sig selv ind at der er et danmark efter at de har lukke alle de etniske grupper ind i lander angiveligt for at hjælpe de gamle og svage.

Medieverdenen ønsker altså at de kan trække sig tilbage og nyde deres otium og passes op af etniske indvandrere.

Velbekomme.

Det er faktisk det mange danskere er bekymrede for. At de fremmede ikke vil hjælpe danskerne. At danmark bliver en blindtarm til iraq og afganistan. Langbordistan og iran og somali.

Nej der bliver ikke noget otium. Det bliver med røven i vejret på bedetæpper med Minareternes øredøvende ensformige brægen som geder dagen lang.

Og hjemmehjælp! Glem det, de fremmede gider ikke arbejde så det bliver der ikke noget af.

Mad på bordet! Glem det, svineindustrien bliver nedlagt så du må gå sulten i seng. Og stå i kø foran tomme butikker som i sovjet tidens højglanspolerede periode.

Dine børn i uddannelse! Glem det, du er jo ikke muslim så de kan slet ikke komme ind.

intet med integration at gøre

Sikke noget vrøvl.

Debatten er ikke debat men et usmageligt kammerateri og romatisering og svaghed over for radikale muslimer. En ubeskrivelig lighedsmageri mellem etniske grupper og danskerne.

Det er som om danskerne ikke eksisterer længere. De røde render rundt med halen imellem benene og ved ikke det gode de kan gøre for de etniske grupper. En sugende svaghed på venstrefløjen har bredt sig i samfundet.

Man er mere angst for at blive kaldt razist. Derfor tør man ikke gøre noget. Derfor fører de etniske grupper sig frem som et herrefolk. Det har intet med integration at gøre. Men etnisk udrensning af danskerne.

Hvilken åben debat om ufdlændinge?

Den såkaldte åbne debat i danske medier er totalt domineret af Dansk Folkeparti, som ensidigt hetzer mod muslimer i og udenfor Danmark. Ingen sag er for lille og der holdes et ekstremt lavt bundniveau. Denne såkaldte debat rammer alt fra muslimske buschauffører under ramadan, boligforeninger, svinekødskvoter, hjælp til katastrofen i Pakistan til middag på Christiansborg. Der er tale om reel religionskrig mod muslimer i et land med grundlovssikret relegionsfrihed. Det er beskæmmende og usympatisk at V og K stiltiende bakker op om DF's ensidige hetz. Det er ikke fordi DF sviner mindre at de er blevet "stuerne", det er fordi rengøringsniveauet i blå stue er dalet dramatisk siden 2001.

DK et forbillede - for Danmark

Berlingskes lederskribent kan kaste et blik på modtagelsen af Thilo Sarrazins bog for at få en forklaring på, hvorfor DK nok ikke er forbillede for andet end sig selv.
I bogen gentages alle grammofonpladerne fra højre, inklusive de danske ekkoer, og de støder ikke på megen sympati i den tyske regering eller i Forbundsbanken. Derimod står Sarrazin til afskedigelse fra Forbundsbanken og udsmidning af SPD.

Sådan

Alle er velkommen til danmark når de har evnen og viljen til at yde men vi skal ikke være socialkontor for hele verden derfor må der siges indvandring skal styres med hård hånd og allerhelst skulle vi have grænsekontrol igen.

Helt enig med John Henriksen

Det Torben MH ikke har forstået er at vi i høj grad mangler fakta og saglig information. Den politiske korrekthed der herskede i Danmark optil 2001 lagde en dyne over alt information og idag ved vi hverken hvor mange muslimer vi har i landet eller hvad den uhensigtsmæssige indvandring koster os årligt. Så vi må håbe Torben MH vil kæmpe og arbejde for vi får nogle flere fakta og undersøgelser omkring den indvandring vi har og som vi mangler helt grundlæggende information om helt fri for censur og politisk korrekthed.

Konkret viden er ikke tilladt i debatten

Torben - når du efterlyse konkret viden og facts i debatten om migranter, kan du godt glemme det. Det krænker jo menneskerettighederne hos disse, hvis de bliver gjort til genstand for fx socioøkonomiske undersøgelser.
De eneste facts, som er lovlige i debatten, er sådan noget som at hylde 'mangfoldighed' og alt muligt andet, som er rendyrket ideologi.
Og lederens hyldest til uddannelse som integrationsmiddel ændrer ikke ved, at vi for første gang har fået en stor gruppe indvandrere, der hverken kan eller vil assimileres i Danmark. Den problemstilling deler vi med resten af Europa, og tak til dem, de ri det mindste forsøger at beskrive den udvikling - som fx Sarrazin, Pittelkow & Jespersen - selv om de konsekvent får hældt en skidtspand over sig, fordi der ikke må talles om de problemer, som det skaber at importere en stammekultur, der isolerer sig i egne religiøst rene områder med tilhørende egen retshåndhævelse.
Hvornår kommer de første pip om, at sharia i Vollsmose - som er blevet beskrevet i hveret fald siden 2008 - egentlig er et udtryk for lokalt demokrati og dermed i bedste danske demokratiske tradition?

En kvalificeret debat ville være et fremskidt.

Åbenhed er godt, ytringsfrihed ligeså. Et kig på kommentarerne til dagens leder afslører imidlertid, hvorfor indlægget trods dets indlysende rigtighed er problematisk. Den debat vi efterspørger ender for en stor dels vedkommende som spil mod et mål, og bliver en parkeringsplads for personlige oplevelser, følelser og frustrationer med yderst begrænset validitet (udover populisme og underholdning) istedet for konkret viden, fakta og konstruktive fremadrettede betragtninger. Om det kunne lykkedes Svenskerne at kvalificere debatten ville det være et fremskridt, men det må ikke ske på bekostning af muligheden for at deltage.