11. januar 2012, 22:30 – opdateret 12. januar 2012, 15:53

Det er ikke mange af vore regenter, der kan prale af at have regeret i 40 år. Faktisk er det kun Christian IV, Christian VII, der jo var mentalt indisponeret en del af tiden, og Christian IX, der nåede op over 40 år. Margrethe kan stadig nå at slå dem alle.

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot markerer jubilæet med udstillingen »Regent i 40 år. Dronning Margrethe II 1972-2012«, der fortæller om Dronningens funktioner som regent i et demokrati. Udstillingen forklarer først meget pædagogisk, hvordan det konstitutionelle demokrati blev til, og hvilken rolle denne besynderlige konstruktion af royalt indslag i et demokrati, der hylder lighed for loven og den slags, egentlig kan lade sig gøre.

Udstillingen viser Dronningen i samarbejde med politikere og embedsmænd, og museets fine malerier illustrerer samspillet. Her er malerier af Thomas Kluge, Niels Strøbek, Niels Winkel, Jørgen Boberg og andre.

Museet har fået den gode ide at interviewe fire statsministre, der har haft regeringsledelsen i de sidste 40 år. Det er Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. De har hver fået en sal, hvor de på en lille - måske for lille - TV-skærm fortæller om deres indtryk af Dronningen og samarbejdet med hende. De fortæller alle levende og har enslydende positive indtryk. Indslagene er godt tænkt og giver en ekstra dimension til udstillingen. Flere af malerierne giver en ekstra kommentar til både Dronningen og politikerne som f.eks. Peter Carlsens muntre maleri »Danmark 2009« af danske typer på Slotspladsen, hvor man både ser den fordrukne fodboldfan og Anders Fogh Rasmussen med rød maling dryppende ned fra hoved og jakke.

47 statsoverhoveder

Dronningen har opgaver i både indland og udland, og udstillingen viser da også Dronningen på nogle af sine mange rejser. Margrethe har foretaget 49 rejser, og hun har modtaget 47 statsoverhoveder i Danmark. Hun har uddelt ordener, medaljer og endda Elefantordener - også til folk, som nok ikke burde have haft dem.

Der er selvfølgelig ikke lagt an til en kritisk vinkel på monarkiet eller at behandle de problematiske sider af kongehuset. Idag kan kongehuset ifølge de seneste opinionsundersøgelser samle et kompakt flertal af befolkningen bag sig. Sådan har det ikke altid været. Museets historiker, Thomas Lyngby, gør i museets katalog opmærksom på, at der i 1970erne kun var 42 procent, der støttede kongehuset, mens 40 procent var imod. Men den massive støtte til kongehuset nu betyder jo ikke, at kongehuset ikke er til debat i offentligheden. Da kronprins Frederik indtrådte i Den Olympiske Komite, var der udbredt kritik af Kronprinsens deltagelse i denne kreds, hvor politiske intriger var en del af spillet. Senest har der været udtrykt utilfredshed med Dronningens besøg i februar 2011 hos kongefamilien i Bahrain, fordi Danmarks repræsentant måske skulle have undladt at besøge oliestaten, hvor der kort efter besøget udbrød folkelig uro, som blev brutalt undertrykt. Bahrains hersker, kong Khalifa, fik ved besøget en af de højeste danske ordner - Storkorset af Dannebrog. Var det rimeligt at bruge Dronningen i det fremstød? Netop fordi den dygtige dronning har formået at samle et stort flertal bag kongehuset, burde det være helt uproblematisk at fremvise de dilemmaer, som kongehuset selvfølgelig også render ind i. Det kunne godt være gjort her.

Centralt i udstillingen er Niels Strøbeks nye portræt af Dronningen, kronprins Frederik og dennes søn prins Christian. Han var i øvrigt med til at afsløre Strøbeks nye maleri i samarbejde med sin bedstemor.

Det er en fornøjelse at se Frederiksborg Museum kunne øse af sine pragtfulde malerier og genstande, og TV-indslagene forhøjer kun fornøjelsen.