KUNST

Rejsen ind i en verden af virtuelle løgne

Handlingen eller fortællingen i Hito Steyels videoværk på Charlottenborg har blandt meget andet karakter som et videospil, hvor fiktion og redigeret virkelighed giver et skræmmende billede af virkeligheden. Pressefoto
Handlingen eller fortællingen i Hito Steyels videoværk på Charlottenborg har blandt meget andet karakter som et videospil, hvor fiktion og redigeret virkelighed giver et skræmmende billede af virkeligheden. Pressefoto

Hvad er virkeligt, og hvad er fiktion? Hvad er sandt, og hvad er falsk? Fortæller medierne sandheden – eller er de med i en konspiration, der skjuler sandheden?

Spørgsmålet bliver stillet ustandseligt i de selvsamme medier og måske navnlig blandt de mennesker, der mener, at de er ofre for en sammensværgelse, og reagerer ved i deres afmagt at betro deres stemme til partier på yderfløje og partier med lette løsninger på komplicerede problemstillinger.

I den verserende diskussion om, hvorvidt vi lever i et »postfaktuel« verden, kan Hito Steyerls videoinstallation, »Factory of the Sun«, ses som en refleksion over, hvad der er virkeligt og falsk eller som et indlæg i debatten om løgn og fakta.

Det par-og-tyve minutter lange værk, der vakte en vis opsigt under Venedig-biennalen i 2015, bliver på Charlottenborg vist i en sal, der minder et virtuelt rum. Som om man selv er på vej ind i et computerspil. I det halvmørke rum sidder man i liggestole og modtager et bombardement af visuelle indtryk.

Internet-spil, internet-dans, æstetik hentet fra musikvideoer, og dramatiserede nyhedsindslag blandet med familieerindringer fra den kolde krig. Det hele er knyttet sammen af en beretning om »maskiner lavet af rent solskin« osv. Undervejs bliver man opmærksom på forskellige uheld og uheldige hændelser i virkeligheden – som tilsyneladende ændres til nye historier i den virtuelle verden. Nogle dør under optøjer, men opstår som figurer med evnen til at bøje lyset og gøre det til musik.

Vildt med andre ord. Men måske ikke så fjern fremtid i en virkelighed, der bliver manipuleret, og hvor nogle vælgere tror på de mest uhyrlige løgnehistorier.

Spørgsmålet, som Hito Steyerls installation berører, er, hvad der sker i fremtiden, hvis flere og flere bliver ved med at tro på flere falske historier?

Hvad: Hito Steyerl

Hvor: Charlottenborg. Kgs. Nytorv,

Hvornår: Tirsdag-søndag kl. 11-17, onsdag tillige til kl. 20. Til 19. februar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.