Kunst:

Når mennesker mødes – og kunst opstår

KØS i Køge har inviteret japanske kunstnere til at give et bredere billede af, hvad kunst i det offentlige rum kan være. Storartet udstilling om at inddrage andre mennesker i sit eget kunstneriske projekt

Øverste etage af kunstmuseet i Køge er over- ?ladt til den japanske billedkunstner Chiharu Shiota, der har indsamlet 3.000 takkebreve som er filtret ind i et stor spind, der handler om ?sammenhængen mellem mennesker. Foto: PR
Øverste etage af kunstmuseet i Køge er over- ?ladt til den japanske billedkunstner Chiharu Shiota, der har indsamlet 3.000 takkebreve som er filtret ind i et stor spind, der handler om ?sammenhængen mellem mennesker. Foto: PR

Kunst i det offentlige rum består som regel af skulpturer på pladser og foran bygninger eller malerier på husmure.

Men der er også en anden tradition. Aktioner eller happenings – forskellige handlinger i det offentlige rum og inddragelse af mere eller mindre tilfældigt forbipasserende eller for eksempel interaktion med beboerne i et bestemt område.

Det er en undertiden påtrængende, til andre tider inviterende kunstform, hvor udøverne i stedet for at kommunikere gennem eksempelvis et maleri foretrækker at involvere deres omgivelser mere direkte.

Denne særlige afdeling af billedkunsten belyser KØS, Museet for kunst i det offentlige rum i Køge, med en tankevækkende udstilling.

En af deltagerne, Chiharu Shiota, vakte berettiget opsigt på sidste sommers biennale i Venedig, da hun fyldte den japanske pavillon med en række meget poetiske installationer, der blandt andet insisterede på, at vi mennesker er forbundne.

Flere af hendes skulpturer udgøres af tråde, der er filtret labyrintisk sammen på kryds og på tværs. Forud for udstillingen i Danmark havde Chiharu Shiota bedt en række mennesker om at skrive takkebreve; skrive til et andet menneske – måske en far eller en mor, en søster eller en bror. Hvad betyder det, at vedkommende er i éns liv?

Brevene er placeret i et vildtvoksende filigran af tråde, der i sig selv er æstetisk virkningsfuldt. Men pointen ligger snarere i inddragelsen af de i dette tilfælde omkring 3.000 mennesker – og de tanker om deres nære relationer, som invitationen til at deltage i kunstværket kan sætte i gang.

Den gamle dame og kunsten

Tatsumi Orimoto, der er en veteran inden for performativ kunst og har en fortid i 1960ernes vitale kunstscene i New York, inddrager også sin omverden.

I flere år har hans alzheimersramte mor, der er i 90erne, været en del af hans performances. Da hun blev for syg til at klare sig selv, flyttede han ind hos hende for at tage sig af hende, og samtidig med, at hun blev en større del af hans liv, blev hun også en del af hans værk.

Fotografierne og videooptagelserne af mor og søn vækker blandede følelser, for ved den gamle dame overhovedet, hvad der foregår? Har hun givet sit samtykke? Er der ikke en uafklaret etisk problemstilling?

Selvfølgelig er der det – men den rammer i lige så høj grad os selv og vores samfund og den måde, i hvert fald en del syge og ældre mennesker behandles på, når de skubbes til side, gemmes af vejen og bliver tal i et regneark.

Kunst er samtale. Kunst er dialog. Modsat den frugtesløse gensidige tilsvining i store dele af den offentlige debat kan god kunst være interessant, fordi den stiller tingene på hovedet, nuancerer og kan være tvetydig.

Takafumi Haras måde at arbejde med borgerinddragelse og kunst til det offentlige rum på har været at tale med en række borgere i Køge om deres opfattelse af tilværelsen og dens udfordringer, og det er blevet syntetiseret til en række udsagn, som yderligere kunne sammenfattes til den udbredte betragtning i befolkningen, at vi har det da meget godt, men mon ikke de forandringer, der er i gang og på vej, forringer snarere end forbedrer vore liv?

De forskellige udsagn er placeret på museets facade og bliver derved også i klassisk forstand kunst i det offentlige rum, og det er da også noget, det er værd at tale om.

I tilknytning til udstillingen er udarbejdet... ikke et katalog, men et formidlingskatalog. Navnet er ikke en fejltagelse. I modsætning til, hvad man skulle tro, er der en del kunsthaller og -museer, der sætter en ære i at udtrykke sig så uforståeligt som muligt i kataloger. Det er en måde at skræmme de interesserede uden forudsætninger på ph.d-niveau væk.

Sådan er det ikke på museet i Køge. KØS vil hellere formidle og henvende sig til et bredt udsnit af befolkningen, og det gør museet forbilledligt med sit formidlingskatalog.

Hvad: In your heart – in your city.

Hvor: KØS – Museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade 29, Køge.

Hvornår: Tirsdage-søndage kl. 11-17, onsdage-torsdage tillige til kl. 21. Til 4. september.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.