Arkitektur: :

Konservatorium med koncertsal

Musikkonservatoriet er flyttet ind i et hus, der er et af mesterværkerne i det 20. århundredes danske arkitektur. Vilhelm Lauritzen skabte i 1930erne en kvalitetsbygning, som nemt er blevet transformeret til sit nye formål uden at miste sine arkitektoniske kvaliteter.

6 af 6 stjerner

Radiohuset blev bygget til ... radioen.

Københavns første lufthavn, der blev opført fra slutningen af 1930erne og frem, er måske endnu smukkere end Radiohuset med sine hvide funktionelle bygninger og sine lyse rum. Påvirket af blandt aldre Alvar Aalto arbejder Vilhelm Lauritzen med bløde svungne linjer, der fortæller om gode tider.
Daells Varehus, som i dag er blevet til Hotel Skt. Petri, er et prunkløst og funktionelt funkisbyggeri helt i overensstemmelse med tidens æstetiske idealer.
Gladsaxe Rådhus. Vilhelm Lauritzen var en af de arkitekter, der var med til at bygge det moderne Danmark, som begynder at tegne sig i mellem- og efterkrigstiden. Han stod bl.a. bag en del offentlige byggerier i Gladsaxe.

Oprindelig delte Statsradiofonien Stærekassen med Det Kongelige Teater, men i midten af 1930erne blev der behov for en udvidelse, og opgaven tilfaldt Wilhelm Lauritzen, som byggede flere af de monumenter i tiden, der i et nyt og smukt, funktionalistisk sprog hyldede fremskridtet. Flere af dansk funktionalismes hovedværker er knyttet til drømmen om, at the sky was the limit, at verden var større, og at man kunne få del i den gennem radioen, der kom i hjemmet, og flyvemaskinen, der førte sin menneskelige ballast ud og up, up and away.

Bygningen er disponeret på en sådan måde, at en administrationsfløj mod Rosenørns Allé tager en del af støjen, som dermed hverken generer koncertsalen, der blev indviet i 1945, eller studiefløjen. Sidstnævnte er isoleret med jord, der blev anvendt til haveanlægget på taget, som er udformet af landskabsarkitekten G.N. Brandt.

Hvis beplantningen på den store tagterrasse kunne tale, ville den kunne fortælle om dengang, der var et festligt og muntert, kreativt miljø i radioen. I det hele taget er det en bygning, hvor der i sin tid blev gjort meget for også at skabe et godt arbejdsmiljø.

Det er den fornemme danske fortolkning af den internationale modernismens stålhårde linjer, man møder i Radiohusets bløde formsprog, de fine detaljer, i lamperne skabt til stedet, i den grønlandske marmor og skindet i foyerens loft (der ikke blot er smukt i sin patinering men også lyddæmpende), i gelændere og i det hele taget. Det er et hus, der emmer af kvalitet. Materialemæssigt, håndværksmæssigt, i detaljeringen og i det overordnede arkitektoniske greb.

Den moderne modultænkning, der karakteriserede Radiohuset, har gjort en ombygning til nye formål nemmere, efter at radioen måtte flytte til Amager. Vidste man ikke bedre, kunne man have troet, at Radiohuset havde været konservatorium hele tiden - så funktionelt har bygningen været tænkt helt fra begyndelsen. Samtidig er huset blevet nænsomt renoveret i respekt for den oprindelige arkitektur, og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium kan nu prale af at have en æstetisk fremragende koncertsal i sin midte.

Rundt om i de ombyggede studier er der nu undervisnings- og øvelokaler, hvor eksempelvis lamperne - den karakteristiske radiohuspendel - og andet inventar fra radioens tid er fastholdt. Særlig smuk står koncertsalen, hvis æstetisk meget vellykkede stole i en række tilfælde er blevet udskiftet, så helhedspræget bevares. I overensstemmelse med fredningsbestemmelserne for huset.

 

annonce