Arkæologi

Fantastiske danefæ på Nationalmuseet

»Hvad mulden gemte – De stolte findere« med ti udvalgte danefæ fra 2015 er en lille, men smuk udstilling, der gemmer på store mysterier. For hvad skulle de 2.000 guldspiraler bruges til?

Mandehoved fra ældre germansk jernalder. Han rækker tunge, men hvad var hans formål i øvrigt? Foto: Nationalmuseet
Mandehoved fra ældre germansk jernalder. Han rækker tunge, men hvad var hans formål i øvrigt? Foto: Nationalmuseet

Sidste år sprang ikke mindre end 10.000 danefæ op af mulden.

Af de mange genstande er de ti mest interessante valgt ud til særudstillingen »Hvad mulden gemte – De stolte findere« på Nationalmuseet, der har lagt stor vægt på finderne af de udvalgte danefæ. For det er gennem amatørarkæologernes arbejde, at vi nu beriges med de mange danefæ.

Siden 1970erne er fundet af danefæ eksploderet. I 2014 blev 7.176 danefæ gravet op af jorden, og sidste år har hele 10.000 objekter set dagens lys igen. Altså en stigning på over 30 procent på bare et år.

En af årsagerne til, at fundene af danefæ er vokset så meget, er brugen af metaldetektorer. En anden årsag er de meget mere effektive pløjningsmetoder, som man bruger i dag.

Blandt de fund, som Nationalmuseet viser i særudstillingen, er en smuk guldring med hele syv diamanter fra 1600-tallet. Den blev fundet ved Kærstrup Voldsted på Tåsinge af Dennis Maigaard.

Ringen er pyramideformet, og indfatningen af syv diamanter gør den til en sjældenhed, og den har været en stor kostbarhed i 1600-tallet.

Museumsinspektør Peter Vang Petersen, der er ansvarlig for udstillingen, mener, at ringen meget vel kan være tabt. Ringen har sikkert tilhørt en rig adelsdame og måske ligefrem Ellen Marsvin, Christian IVs svigermor, som havde besiddelser på Tåsinge.

600 gram guldspiraler

Hvad man heller ikke kan holde øjnene fra er de flotte guldspiraler fra den yngre bronzealder ca. 800 før Kristus, der blev fundet ved Boeslunde på Vestsjælland af Christian Albertsen i samarbejde med Museum Vestsjælland.

Der blev i alt fundet 2.000 spiraler, der tilsammen vejer 600 gram. Hvad spiralerne er blevet brugt til, er stadig et mysterium, men Nationalmuseet mener, at de kan have pyntet kapper eller huer.

Peter Vang Petersen har den teori, at de mange spiraler kan stamme fra en hat, idet vi fra gravfund ved, at hatte var en værdsat del af beklædningen. Der er ikke fundet andre spiraler af denne guldtype i Danmark, men sammen med andre værdifulde guldgenstande gør de dette område til det rigeste guldfundsområde i Nordeuropa.

Blandt de mange andre fine genstande er en figur af et menneskeansigt fra ældre germansk jernalder fra Gudom ved Slagelse. Ansigtet er et drilleansigt, hvor manden rækker tunge. Den lille ansigtsfigur er hul og er sikkert blevet brugt til at sætte på en stang eller lignende og muligvis har været brugt til at vogte hellige ting.

Hovedet er fundet af Andrew Smith og er fra ca. 400-500 efter Kristus.

Nationalmuseet viser med denne lille, men fine udstilling, hvilke skatte der kommer op af jorden og beriger vores kulturarv. Det er gjort smukt i udstillingen i forhallen med klare og instruktive tekster.

Hvad: Nationalmuseets særudstilling »Hvad mulden gemte – De stolte findere«.

Hvor: Nationalmuseets forhal. Åbningstider 10-17 tirdag-søndag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.