Kunst:

Emil Nolde - grotesk og fantastisk

Emil Noldes malerier rummer det hele. Ny udstilling på Ordrupgaard har det hele med.

Portræt af Ada, olie på lærred, 1903. (Udsnit)Noldes kone Ada var hans store kærlighed og »muse«, og hun var et yndet motiv for hans kunst. Her har Nolde malet hende i deres hjem på Als, hvor de boede i en årrække.
Portræt af Ada, olie på lærred, 1903. (Udsnit)Noldes kone Ada var hans store kærlighed og »muse«, og hun var et yndet motiv for hans kunst. Her har Nolde malet hende i deres hjem på Als, hvor de boede i en årrække.

Hans stærke ekspressive kolorisme er elsket af mange danskere. Nu giver Ordrupgaard os mulighed for at opleve, hvilken rolle Danmark spillede i den tysk-danske ekspressionist Emil Noldes første væsentlige skridt frem mod hans unikke version af ekspressionismen.

Ordrupgaard har netop afsluttet en udstilling om en anden malers forhold til Danmark, nemlig Edward Munchs. At det nu bliver Emil Noldes tur, giver anledning til at hvirvle vidt forskellige temaer op om endnu en ener i kunsthistorien: kærlighedshistorier, dybtfølte hjemstavnsbindinger, kunsthistoriske fikspunkter og verdenshistoriske begivenheder.

De danske forbindelser

At Nolde hele livet var uløseligt forbundet med sin fødeegn i Sønderjylland, blev tidligt slået fast, idet han skiftede efternavnet Hansen ud med Nolde - navnet på den landsby ved Tønder, hvor han blev født. Hans opvækst i det dansk-tyske grænseland kom på alle måder til at sætte præg på hans liv og værk.

Ordrupgaards udstilling lægger ud med et par billedeksempler fra Noldes unge år, hvor især gruppeportrættet »Bjergkæmper« trækker tråde til hans senere interesse for groteske og påtrængende figurkompositioner. Derefter præsenteres vi for Noldes malerier fra omkring 1900, hvor han rejste til København og Nordsjælland. Nolde fik her kontakt med danske kunstnere som Joakim Skovgaard, Vilhelm Hammershøi og J.F. Willumsen og senere også Harald Giersing og Oluf Høst. Ligesom han fik en - om end kortvarig - tilknytning til Zahrtmanns skole. Disse malerier genkender man ikke umiddelbart som Nolde-malerier. Farvevalget er dæmpet i københavnermotiverne og fremstår i det, man kunne kalde for en lidt ufri og skolet stil, der mest af alt viser, hvordan han bearbejder de indtryk, han sandsynligvis har fået fra sine danske malerkollegaer. Derimod peger hans grafik og de malerier, han på samme tid har malet efter hukommelsen, i højere grad fremad i hans kunstneriske udvikling.

Udstillingen om Noldes forhold til Danmark er opbygget kronologisk, hvilket gør det muligt at opleve en udvikling frem imod hans helt særegne udtryk. Kronologien gør det muligt at finde alle de små og store træk i hans tidlige værker, som han senere rendyrker. I Noldes tidlige raderinger fra 1905 genkender man eksempelvis træk, som senere kan opleves i fuldt flor i de såkaldte »Umalede billeder«, hvorimod hans tidlige akvareller lægger an - men ikke rammer - senere højder.

Barske Bulbjerg

Nolde boede en periode i Lild Strand ved Bulbjerg i Thy, og det var her, han for alvor gav sig hen til kunsten. Den barske og storladne natur dannede sammen med lokalbefolkningen motiv i hans kunst, men det var også her, at hans magiske fantasier slog igennem, som det kan ses i maleriet »Før solopgang« fra 1901, hvor et fabeldyr svæver over et forrevent klippelandskab. Et dramatisk og dystert maleri, der i høj grad åbner for en ny æra i hans livsværk. Det hele går derimod op i en yndig enhed i de farvestrålende have- og blomsterbilleder fra de år, hvor ægteparret Nolde boede på Als. På billederne fra denne periode fornemmer man klart inspirationen fra impressionisternes fascination af motivets opløsning i flimrende farvespil. I disse billeder handler det alene om farvernes intensitet og indbyrdes spil.

Groteske fabeldyr

Udstillingens to hovedafsnit markerer det kunstneriske vendepunkt i Noldes liv, der sker omkring 1908. En hel væg med mariner malet på Als tager delvist afsæt i impressionismen, men bevæger sig derefter over i ekspressionismen og den stærke kolorisme, som blev Noldes kendemærke. I disse år træder figurerne også i centrum. De bibelske billeder er centrale i Noldes livsværk og rummer hans hovedværk. Men billederne fra Noldes cyklus om Kristi liv er ikke med på denne udstilling, hvilket kan være et plus, fordi de kunne have lagt en meget dominerende og tung stemning over de til tider humoristiske toner, Nolde også rummer. På Ordrupgaard hænger de religiøse billeder side om side med Noldes drømmesyn og de mange tvetydige malerier. Hans værker forundrer og opfordrer til fortælling, men Nolde ønskede ikke facitlister på fortolkningerne af hans billeder.

I en serie malerier har Nolde mere end ellers ladet værkerne udvikle sig på egne præmisser. Her er han søgt hinsides menneskelig bevidsthed og har ladet penslen føre af indre impulser. Det mytiske, som Nolde forbandt med det nordiske, har i disse malerier samlet sig i maskeagtige figurer - og det var her, Asger Jorn, og andre af COBRA-medlemmerne, senere fandt stor inspiration.

Umalede billeder

Nolde var aldrig i tvivl om sin forbindelse til det nordiske, som han dels dyrkede gennem landskabet og dels gennem myter, eventyrfigurer og fabelvæsener. Alligevel så han sig selv som tysk kunstner og kom da også til at stå som en af hovedrepræsentanterne for den tyske ekspressionisme.

Splittelsen mellem det tyske og det danske er gennemgående for hele hans liv og værk. En splittelse der fik stor betydning for Nolde under Anden Verdenskrig. Han flirtede med nazismen i 30erne, men i 1937 blev hans kunst stemplet som »entartet« (degenereret) af nationalsocialisterne, og fra 1941 til 1945 havde Nolde maleforbud. I den periode skabte han akvarellerne »Umalede billeder«, som blev gemt under husets gulvbrædder.

Disse akvareller står som udstillingens mest diskrete, men også smukkeste del. Nolde har afprøvet akvarelteknikken i alle retninger, måske med glæde, måske i afsavn (Nolde brugte ikke oliemaling, fordi det ville kunne lugtes), men i alle tilfælde med lyst til at eksperimentere. Akvarellerne er på én gang kraftfulde og rummer samtidig en fantastisk poetisk lethed. Farverne løber sammen og skilles i en sfærisk stoflighed, som ikke er mulig at indfange i oliemaleriet. Motiverne kredser her, som ofte i Noldes motivverden, omkring pudsige og groteske møder mellem »Umage par« og »Sælsomme folk«, et »Frøgrønt par« og »Blomsterkvinden og en pukkelrygget gamling«. Hos Nolde er der masser af potentielle fortællinger.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.