Kunst

Den store nordiske malermester

Så er fejringen af Sven Havsteen-Mikkelsen nået til hovedstaden. Om små to uger åbner en udstilling i Nivaagaards Malerisamling, og allerede nu viser Sophienholm portrætter og landskabsbilleder af den stoute danske maler, der gjorde det nordiske til sit egentlige motiv.

»Sommernat« hedder dette maleri fra 1950erne. Det er samtidig en parafrase af et ældre maleri med titlen »Sct. Hansnat. De syges søvn på Helenegraven ved Tisvilde« fra 1847.
»Sommernat« hedder dette maleri fra 1950erne. Det er samtidig en parafrase af et ældre maleri med titlen »Sct. Hansnat. De syges søvn på Helenegraven ved Tisvilde« fra 1847.

Et imponerende antal danske kunstmuseer er gået sammen om at markere 100-året for Sven Havsteen-Mikkelsens fødsel.

I fjor begyndte fejringen blandt andet på Høst-museet på Bornholm, Det Religiøse Museum uden for Lemvig, kunstmuseet i Ribe og Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Og nu viser to kunstinstitutioner i hovedstadsområdet hver en lang række værker, der tilsammen skulle give et facetteret billede af den store nordiske malermester.

3. februar åbner en udstilling i Nivaa-gaards Malerisamling med vægten lagt på Havsteen-Mikkelsens religiøse motiver. Den vil blandt andet bestå af hans koloristisk stærke og følelsesmæssigt gribende malerier af korsfæstelsen samt eksempler på hans arbejder skabt direkte til kirkerum. Ikke færre end 70 kirker er udsmykket af Sven Havsteen-Mikkelsen.

Men allerede nu viser Sophienholm udstillingen »Nordiske Stemninger«, der fokuserer på portrætter, overvejende af familien og nærmeste venner, og så landskabsmalerierne, der ved siden af de religiøse billeder er det bedste, Havsteen-Mikkelsen skabte.

Nå ja, og så var han en fin grafiker og eminent bogillustrator, hvad ikke mindst hans samarbejde med en åndsbeslægtet som forfatteren Martin A. Hansen vidner om. Eksempler på hans illustrationer er udstillet i Sophienholms såkaldte mezzanin, hvor der også vises en film om Havsteen-Mikkelsen.

Kerteminde trak mere end lærepladsen

Sven Havsteen-Mikkelsen blev altså født i fjor for 100 år siden. I Argentina, faktisk. Men Sydamerika blev nu ikke en motivkreds, der kom til at spille nogen rolle. Sven Havsteen-Mikkelsen er om noget Nordens maler, hvad sektioner med billeder fra Norge, Færøerne, Grønland og Danmark selvfølgelig også understreger.

Den nordiske natur med klipperne og havet, der mødes og undertiden udviskes i et hvirvlende organisk hele, som når himmel og jord står i ét, og med små bygder, der undseeligt trykker sig mod jorden i råb om at overleve elementernes rasen, er blandt hans ofte tilbagevendende motiver.

Det var ikke via modermælken, han fik forkærligheden for det nordiske podet i sin sjælelige og kunstneriske DNA. Hans stedfar var polarforskeren Ejnar Mikkelsen, der tog ham med på sørejser til Island og med det franske ekspeditionsskib »Pourquoi-pas« til Østgrønland.

Hvis håbet havde været, at den unge mand skulle komme i lære og blive til noget fornuftigt, slog det fejl. Trods forældrenes protester forlader han sin læreplads og rejser som 18-årig til Kerteminde for at klare sig, som han nu bedst kunne, for det var dér, han måtte være. På Fyn kunne han modtage kunstnerisk vejledning af Fritz Syberg og Johannes Larsen.

Det må have været et meget stolt øjeblik, da han solgte sit første billede til netop Johannes Larsen. For 100 kroner og en kasse øl. Det var i 1931 og et af de første billeder, man møder på Sophienholms udstilling, hvis man følger uret og tager turen kronologisk.

Siden fortsatte han sin uddannelse på kunstakademierne i Oslo og Danmark. Hjemvendt fra en række rejser til navnlig de skandinaviske lande slår han sig ned på først Tåsinge og siden Ærø, der bliver baserne. Det er herfra, han foretager sine ekspeditioner mod nord og vender ryggen til syd.

Havsteen-Mikkelsen var en indædt modstander af den europæiske integrationsproces. Hans hjerte lå i det nordiske. Kærligheden til de skandinaviske landskaber og det nordiske lys finder man da også i store koncentrationer i hans billeder.

Den store rytme i naturen

Sven Havsteen-Mikkelsens portrætter har en let skitseagtig karakter. Genkendelsen har været åbenlys for de nærmeste, og vi andre kan takket være hans præcision i persontegningen danne os en forestilling om, hvordan de pågældende har været. Hustruen Pamela malede han ikke færre end 25 gange, hvoraf nogle stykker er medtaget på udstillingen på Sophienholm.

Men måske så han også portrætterne som landskaber? De har i hvert fald en landskabelig karakter, selv om de altså forestiller mennesker.

I Havsteen-Mikkelsens bibelske scenerier er der også mennesker. Bløde tændstikmænd der tages ned fra korset, eller skikkelser der mødes i et forklarelsens skær ved den lille by Emmaus, hvor miraklet blev nagelfast og opstandelsen en realitet.

Bag disse scenerier, der på mange måder er så velkendte i en vestlig kulturkreds, lyser himlen i så urimeligt stærke farver, at man forstår, at dette er alvor. Det var det også for Havsteen-Mikkelsen, der formår at gøre sine himle til landskaber.

Og landskabet er så endeligt i fokus i de egentlige landskabsmalerier. Men her er mennesket demonstrativt fraværende. Man kan fornemme, at det er der, og det har været der længe og placeret sine kultiske pejlemærker og bygget sine små huse. Men det er om noget landskabet, Havsteen-Mikkelsen skildrer ud fra en overbevisning om altings sammenhæng og forestillingen om den store rytme i naturen.

Nogen ynder af det moderne blev Sven Havsteen-Mikkelsen ikke. Mens han udfoldede sit livsværk, forandrede den europæiske og amerikanske billedkunst sig drastisk. Verden forandrede sig også. Havsteen-Mikkelsen blev som udstillingen så overbevisende demonstrerer en konstant midt i kaos. Med sin tro på det nordiske og det nordiske landskab som et særlig og gennem tiderne forbundet menneskeligt fællesskab.

Meget forandrede hans maleri sig ikke gennem årene, som man kan se af de tidlige studier af køer til de overvældende landskabsscenerier. Det drejede sig om farve og form, om at fastholde naturens stof og i det hele taget se kunsten og herunder litteraturen som en mulighed for en poetisk sanset erkendelse af tilværelsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.