YouSee vil have lukket momshullet

Unfair konkurrence. Momshullet i Luxembourg giver udenlandske firmaer en fordel, når det kommer til at levere digital kultur til danskerne. Uholdbart, mener YouSees direktør.

Direktør i TDC Kabel TV, Niels Breining.
Direktør i TDC Kabel TV, Niels Breining.

Et månedsabonnement hos den digtiale tv-udbyder Netflix koster 79 kroner om måneden. Tilsvarende koster et abonnement hos YouBio 99 kroner. Forskellen svarer ret præcist til forskellen på, hvad det betaler i moms.

YouBio er en del af YouSee og etableret i Danmark. Derfor betaler de dansk moms. Netflix har som mange andre digitale kulturudbydere valgt at lægge distributionen i Luxembourg. Det giver dem mulighed for kun at betale tre procent i moms.

Valgte YouSee at flytte deres distribution til Luxembourg kunne de med samme fortjeneste sælge deres månedsabonnement for 81,50 kroner.

»Bring it on!«

YouSee har ingen konkret planer om at flytte distribution ned til Luxembourg og andre digitale kulturudbydere som Saxo.com, iTunes, Amazon, Netflix og flere andre.

»På et tidspunkt vil vores aktionærer stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi betaler mere i moms end vores konkurrenter, og det må jeg jo forholde mig til,« siger YouSees administrerende direktør Niels Breining.

Men de holder øje med udviklingen. Tirsdag spurgte YouSee på Facebook deres kunder, hvad de synes om tanken om at spare knap 20 kroner om måneden ved at undgå dansk moms.

Reaktionerne har været alt fra »Bring it on!« til »Jeg køber ikke produkter hos samfundsnassere.« Overordnet set vurderer YouSee, at omtrent halvdelen af deres potentielle kunder bekymrer sig om, hvor momsen bliver betalt, mens den anden halvdel vil have produktet så billigt som muligt.

Den 1. januar 2015 træder en EU-lov i kraft. Den betyder, at momsen skal betales ud fra det land, modtageren sidder i. Men det er alt for sent, og Niels Breining efterlyser hurtig politisk handling.

»To år er lang tid i den digitale verden. Jeg synes man skulle få det her løst med det samme, for det giver udenlandske virksomheder mulighed for at få et fodfæste, mens andre får sværere ved at få det,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Netflix, men pointerer i en mail, at de overholder al lovgivning på området.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.