X Factor-vært: Det var et tvangsægteskab

Det var en hård omgang, da X Factor-værten Sofie Linde begyndte tv-karrieren, for hun og medvært Mikkel Kryger klikkede slet ikke fra start.

X-Factor vært Sofie Linde. Arkivfoto.
X-Factor vært Sofie Linde. Arkivfoto.

Den sprudlende DR-vært Sofie Linde sørger i øjeblikket for at holde Thomas Blachman og kompagni i ørerne under årets udgave af underholdningsprogrammet X Factor.

Men selv om tv-karrieren kører på skinner, afslører den 26-årige vært, at hun langt fra kom flyvende fra start, da hun som bare 18-årig begyndte som børnevært på "SommerSummarum" sammen med kollegaen Mikkel Kryger.

- Mikkel (Kryger, red.) og jeg skulle virkelig bruge energi på at finde hinanden. Det var et tvangsægteskab og fungerede ikke fra starten, indrømmer den charmerende tv-vært i et interview med ugebladet Her & Nu og uddyber:

- Jeg syntes, han snakkede ekstremt meget om sin tid på Radio Voice og var så smart. Ja, jeg syntes, han var arrogant.

Hun fortæller åbent, at det var en hård tid, for hun var langt yngre end kollegerne på DR, og var konstant bange for at blive afsløret som en, der i virkeligheden slet ikke kunne noget. Og det dårlige forhold til medværten Mikkel Kryger gik begge veje.

- Han syntes også, jeg var pisseirriterende og umoden, for jeg holdt ikke nogen aftaler, når vi var på. Jeg syntes, det var sjovere at gøre det modsatte. Og så lavede jeg fejl oveni, fortæller Sofie Linde ærligt.

Først i bakspejlet har X Factor-værten kunnet se, hvorfor hendes opførsel irriterede kollegaen. Og heldigvis kunne de to DR-værter nå at rette op på det betændte forhold.

- Jeg opfattede det slet ikke undervejs. Det gik først op for mig bagefter, at jeg havde været så irriterende. Men han blev min bedste ven. Og er det stadigvæk. Han er også grunden til, at jeg lærte at lave tv og er blevet så glad for det, afslører hun.

/ritzau/FOKUS

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.