Woody Harrelson: Mærkeligt at spille normal

Den 52-årige amerikanske skuespiller har for en gang skyld fået en rolle som en relativt normal fyr, og det føles meget mærkeligt, fortæller han.

Skuespiller Woody Harrelson fortæller om HB-serien »True Detective«.
Skuespiller Woody Harrelson fortæller om HB-serien »True Detective«.
Når talen falder på den amerikanske skuespiller Woody Harrelson, hæfter man sig typisk ved hans mange mærkelige roller, såsom massermorder i Natural Born Killers eller pornokonge i Folket mod Larry Flynt.

Men den sympatiske og pressesky skuespiller med det lidt skæve fjæs og udbulende øjne kan også spille normal, selvom det er sjældent han får lov til det. Det viser han i en ny, men allerede meget omtalt TV-serie, der begynder 13. januar på HBO Nordic.

I »True Detective« spiller han den hårdt prøvede politimand Martin Hart, der efterforsker en seriemorders hærgen i et fattigt landområde i Louisiana. Hans efterforskning bliver ikke gjort nemmere af at hans kollega, Rust Cohle, der spilles af Matthew McConaughey, er en drukkenbolt og narkoman. Da de to skuespillere i denne uge var med til at præsentere serien i Los Angeles for en større gruppe amerikanske og europæiske journalister, indrømmede Harrelson, at det var mærkeligt at spille den normale karakter i filmen.

»Det er en ny følelse for mig. Jeg kan godt lide det, selvom det er mærkeligt. Og selvom jeg virkelig godt kan lide Rust Cohles karakter, er der ingen anden end Matthew, der kunne have spillet den. Det var aldrig meningen, at andre end ham skulle have den rolle, og Matthew tog den bold og slog den ud af stadionnet,« sagde Woody Harrelson med en sammenligning fra baseball.

Uden at det kom frem på pressekonferencen er det offentlig hemmelighed, at den iøjefaldende rolle som Rust Cohle - enhver skuespillers drøm - faktisk var tiltænkt Harrelson, men at producenterne sadlede om, og lod rollen gå til Harrelsons kollega og nære ven, McConaughey.

Manuskriptforfatteren Nic Pizzolatto, der tidligere har arbejdet på den amerikanske version af den danske serie »Forbrydelsen«, skyndte sig at trøste Woody Harrelson.

»Så normal er du altså heller ikke,« sagde Nic Pizzolatto.

Første afsnit af »True Detective« bliver vist på HBO Nordic 13. januar.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.