19. maj 2009, 13:47 – opdateret 19. maj 2009, 13:59

ANALYSE: ”Grotesk”. Sådan lyder det generelt blandt anmeldere ved filmfestivalen i Cannes om Lars von Triers ”Antichrist”, der deltager i konkurrencen om Guldpalmen.

Og her snakker vi endda om de mest positive anmeldelser af filmen. Dem er der ikke mange af i Cannes, selvom filmen skam har sine ihærdige fortalere.

Undertegnede blev en af dem, da den første chokeffekt efter pressevisningen havde fortaget sig, og filmens lag af betydninger og komplekse psykologi begyndte at bundfælde sig.

Hvad anmelderne mener, har dog sjældent nogen betydning for hvem der hjemtager Guldpalmen.

For eksempel var der så godt som ingen der sidste år havde forudsagt, at det blev den ret gennemsnitlige skolestuedokumentariske ”Entre Les Murs”, der fik den ærefulde pris, og det blev da også hurtigt udlagt som en mere politisk end filmkunstnerisk afgørelse, jævnfør filmens politisk korrekte skildring af indvandrerbørns problemer i det franske skolesystem.

Set med danske øjne, må det dog alligevel bekymre, at syv anmeldere ud af de ti anmeldere fra hele verden, der er samlet af filmbladet Screen giver filmen karakteren ”ringe”.

Måske siger det noget om, at en film i lige så høj grad skabes bag de øjne der ser den i biografen, som af instruktøren. De danske anmeldere er nemlig enige om at give filmen topkarakter, mens de franske anmeldere, der normalt elsker Lars von Trier, gav ham bundkarakter.

Isabelle Hubert har en vigtig stemme
Hvem der får Guldpalmen afgøres imidlertid formelt alene af festivalens feature filmjury, og derfor er det som regel juryens sammensætning der studeres, når der skal sættes penge på en palmevinder.

Størst vægt i juryen har dens præsident, som i år er den franske karakterskuespiller Isabelle Huppert.

Hendes person er bestemt værd at tage med i sin vurdering af Lars von Triers Guldpalme-mulighed, idet hun selv har været med i film, der tager vældige kunstneriske chancer.

Huppert har sågar spillet hovedrollen i Michael Hanekes kontroversielle film ”Pianistinden” fra 2001, der indeholder en frygtindgydende scene, der kommer tæt på det ”Antichrist” leverer. Hvordan skal ikke afsløres her, men ligheden er iøjenfaldende. Huppert er med andre ord ikke bange for det ekstreme.

At hun så også skal vurdere samme Michael Haneke, der er en af Lars von Triers beslægtede rivaler i festivalens hovedkonkurrence, er ikke nødvendigvis en fordel for den tyske instruktør. Skuespilleren Sean Penn så stort på sit fortidige arbejde med Clint Eastwood, da han var præsident for juryen i 2008 og Eastwood havde sin meget gedigne og roste film ”Changeling” med i konkurrencen.

Er vant til horror-film
Blandt de øvrige jurymedlemmer finder man skuespilleren Asia Argento, der er datter af den legendariske horror-instruktør Dario Argento, og selv har spillet i horrorfilm (og horribelt dårlige film).

Hun kan næppe forventes at være blevet meget skræmt af scenerne i ”Antichrist”, og vil måske tværtimod påskønne det eksperiment med genren, som Lars von Trier glad indrømmer, han har kastet sig ud i.

Strækker man den teori til bristepunktet, kan man pege på at jurymedlemmerne Shu Qi, en taiwanesisk skuespiller, og den sydkoreanske instruktør Lee Chang-Dong, begge er veteraner i asiatisk film.

I denne del af verden laver man i disse år højenergiske film, der leger med genrerne på uforudsigelige måder, så lad os være danske jubeloptimister og sige, at det tæller i Von Triers favør.

Den fremragende filmfotograf og auteur-instruktør Nuri Bilge Ceylan leverede sidste i år i Cannes filmen ”Three Monkeys”, der filmteknisk og stilmæssigt kommer tæt på Lars von Triers projekt.

Mon ikke Ceylan vil påskønne de udsøgte billeder og farver som Von Triers respekterede fotograf Anthony Dod Mantle leverer i ”Antichrist”?

Det rejser til gengæld spørgsmålet om Lars Von Trier risikerer en gentagelse af den skæbne der overgik ham i 1984 i Cannes, da ”Forbrydelsens element” til instruktørens forbitrelse blev forbigået til Guldpalmen, og måtte nøjes med en filmteknisk pris.

Uanset at det skam ville være en stor og fortjent ære til ”Antichrist”, ville det også være en lidt for djævelsk ironi – selv for en Lars von Trier.