»Vi skal ikke klippe de langhårede kort«

Niels Rosing-Schow er Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums nye professor i komposition. En af husets studerende byggede engang sit værk over lyden af et pissoir. Andre sætter musik til computerspil. Hvad kan en frankofil finsmager lære dem?

»Komponister har alle dage været børn af deres tid,« siger Niels Rosing-Schow.
»Komponister har alle dage været børn af deres tid,« siger Niels Rosing-Schow.

»For det siger blip-båt/og gud hvor går det godt,« sang Kim Larsen engang.

Det siger stadig både blip og båt i Radiohusets gamle lokaler på Rosenørns Allé. Som regel ikke fra hundredtallet af studerende i sang og musik. Men sommetider fra en gruppe på 14 unge med timer i faget komposition hvad enten de nu sidder med gammeldags pen og papir eller nymodens computer.

Niels Rosing-Schow er konservatoriets nye professor og har selv gjort oprør engang.

Han var for eksempel med i 1970ernes kontroversielle »Gruppen for alternativ musik«. Den gjorde op med kunstneriske normer og spillede elektronisk punktmusik for Zoos elefanter i parentes bemærket et af de mere konservative tiltag.

Men alle oprør har deres tid. Niels Rosing-Schow er den kræsne finsmager og har aldrig abonneret på hele pakken. Selv hans alternative musik kunne lyde traditionel af og til.

Han forlod også landet en periode, boede gennem længere tid i Paris og er fransk gift. Og netop fransk musik ændrede kurs i de år: Den åbne og meget smukke spektralmusik var på vej frem. En slags avantgarde med fokus på lydens skønhed.

Niels Rosing-Schow lod sig indfange af franskmændenes rige klangverden og har vel også sendt en inspirerende takt eller to den anden vej om end han ville være for beskeden til at indrømme det.

Komponisten i dag er hverken alternativ eller specielt enkel. Han udkommer omtrent hvert andet år med et nyt og ofte meget smukt album.

Så sent som i denne måned med »Peinture du temps« for lille orkester, udgivet på Dacapo Records.

En herre med distingveret ydre, kultiveret indre og nemme for ledelse bliver hurtigt en travl herre:

Han har siden 2008 stået i spidsen for Dansk Komponistforening, styret sine kolleger gennem kulturstøttens paragraffer, gjort kunstneriske krav gældende på de bonede gulve. Foreningen runder et århundrede i disse uger.

Og da Det Kongelige Danske Musikkonservatorium skulle have ny professor i komposition, faldt valget på ham. Niels Rosing-Schow har undervist husets komponister i mange år, men sidder nu selv med tovene. Han trådte til 1. januar og er foreløbig professor i en femårig periode.

Berlingske møder ham foran komponistforeningens hus på Gråbrødretorv i den indre hovedstad. Nærmere bestemt på en af torvets talløse cafeer. En af dem med kaffe og croissanter.

Han holder sidstnævnte brød i den ene hånd og nipper små bidder af med den anden. Bordet foran avisens udsendte ligner et bageri bagefter. Bordet foran den frankofile professor forbliver rent som Louvres marmor.

Det meste musik kommer indefra. Folk lærer i sidste ende sig selv at synge, at spille, at komponere. Men hvor teknikken bag sang og spil er den samme til alle tider, så har komposition været lidt af en kampplads.

En af konservatoriets studerende optog for ikke så længe siden husets pissoir i funktion. Lyden var hans hovedværk i det semester. Kejserens nye klæder?

Ikke hvis man spørger den nye professor på feltet. Kravene til en komponist forandres hele tiden.

Så hvis vi havde snakket komposition for 50 år siden ...

»... ville det være anderledes end i dag. Forskellen på for eksempel en symfoni og en video var stor engang. Men de unge komponister i dag bryder grænserne om og arbejder lige så gerne med installationskunst. Hvor kommer musikken så ind i billedet? Svaret skal findes i komponisternes særlige viden om tid. De arbejder i et bredt felt af udtryksformer, men kan noget særligt med at tilrettelægge et tidsforløb,« siger Niels Rosing-Schow.

Det er altså længe siden, de studerende skulle lære forskellen på smuk musik og grim musik. En ung komponist taler ikke om melodier og det rigtige akkompagnement. Man kan noget med at disponere og lægge lyd på et forløb.

»Og vi ser i øjeblikket en spændende udvikling: Spillestederne viser stor interesse for de unges musik og vil gerne inddrage deres ideer i husets egne ting. Den klassiske verden virker sulten efter det nye og anderledes. Ikke mindst Berlin er blevet en spændende scene for den slags,« siger Rosing-Schow.

Men hvad kan konservatoriet så lære en komponist i dag?

»Man kan i bedste fald lære de unge at tænke som en komponist. At være komponist er en holdning til verden de funderer over tidslige fænomener, giver forløb i tid en særlig opmærksomhed. Og man kan så gøre de unge bevidste om det tidslige.«

Og det mindre langhårede svar ...

»... er en vifte af forskellige ting. Vi tager nogle bevidstgørende samtaler med de unge. Finder ind til kernen af det, de har siddet hjemme og arbejdet med. Man kan sige, vi hjælper dem med at finde sig selv som kunstnere.«

Der har aldrig været meget konceptkunst over Niels Rosing-Schows egne værker. Han er selv komponist med poesi og håndværk i højsædet.

Hvordan sætter du dig ind i de unges tænkemåde?

»Unge komponister har tænkt ens til alle tider. Vi leder hele tiden efter værktøjer, der kan realisere vores ideer. Og det er altid dejligt med mange værktøjer i skufferne,« siger Niels Rosing-Schow.

»Men én ting er måske endnu vigtigere. Nemlig at du også skal kunne finde de rigtige værktøjer i fremtiden. Når du er ude af konservatoriet og pludselig sidder med en stor bestilling fra operahuset hvordan vil du så gribe det an? Så godt håndværk er kun den halve historie. Man skal først opdage, hvad håndværket overhovedet kan gøre for dig. Og hvis du arbejder med konceptkunst, behøver håndværket ikke være vigtigt overhovedet. Du skal i det tilfælde lære dine egne ideer at kende, lære at slibe dem rene og skarpe og dét kan læreren hjælpe med. Konservatoriet skal endelig ikke klippe de langhårede kort.«

Konceptkunst, ja. For mange identisk med det store dyr i åbenbaringen. Ikke så få foretrækker selv den korteste tone på violin for hele timer med skyllende pissoirer.

Værkerne skal have en intellektuel bagage

Bliver konceptstykker ikke altid for korte og for tynde?

»Jeg ... genkender hvad du siger. Komponister har alle dage været børn af deres tid. Og da vores tid er til den hurtige oplevelse, vil komponister også være det. Konservatoriet er omvendt meget bevidst om musikkens traditioner. Vi insisterer på, at de skal møde traditionen også selv om de er tiltrukket af det modsatte. Deres værker skal have en intellektuel bagage. For det gør dem mere slidstærke.«

Sættes der overhovedet grænser for de unge i dag?

»Det er i hvert fald svært at bruge håndværket som målestok længere. Tænk på kunstneren Christos indpakning af Berlins rigsdagsbygning i sin tid. Håndværket fortæller ikke altid så meget om det indtryk, et kunstværk gør på os.«

Så der findes ingen forskel på ringe og mindre ringe værker?

»Uha, jo. Jeg sætter hele tiden mig selv på spil som lærer. Jeg gør de studerende meget klart, hvad jeg personligt ikke bryder mig om. Og jeg gør det med den bedste samvittighed - fordi vi er flere lærere om uddannelsen af en komponist.«

Danske konservatorier er også statslige institutioner med adgangskrav. Ikke alle kan komme ind og snakke løse ideer med professoren. Men man får sommetider det indtryk, at alle kan komme ud ...

Er det muligt at være uddannet komponist uden at kunne sætte harmonier på en salme?

»Ikke hos os. Studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har flere sidefag herunder koralharmonisering, som du nævner. Og vi lægger samtidig stor vægt på mere specialiserede sider af håndværket. For eksempel at man kan skrive for de forskellige instrumenter.«

Et andet element af uddannelsen er mødet med den virkelige verden. Konservatoriet inviterer store navne som Kronos Kvartetten, Ensemble Intercontemporain og den franske TM+ til København. De studerende kan på den måde opleve deres egne stykker med verdens bedste grupper for ny musik.

»For man lærer virkelig meget af at gå til koncert og høre sangere og musikere. Vores komponister skal kende musikerne. Og musikerne skal opdage dem,« siger Niels Rosing-Schow.

Komponist er i øvrigt stadig et udpræget drengefag. Der er i øjeblikket kun to piger blandt konservatoriets 14 studerende på linjen. Først og fremmest på grund af rollemodellen, mener han. Altså at en streng buste af Beethoven stadig er indbegrebet af den klassiske komponist. Men computerens store rolle i ny musik spiller også ind. Vi drenge bruger stadig mere computeren som vores indgang til verden. Pigerne er knap så langt fremme i skoene på det punkt.

Hvilket arbejdsliv kommer de ud til?

»Nogle sætter musik til film og computerspil. Andre arbejder med de klassiske scener rundt om. De bliver i høj grad en slags iværksættere og vil hurtigt opdage værdien af et godt netværk.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.