Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Verden mindes Whitney allerede i aften

Aftenens Grammy-fest kommer til at stå i de store, kvindelige stemmers tegn. Whitney Houston hyldes, og Adele får comeback i en meget tidlig alder.

Lidt over et døgn efter Whitney Houstons død bliver hun mindet og hyldet. Det sker ved aftenens store Grammy-fest.

Jennifer Hudson vil i aften til den 54. Grammy-uddeling hylde Whitney Houston, som selv har vundet seks Grammy’er gennem sin karriere.

Men allerede i går blev Whitney Houston mindet til produceren Clive Davis’ årlige pre-Grammy-fest. En fest, som Whitney Houston selv skulle have deltaget i.

Også hendes eksmand Bobby Brown mindede i går sin tidligere kone inden en optræden i Mississippi ved fra scenen at sige: ”Jeg vil gerne sige, at jeg elsker dig Whitney”.

Adele bryder tavsheden

Mens én stor stemme mangler til aftenens Grammy-fest, så bryder en anden tavsheden. Den engelske sangerinde Adele kan som bare 22-årig afholde comeback efter fire tavse måneder. Hun blev i efteråret opereret for blødninger på stemmebåndet. Men med seks nomineringer i kufferten er der gode chancer for, at hun kommer til at stå på scenen mere end den planlagte ene gang.

Politiet i Los Angeles har endnu ikke offentliggjort dødsårssagen, men har udtalt, at Whitney Houstons død ikke umiddelbart ligner en forbrydelse.

 

Pondus