12. september 2011, 21:19

Der er lagt op til betydelige ændringer i den rapport om det statslige kunststøttesystem, som Kunststøtteudvalget – også kendt som Lars Liebst-udvalget – efter næsten et års arbejde ventes at fremlægge i morgen, bare to dage før folketingsvalget.

Mest markant er forslaget om at oprette en helt ny støttestruktur med et etablering af et nyt organ, Kunstinstituttet, som reelt vil blive en erstatning for de nuværende støtteorganer, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.

Inspirationen til det nye institut har udvalget hente fra Det Danske filminstitut, og instituttet vil omfatte alle kunstarter med undtagelse af film.

Kulturminister Per Stig Møller kalder Liebst-udvalgets rapport for ”spændende”:

- Udvalget har haft modet til at være reelt nytænkende. Det bekræfter, at det var en rigtig beslutning med en større kulegravning af kunststøttesystemet, siger han.

Mere enkel struktur

Den overordnede styring af Kunstinstituttet skal varetages af en bestyrelse på syv personer, der har erfaring fra ledelse og – ikke mindst - forstand på kunst og kultur. Under bestyrelsen nedsættes seks fagudvalg for de enkelte kunstarter. Udvalget har i den forbindelse gjort sig overvejelser om at samle kunsthåndværk, design og arkitektur i ét udvalg. Af hensyn til uafhængighed og mangfoldighed skal de enkelte udvalg kun sidde i fire år.

Liebst-udvalgets overordnede målsætning har været at skabe en enklere og mere gennemsigtig struktur for den statslige kunststøtte, der sammenlagt udgør 2,7 mia. kroner i år. Det lå allerede i kommissoriet fra kulturminister Per Stig Møller (K), som har kaldt støttesystemet for et ”hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper”.

Ifølge udvalget har kunststøttesystemets uoverskuelighed og mangel på sammenhæng været med til at skabe myter, som har været til skade for både kunstfaglige, politiske og folkelige opbakning til systemet.

Med Kunststøtteudvalgets forslag lægges der op til et énstrenget system som afløsning af den nuværende to-strengede model. Det vil betyde færre udvalg, større faglighed og større gennemskuelighed, når der ikke længere er mulighed for, at kunstnerne kan ”shoppe” rundt i de forskellige støttesystemer.

Mere i livsvarig kunstnerstøtte

Samtidig foreslår udvalget, at den livsvarige ydelse sættes op til et beløb, som modtageren reelt vil kunne leve af. Til gengæld vil man ikke længere både kunne modtage livsvarig ydelse og arbejdslegater, hvilket er én af de ting i den nuværende ordning, der hyppigt har været genstand for kritik.

Udvalget slår også fast, at armslængdeprincippet, ikke bare skal bevares, men også styrkes. Armslængdeprincippet betyder, at mens politikerne fastlægger de økonomiske rammer, er det mennesker med forstand på litteratur, teater, billedkunst osv., der fordeler midlerne.

Ifølge Kunststøtteudvalget bør armslængdeprincippet ikke bare gælde i forhold til politikerne, men også i forhold til kunstnernes faglige organisationer. Knap en tredjedel af den samlede kunststøtte, ca. 900 mio. kroner, fordeles i dag efter armslængdeprincippet.

Per Stig Møller agter, såfremt han fortsætter som kulturminister, at sende rapporten i en bred offentlig høring:

- Da det er dramatiske ændringer i kunststøttesystemet, som udvalget foreslår, er det vigtigt at de berørte miljøer får lejlighed til at udtale sig om udvalgets anbefalinger, siger han.

Kulturministeren finder det nyttigt med mere større gennemsigtighed og større offentlighed om, hvem der søger kunststøtten.

- I forhold til kunstens samfundsnytte og kunstens rolle i samfundet synes jeg, at udvalget slår de helt rigtige toner an. Udvalget mener ikke, at kunststøttesystemet i sig selv skal være debatskabende , men lægger vægt på, at det fortsat bestræber sig på at synliggøre virkningerne af den støtte, der gives, siger Per Stig Møller.

Mindre positive toner lyder fra en række musikerorganisationer, som frygter at en ændring af det nuværende to-strengede støttesystem vil begrænse mulighederne for, at både skabende og udøvende kunstnere kan få støtte.