Uden digital dannelse bliver vi generelt dummere

»At give børn og unge digital dannelse er en af uddannelsessystemets vigtigste opgaver i det 21. århundrede,« siger professor Kirsten Drotner, som afviser, at børn og unge automatisk er digitalt indfødte.

Jordi Mir lagde 7. januar en video på 42 sekunder ud på Facebook, hvor den med rasende fart blev delt af tusinder. Filmen viser to gerningsmænds skånselsløse henrettelse af den 42-årige politibetjent Ahmed Merabet efter angrebet på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo. Efterfølgende har Jordi Mir taget afstand fra, hvad han har gjort og kalder det idiotisk og »en dum refleks«. Foto: Jordi Mir
Jordi Mir lagde 7. januar en video på 42 sekunder ud på Facebook, hvor den med rasende fart blev delt af tusinder. Filmen viser to gerningsmænds skånselsløse henrettelse af den 42-årige politibetjent Ahmed Merabet efter angrebet på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo. Efterfølgende har Jordi Mir taget afstand fra, hvad han har gjort og kalder det idiotisk og »en dum refleks«. Foto: Jordi Mir

Den 7. januar 2015 lidt før klokken 12 kigger den franske ingeniør Jordi Mir fra et vindue i sin lejlighed ned på den gade, hvor han bor i Paris. Chokeret ser han to maskeklædte mænd, der med maskinpistoler truer en politibetjent, der ligger på gaden.

Jordi Mir aner ikke, hvad der foregår – han tænker, at der måske er tale om et bankrøveri, men han griber sin mobil og skyder en video på 42 sekunder og lægger den ud på Facebook, hvor den med rasende fart bliver delt af tusinder.

Filmen viser to gerningsmænds skånselsløse henrettelse af den 42-årige politibetjent Ahmed Merabet efter angrebet på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo. Der er tale om billeder, som nyhedsmedier normalt ikke vil vise – i hvert fald ikke uden at pixelere den dræbtes ansigt, og politibetjentens familie er bestyrtet over, at Jordi Mir har lagt billederne ud på Facebook.

»Hvordan kan han tillade sig at vise denne video? Jeg hørte hans stemme. Jeg genkendte ham. Jeg så, hvordan de slagtede ham,« sagde politibetjentens bror til medierne.

Evnen til at reflektere digitalt

Jordi Mir tager efterfølgende over for nyhedsbureauet AP afstand fra, hvad han har gjort og kalder det idiotisk og »en dum refleks«.

»Jeg var fuldstændigt i panik,« undskylder han.

Den grufulde episode og Jordi Mirs video viser, at nettet og de sociale medier har brudt grænsen mellem privat og offentligt. Folk optager nærmest pr. refleks billeder med deres mobiler og lægger dem ud på sociale medier, ligesom de kommenterer alt mellem himmel og jord – ofte uden at tænke på, at grænsen mellem privat og offentlig her er flydende.

Jordi Mirs billeder skabte efterfølgende en debat om behovet for regler, etik og moral, når det gælder nettet og de sociale medier.

Herhjemme diskuterer skoler og uddannelsesinstitutioner løbende behovet for »digital dannelse« – både for at gøre børn og unge i stand til at klare sig i den digitale verden, og for at de skal tænke over, hvordan de bruger dem.

Begrebet digital dannelse blev opfundet af Kirsten Drotner, dr.phil. og professor i medievidenskab på Syddansk Universitet, tilbage i 90erne. Det var det nærmeste til at gribe det engelske begreb »digital literacy« – literacy er det engelske ord for evnen til at kunne læse og skrive i modsætning til analfabetisme.

»Digital dannelse handler om at kunne »læse og skrive« med de nye medier. Evnen til at kunne skabe og dele viden og ikke mindst evnen til at kunne reflektere over det, man gør på de digitale medier. Mange kalder børn og unge i dag for de digitale indfødte og mener, at de ved alt om digitale medier. Men vi ser næsten dagligt eksempler på, at de ikke er digitalt indfødte. De er meget aktive, men de forstår ikke altid konsekvenserne af at fungere på internettet – ligesom mange voksne ikke gør det. De oploader f.eks. glad og gerne private billeder på internettet og lægger personlige oplysninger ud. De forstår ikke, hvad der sker, når de trykker på send-knappen, og de finder først ud af det, når det går galt. Det er her, der kommer en uddannelsesmæssig opgave ind,« siger Kirsten Drotner.

Klassisk dannelse – kendskab til fremmedsprog, litteratur, historie, politik, musik, naturvidenskab etc. – kan i dag ikke forstås uafhængigt af de digitale medier. Derfor skal man have kendskab til internettet, sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, mediernes hjemmesider, Wikipedia og You­Tube, siger professoren.

»Når vi skal stemme til folketingsvalget, som vi skulle for nylig, er det de digitale medier, som forvalter den politiske kultur. Det er her, vi søger viden, kan stille spørgsmål og komme i dialog. De færreste kommer jo hen i forsamlingshuset og møder Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen. Vi får i høj grad vores demokratiske informationer og indsigt fra de digitale medier. Det er noget af den samme viden, vi opbygger i dag som tidligere, men redskaberne til at nå denne viden er anderledes. Det betyder, at man skal vide noget om disse redskaber, og at vi skal kunne forholde os kritisk til dem,« siger Kirsten Drotner.

De ændrede vilkår

Anne Mette Thorhauge, lektor i kommunikation og IT på Københavns Universitet og formand for Medierådet for Børn og Unge, mener også, at klassisk dannelse og digital dannelse hænger tæt sammen.

»Klassisk dannelse kræver en specifik forståelse af de digitale mediers vilkår. Hvis man sammenligner et trykt leksikon med Wikipedia, som er et netleksikon, skal man forstå, at Wikipedia på den en side er en fantastisk kilde, fordi så mange bidrager til dette opslagsværk, men man skal på den anden side vide, at man skal forholde sig kritisk til det af samme grund. Hvem har lige ført pennen, når det f.eks. gælder Scientology? Og har det en betydning? Digital dannelse føjer en ny dimension til det eksisterende dannelsesbegreb. Man skal både vide, hvor man kan søge oplysninger, og man skal kende til rammebetingelserne for disse oplysninger,« siger Anne Mette Thorhauge.

Også hun peger på valgkampen som et eksempel på, at de sociale medier er en ny politisk kampplads, som har ændret vilkårene for de politiske processer. Vælgerne skal forstå, at de sociale medier ikke er neutrale, men styret af spindoktorer, partistrateger og kommunikationsfolk. Ligesom man kender forskel på en artikel, et læserbrev og en leder i en avis, skal man vide, at man ikke skal tage alle kommentarer på en profil for pålydende.

»Et dannet menneske kan forholde sig kritisk og reflekteret til det, som vedkommende ser, læser og hører. Og hvis man ikke er digitalt dannet, så risikerer man at tage udsagn på de sociale medier og hjemmesider for pålydende uden at vide, at der er tale om strategisk-politiske partsindlæg,« siger Anne Mette Thorhauge.

Digital dannelse på skoleskemaet

Kirsten Drotner betegner digital dannelse som en af uddannelsessystemets vigtigste opgaver. På samme måde som man for 200 år siden besluttede, at børn skulle lære både at læse og skrive – nogle mente faktisk, at det var nok at lære at læse, skal børn i dag lære at forstå de digitale medier og kunne udtrykke sig med ord, lyd og billeder på disse medier.

Spørger man Kirsten Drotner, hvad uddannelsesinstitutionerne skal lære børn og unge, er hendes svar, at de både skal lære at anvende de digitale medier og at forholde sig kritisk til dem.

»Jeg mener, at det er en af de allervigtigste udfordringer for skolesystemet i det 21. århundrede. Det er en opgave, man buldrer af sted med i andre lande. Man skriver digital dannelse ind i skolesystemet i Australien, Singapore, Norge og mange andre lande. I Danmark har man IT i folkeskolen, men det bruges ofte lidt for snævert. Det indfanger kun en delmængde af det, man skal kunne. Den helt store udfordring er at give børnene redskaber, så de selv kan skabe og dele indhold og også reflektere over deres egen brug af disse redskaber. De skal f.eks. vide, hvad det betyder, når man poster noget. De skal også vide, at der er forskel på at tale sammen person til person og at skrive det samme på Facebook eller sende noget på Snapchat. Der skal man udtrykke sig anderledes.«

Kirsten Drotner advarer imod den opfattelse, at de yngste generationer automatisk får denne viden og dermed er digitalt indfødte. Generelt er de meget aktive på de digitale medier, men de er ikke kyndige på et niveau, som gør dem digitalt dannede. Hun mener, at konsekvenserne vil være vidtrækkende, hvis uddannelsessystemet ikke satser på dette område.

»Så bliver vi ikke bare digitalt dumme, men generelt dummere. En meget stor del af den måde, mennesker i hele verden skaffer sig kundskab og viden på, går via digitale medier. Hvis vi ikke forstår at anvende dem kreativt, konstruktivt og kritisk, bliver vi ikke bare dummere på det digitale, men på verden og os selv,« siger Kirsten Drotner.

Den digitale skolepatrulje

Medierådet for Børn og Unge arbejder på flere fronter med digital dannelse, f.eks. god opførsel på sociale medier, aktivt medborgerskab og trivsel.

»Vi samarbejder i øjeblikket med CFU, Center for Undervisningsmidler, om Mediepatruljen, som Kasper Koed står bag, og det har jeg store forhåbninger til. På samme måde som man har skolepatruljer, hvor større børn passer på mindre børn og lærer dem at færdes i trafikken, lærer ældre elever fra Mediepatruljen yngre elever at bruge de forskellige medieteknologier. Det er tænkt som en hjælp til lærere, som måske ikke føler sig helt hjemme på det område. Vi har i medierådet indsendt en ansøgning til A.P. Møller Fonden om penge til et projekt i større stil med fokus på digital dannelse – både når det gælder kritisk tilgang til medier, forståelse af teknologi og trivsel,« siger Anne Mette Thorhauge.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.