Tvivlsomt ungdomsforsøg

Hvad skal man mene om fundet af en afskrift af et lille - ikke særlig eventyrligt - eventyr med titlen »Tællelyset« skrevet af et menneske, som godt kunne være den 18-årige H.C. Andersen?

At det, når alle de nødvendige forbehold er taget, bestemt er et kuriøst fund og sikkert også interessant for litteraturforskere og andre arkivrotter med særlig veneration for nationaldigteren. Ingen kan dog tillægge dokumentet nogen stor sandhedsværdi, så længe vi ikke har det sort på hvidt med digterens egne kragetæer.

Og selv hvis såfremt i fald det fundne dokument skulle være en original afskrift af et originalt H.C. Andersen-ungdomsforsøg, så lægger det intet afgørende nyt til myterne om Andersens liv og digtning. Vi ved allerede, at den 16-18-årige Andersen, der var en gudbenådet iværksætter og improvisator, i sine mange fantasifulde forsøg på at sælge sig selv til højre og venstre, takkede velgørere og mæcener med alskens former for optræden: Deklamationer og ballet live on stage plus skriftlige vers eller små historier, der alt sammen skulle vække modtagerens medlidenhed og interesse for afsenderen.

Vi ved også, at den meget unge Andersen eksperimenterede med forskellige former for eventyr, mundtligt såvel som skriftligt. Andersens officielle debutår er 1829 (med romanen »Fodrejse«), men allerede i 1822 altså året før HCA-eksperten Stig Einar Askgaard daterer »Tællelyset« til havde digterspiren gang i en vifte af skriftlige ungdomsforsøg.Ud over i sin skoletid i 1820erne under den skrappe rektor Meisling i Slagelse at skrive et hav af stile, der skulle (men ikke kunne) undertrykke Andersens litterære trang, skrev han i disse år et halvt hundrede ujævne, ufærdige digte og havde såmænd allerede i 1822 blot 17 år gammel udgivet en hel bog under titlen »Ungdoms-Forsøg«.Det er et værk, der stritter i alle retninger og rummer både en lille selvbiografi på vers, en historisk fortælling og en tragedie i fem akter, alt sammen spækket med eventyrtræk. For at det ikke skulle være løgn, udgav 17-årige Andersen denne bog under pseudonymet William Christian Walter. »William« stod for William Shakespeare, »Walter« for Walter Scott, og inde i midten, så at sige med hånden på hver sit verdenslitterære forbillede, tronede den geniale Hans »Christian« Andersen.

Eventyrdigteren in spe satte mildt sagt ikke sit tællelys under en skæppe, og det er jo også, hvad afskriften af det mulige H.C. Andersen-eventyr »Tællelyset« handler om: At genier trods megen modstand altid vil bane sig en lysende vej gennem mørket.

Det kunne han som ingen anden, den unge, modne og gamle Andersen: Sætte sig selv i scene. Og nu har han sørme gjort det igen. På samtlige Danmarks nyhedsflader et døgns tid, cirka 190 år efter at nogle mennesker muligvis afskrev hans lille eventyr til den rare enkefru Bunkeflod med det velassorterede bibliotek, han blev så meget klogere af som ludfattig knægt i Odense. Det er ganske vist. Måske.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.