Trafikkaos på Trianglen

Går man over Trianglen i dag, skal man passe på. Cyklister, busser og biler farer på kryds og tværs af pladsen. Søger man ind til midten til den såkaldte Suppeterrin, der blev bygget i 1907, er der ganske vist ingen fare for at blive kørt ned, men til gengæld er der duer i mængdevis, der forsøger at skide på en.

Det gamle København

Trianglen så anderledes ud omkring 1900, men det var et lige så fortravlet sted. Hestevogne, sporvogne, cyklister og kareter forsøgte også dengang at gøre livet surt for fodgængerne. Dengang var der ingen klart markerede fortove, så folk tog turen over pladsen med livet i hænderne og hjertet hoppende op og ned. Stedet blev også før Herman Bangs tid brugt som et trafikalt knudepunkt. Her blev trafikken fra alle verdenshjørner kanaliseret videre. Allerede i 1500-tallet byggede man den første dæmning for enden af Sortedams Søen for at lede trafikken videre. Før 1800-tallets slutning var pladsen en vigtig holdeplads for kapervogne, når folk skulle videre ud ad Strandvejen og til f.eks. Klampenborg. Da man i 1841 introducerede rutekørsel i København, gik en af de vigtige ruter fra Østerport via Trianglen til Charlottenlund. I 1865 kom sporvognen også til Trianglen, og snart kørte ruter som 1 og 3 gennem pladsen. Derfor byggede man da også i 1870erne remissen, der ligger der endnu og anvendes til fritids- og sportsaktiviteter. I 1901 blev det så de elektriske sporvogne, der gjorde livet farligt for fodgængerne på Trianglen, og de hed stadig linie 1 og 3.

Oprindelig havde bygningerne været lave omkring pladsen, men allerede i 1880erne var de høje huse begyndt at skyde op. I begyndelsen af århundredet havde pladsen fået det præg med de høje huse og Suppeterrinen (Kiosk Bien), som den har den dag i dag.

Udsat for stærk kritik
Pladsen blev udsat for stærk kritik. Den var ikke hyggelig, og en avis skrev, at »der er en fremtrædende uhygge til stede.« Suppeterrinen vakte heller ikke synderlig begejstring, og Østerbro Grundejerforening ville i virkeligheden hellere have haft en underjordisk nødtørftsanstalt. Det kan vi alle begræde i dag, at vi ikke fik, og Suppeterrinen tjente i mange år som aviskiosk med tilhørende og små toiletmuligheder.

Da bilen blev populær i løbet af 1920erne, spolerede det pladsen yderligere. I de travle tider måtte op til seks betjente forsøge at undgå sammenstød og slagsmål. Betjentene er væk nu, men egentlig kunne man godt bruge dem, når man forsøger at komme igennem pladsens uoverskuelige system.

En række klassiske steder på Trianglen er nu blot historie. På østsiden lå engang restaurant Odin, der var en af Københavns bedst kendte spisesteder. Pladsen havde også et teater, hvor man viste film - efterhånden af mere og mere tvivlsom moralsk art. I mange år var butikken FIX et fast fixpunkt. Den var en blanding af te- og frimærkehandel og var en af pladsens gamle og hæderkronede forretninger. Og lad os endelig nævne Crome og Goldschmidts fine klædeforretning på hjørnet af Odensegade, hvor en kineserrestaurant nu i mange år har øst godt op af chop suey.
Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.