Tivoli refunderer Villazón-billetter

Efter massivt pres refunderer Tivoli nu billetterne for den mislykkede koncert med Rolando Villazón. Tivoli slipper dog for at betale det fulde beløb alene, i det tenoren har valgt at afstå sit honorar.

Efter massivt pres refunderer Tivoli nu billetterne for den mislykkede koncert med Rolando Villazón. Tivoli må dog ikke selv punge ud, idet tenoren har valgt at afstå sit honorar
Efter massivt pres refunderer Tivoli nu billetterne for den mislykkede koncert med Rolando Villazón. Tivoli må dog ikke selv punge ud, idet tenoren har valgt at afstå sit honorar

Efter massivt pres refunderer Tivoli nu billetterne for den mislykkede koncert med Rolando Villazón. Det sker, efter tenoren har valgt at afstå sit honorar. Tivoli har de seneste dage nægtet at refundere billetterne til trods for højlydte protester fra en lang række koncertgængere. Men Villazóns afståelse af sit honorar har fået Tivoli til at skifte standpunkt ifølge Tivolis pressemeddelelse:

»Jeg er utrolig glad for Villazóns gestus over for Tivoli og det publikum, han skuffede i Tivoli i søndags”, siger Musikchef Henrik Engelbrecht.

»Med hans beslutning har vi jo så en helt ny situation, hvor præcedens i den grad er sat ud af kraft. Det er derfor med stor glæde, at vi har besluttet, at alle kan få refunderet deres koncertbilletter. Og så vil jeg gerne endnu en gang beklage over for koncertgæsterne, der fik en oplevelse, som var langt under Tivolis sædvanlige standard«.

På Berlingske Tidendes spørgsmål om, hvad der egentlig er ændret fra hans første beslutning om ikke at refundere billetterne, svarer Henrik Engelbrecht: "Der er en præcedens for, at når anden del af koncerten er gået i gang, så refunderer man ikke. Der er forskellige regler i forskellige dele af kulturlivet, men sådan er det altså i vores del af det."

Men hvorfor så ændre beslutning?

"For præcedens er brudt med Villazóns beslutning om ikke at modtage honorar. Og det har jeg det fint med. Vi har så at sige sat præcedens ud af kraft, men det betyder ikke, at jeg principielt har ændret holdning. Men vi kunne ikke beholde pengene, når nu Villazöns afstod fra at få honorar."

Men betyder dette, at man vil se generelt på disse regler om refundering?

"Grundlæggende tror jeg ikke, at vi skal ændre noget, men vi skal have et møde i næste uge med Forbrugerrådet og vi tager derfor hele problemstillingen til overvejelse."

Forbrugerrådet siger, at Tivoli - noget sent - træffer en rigtig beslutning.

- Men vi er glade for beslutningen. Den tjener Tivoli bedst, og udfaldet er i princippet uafhængig af, at kunstneren afstår fra sit honorar. Det er jo Tivoli, der sælger en vare, siger Camilla Hersom til Ritzau.

Rolando Villazon beklager ifølge pressemeddelelsen også forløbet:

»Jeg er virkelig ked af at have skuffet mit danske publikum,« siger Rolando Villazón.

»Jeg forsøgte at gennemføre koncerten på trods af, at jeg ikke følte mig helt frisk, fordi jeg ikke ville skuffe mine fans i København. Desværre var jeg ikke i stand til at gennemføre anden del, som jeg havde håbet og troet. Jeg vil gerne takke både publikum og Tivolis ledelse for deres støtte og opbakning, og jeg ser frem til at besøge København igen i fremtiden«.

Tivoli sender nu et brev til alle de gæster, der er kontaktdata på, hvor det vil blive forklaret, hvordan man skal forholde sig.

Den mislykkede koncert og Tivolis indledende modvilje mod at refundere billetterne fik en lang række Berlingske-læsere helt op i det røde felt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.