Tivoli har vokseværk

Den gamle forlystelsespark i København bliver 600 kvadratmeter større og får tre nye forlystelser i 2013.

Sådan kommer Tivolis nye hjørne til at se ud.
Sådan kommer Tivolis nye hjørne til at se ud.
Der er stille i Tivoli. Parken er vinterlukket, hvor kun et par håndværkere trisser rundt i hjørnet ud mod Bernstorffsgade og Tietgensgade. Afkrogen af Tivoli ligner alt andet end et nyt, flot område af den gamle forlystelsespark. Men det bliver der lavet om på, når Tivoli slår dørene op til 2013-sæsonen.

Tivoli skal nemlig udvide, og det betyder, at den gamle inspektørvilla ud mod Bernstorffsgade, hvor Hovedbanegården også er at finde, skal rives ned. Det Store Ur - et pariserhjul for børn - forsvinder også. Desuden indrages et udendørs medarbejderområde. Alt i alt betyder det, at det nye område, som kommer til at hedde Det Muntre Hjørne, bliver 1200 kvadratmeter stort, hvoraf de 600 er helt nye for gæsterne.



Sidst Tivoli fik en ny, stor forlystelse var i 2009, og derfor er det på tide med fornyelse, forklarer adm. direktør i Tivoli, Lars Liebst.

- Siden har vi tilført nye oplevelser på en række af de eksisterende forlystelser, men vi synes, at tiden er kommet til et løft i vores portefølje med helt nye forlystelsesoplevelser, siger Lars Liebst.

De tre endnu unavngivne forlystelser tæller en karrusel til børn. En mini-udgave af det Gyldne Tårn, der er otte meter høj. Og sidst men ikke mindst den nye teenageforlystelse, som Tivoli beskriver som en forlystelse, der "appellerer til hele følelsesregistret fra gys, grin til hvin.

- Den nye teenageforlystelse er en spændende tilføjelse, fordi den både er sjov og vild, men også enestående, fordi dens lige kun findes enkelte andre steder i verden. Og så er vi også glad for også at kunne tilbyde nye oplevelser til børnene siger Lars Liebst.



Det nye hjørne er inspireret af den danske astronom Tycho Brahe, og udseendet af den nye del af parken kommer derfor til at være præget af stjerner, galakser og planeter.Udvidelsen vækker begejstring hos Bernhard Jørgensen, der er adm. direktør for Wonderful Copenhagen.

- Det er fantastisk, at byens gæster nu får mere plads og flere oplevelser i Tivoli. På en af byens allerbedste adresser. Vores unikke forlystelsespark har alle dage skabt overraskelser og har budt på uventede, eksotiske oplevelser fra Orienten, Asien og sidste år fra den russiske jul. Nu tager Tivoli modigt skridtet videre og lader planeter, stjerner, galakser og vores hjemlige Tycho Brahe inspirere og pirre københavnere og byens mange gæster, siger Bernhard Jørgensen.

Prisen for Det Muntre Hjørne er et tocifret millionbeløb i den høje ende, oplyser Tivoli.

Tag på en rundtur i Det Muntre Hjørne i videoen herunder:

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.