Tilbage til naturen

Nu skal jagtejere optjene points ved at gøre noget for vildet for at få lov til at udsætte fasaner og agerhøns. Det har Gisselfeld Kloster og andre herregårde gjort i 500 år.

De to flere hundrede år gamle egetræer i kornmarken står på en grøn ø af urter og blomster til glæde for både insekter og vildt.
De to flere hundrede år gamle egetræer i kornmarken står på en grøn ø af urter og blomster til glæde for både insekter og vildt.

Midt i kornmarken knejser en flere hundrede år gammel eg, et såkaldt solitært træ. En mark brydes af en bred stribe bar jord, en anden af et levende hegn og på turen rundt i den smukke efterårsskov kommer man pludselig forbi en eng, hvor et kor af fasaner skogrer højlydt i krattet.

»Hvor er naturen dog mangfoldig,« tænker man, indtil Jens Risom river én ud af den idyllisering af landskabet. Han er godsforvalter og administrerende direktør på Gisselfeld Kloster ved Haslev, og det er resultatet af hans og hans forgængeres arbejde mere end 500 år tilbage, vi går og nyder.

»Vi er i et menneskeskabt herregårdslandskab - et kulturlandskab - vedligeholdt af mennesker. Engen dér blev for flere hundrede år siden designet af engelske landskabsarkitekter, der fik lavet en rydning i skoven, så godsejeren og hans jagtselskab kunne stå midt på en eng og få fasanerne jaget hen til sig,« fortæller Jens Risom.

Tilbage til naturen

I foråret trådte en ny bekendtgørelse i kraft, der betyder, at jagtejere for at få tilladelse til at sætte fasaner og agerhøns ud til brug for jagt, skal tilføre naturen nye biotoper til gavn for fauna- og flora. Der er 24 forskellige pointgivende tiltag, f.eks. barjords- eller vildstriber, hegn, der danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, oprettelse af søer, genåbning af nedlagte grøfter, insektvolde og smalle brak- eller udyrkede striber langs naturelementer. Man skal have mindst 100 for at kunne sætte vildtfugle ud.

»Vi havde 130, da vi gjorde regnskabet op,« fortæller Jens Risom.

»Vi har f.eks. sået en seks meter bred bort af blandede urter, som vildtet er tosset med at spise, rundt om alle mergelgrave og kulturminder som gravhøje. Vi har plantet en masse kastanietræer i skovene - kastanier er som lakridskonfekt for vildtet - lavet barjordstriber, som både harerne og agerhønsenes kyllinger elsker, og spredt mange andre biotoper rundt omkring i landskabet,« fortsætter han.

Der er også sat mange små egetræer på marker og i enge, så fugle og vildt også om et par hundrede år har steder, de kan søge ly og føde.

»De solitære egetræer er Gisselfelds varemærke, vi fremdriver selv nye af vore gamle træer,« siger Jens Risom.

Jagtens indflydelse

At indrette landskabet efter vildtets præmisser er altså ikke noget nyt for Gisselfeld gods, der henter en meget væsentlig del af sit resultat på udlejning af jagt.

»Jagt er jo næst efter glædespiger verdens ældste oplevelsesøkonomi,« siger Jens Risom med et glimt i øjet.

»Jagten og naturdelen har altid ligget dem, der har ejet godset, på sinde, som det er tilfældet for alle store herregårde, der har skabt det landskab, vi er så glade for i dag - også folk, der ikke går på jagt. Hvis det ikke havde været for jagten, havde vi nok haft store ensartede landbrugsarealer, som jeg kalder ørkener, for det er da besværligt for landmanden at skulle pløje uden om at træ eller en vildtremise, men han gør det for vildtets skyld.

Jeg er glad og stolt, når jeg ser ud over en firkantet hvedemark, der giver så meget afkast og er så nem som muligt at høste, eller går mellem rækker af symmetriske juletræer, for det er en nødvendighed og skal også være her, men det skal de vilde dyr og planter altså også,« erklærer Jens Risom.

Naturplan

Efter orkanen i 1999, hvor 60.000 kubikmeter træ blev væltet, blev der genplantet med åbne enge og forskellige træer. Og som det første gods i Danmark udarbejdede Gisselfeld i 2004 en naturplan over alle elementer og arealer og lavede målsætninger for nogle af områderne.

»På det tidspunkt var vi ikke påtvunget en biotopplan, men det er en del af godsets kultur at gøre det. Det er også derfor, vi sammen med nogle naboer har lavet en ny 54 hektar stor sø og lavet slyngninger på Susåen i et stort naturgenopretningsprojekt,« siger Jens Risom, der synes at det er glimrende, at det nu er blevet en pligt at gøre det, Gisselfeld altid har gjort.

»Vi kan jo se at vore egne tiltag har medført, at vi har fået ravnen og havørnen igen, vi har stor hornugle, vandrefalken er her også, de kronhjorte, vi satte ud for et par år siden, stortrives, og vi har aldrig haft så mange vandløb med så mange fisk i som nu.

»Samspillet mellem natur, jagt og jæger har været og vil forhåbentlig også i fremtiden være af afgørende betydning for den natur, vi færdes i. Uden jagten ville naturen være fattigere,« slutter Jens Risom.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.