Frustrationerne fik frit løb på et krisemøde mellem ledelse og medarbejdere på Det Kongelige Teater i dag. Husets øverste ledelse forsvarede sig og satte lys på den afgåede operachefs rolle.
26. januar 2012, 15:50
Hvorfor sagde Keith Warner op som operachef? Hvornår sagde han i givet fald op? Har han overhovedet sagt op?
Spørgsmålene var mange på Det Kongelige Teater her i formiddag.
De ansatte i operakoret, solistgruppen, balletten og orkestret mødtes kl. 10 og talte om den kritiske situation. Mødet blev til på baggrund af revolutionslignende stemninger på teatret i går.
Teatrets øverste chef, Erik Jacobsen, fik forklaret, hvad der var op og ned i operachef Keith Warners afgang i forgårs:
Operachefen sagde ikke op i november, sådan som selv han har udtalt. Erik Jacobsen modtog ifølge først hans opsigelse 3. januar – lige som teaterchefen hele efteråret har været i løbende dialog med Keith Warner om dennes frustrationer.
Warners opsigelse kom således efter, reduktionen af operakoret fra 56 til 40 mand blev kendt. Men jo altså hele fire dage før korets meget omtalte protestarrangement på Gamle Scene – hvor han jo ellers faldt på knæ og bad danskerne redde ”hans” operakor.
Medarbejderne spurgte flere gange ind til teaterchefens egen rolle i sagen om korets beskæring. Erik Jacobsen afviste at være ”stik-i-rend-dreng for Folketinget” og har i øvrigt ikke blandet sig i de kunstneriske dispositioner.
At skære koret ned fra 56 til 40 sangere var ikke hans ønske, sagde han. Valget blev taget af den kunstneriske ledelse selv og signeret af den afgåede operachef, Keith Warner.
Erik Jacobsen indrømmede i øvrigt at ”de nuværende nedskæringer påvirker Det Kongelige Teaters internationale renommé negativt", sagde han.
Teaterchefen har tidligere afvist, at sparekniven kunne få den effekt.
Mødet sluttede over middag. Nogle af kunstnerne følte sig tilsyneladende beroliget bagefter, andre ikke. Posten som operachef varetages indtil videre af Sven Müller og slås op igen.
Vil kunstnerne kunne lokke Keith Warner tilbage i stolen? Efter hvad Berlingske erfarer, nyder han stor opbakning – men næppe fra samtlige medarbejderne inden for alle kunstarter.
Noget andet er dirigenten Jakub Hrůša. Han erklærede oprindelig sin loyalitet med operachefen og ville ikke indtage sin post som husets nye musikchef, ”hvis vilkårene ikke gjorde det muligt” for Warner at vende tilbage. Om orkestret kan og vil få ham til at omgøre sin beslutning, vides ikke endnu.
Berlingske talte med Erik Jacobsen umiddelbart efter mødet.
- Jeg fortalte for det første, hvordan vi tænkt at gribe situationen an. Men formålet var også, at folk skulle have mulighed for at få luft for deres bekymringer, siger han.
Og du erkender, at det her kan gå ud over teatrets anseelse?
- Når en kendt instruktør forlader posten som chef, vil det selvfølgelig ramme os på renommeet, siger teaterchefen.
- Hvad angår konsekvensen af selve besparelserne, kan vi kun arbejde i fællesskab på at fastholde kvaliteten. Selv om 15 mio. kr. mindre går ud over antallet af forestillinger, så kan og vil vi fortsat lave stor kunst.
Erik Jacobsens udmelding har udløst en vis lettelse hos tillidsmanden for operahusets solister, Sten Byriel.
- Det var rart at høre teaterchefen sætte nogle tal og datoer på forløbet, siger han til b.dk.
- Balletten og operakoret er stadig meget hårdt ramt, kunne man fornemme. Men jeg er sikker på, vi stadig kan præstere kunst af største karat.
Og vi vil jo stadig have Keith Warner hos os som instruktør. Hvis denne kapacitet ikke kun havde stoppet som chef, men også nægtet at instruere Parsifal om to måneder – så havde det for alvor været en katastrofe, siger Sten Byriel.
