11. november 2006, 03:30 – opdateret 16. november 2006, 13:26

»Viden er magt« skrev den engelske renæssancefilosof Francis Bacon, og hans korte slagord lyder i dag overbevisende, når vi sammenligner befolkningernes uddannelsesniveauer rundt omkring på kloden. Et hurtigt kig på nabokontinenterne Europa og Afrika taler for sig selv: et politisk, økonomisk og teknologisk magtforhold så ulige, at en rejse hen over Middelhavet er som en rejse i tid. Anskuet med vores egne øjne har vi på denne side klaret os markant bedre. Udviklingen har haft langt gunstigere vilkår her end der, det er en subjektivt vurderet kendsgerning. Men hvorfor udvikler civilisationerne sig så markant forskelligt? Den venetianske købmand Marco Polo fandt silkevejen til Kina, men hvorfor var det ikke i stedet en kinesisk opdagelsesrejsende, som fandt olivenvejen til Italien? Man kan undre sig over, hvorfor det var Vesten, der opdagede den øvrige verden, og ikke omvendt.

For at komme i nærheden af et svar, må man af og til gå en lang og berigende omvej. Det er hvad folkene bag det store idéhistoriske trebindsværk »Tankens magt« har gjort. Her forsøger redaktørerne Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen, Frederik Stjernfelt og Claus Bratt Østergaard at samle al tilgængelig viden om den vestlige verdens ideer og tanker, fra antikken og frem til i dag. Formålet er en kortlægning af ideernes opståen og udvikling inden for samtlige videnskaber. Et forrygende ambitiøst, næsten overmodigt, oversigtsværk, hvor 57 forfattere har leveret kapitler om alt fra skolen i Athen til postmoderne science fiction. De tre bordeauxrøde mammutbind, med kompasroseemblem og guldskrift på ryggen, passer værdigt ind i enhver statsmands reol. Man fristes til at kalde værket en intellektuel magtdemonstration, og det er med åndenød man møder indledningens læsevejledning, der foreslår fremgangsmåden: Fra start til slut. De 2.468 sider er imidlertid struktureret sådan, at man kan læse om enkelte historiske perioder eller følge et videnskabeligt emneområde på tværs af perioderne, alt efter interesse og videbegær. »Tankens magt« er opdelt i ni epoker, som hver bliver belyst fra syv forskellige videnskabelige discipliner: »Teknologi«, »Naturvidenskab«, »Politik og Ret«, »Æstetik og Kunst«, »Menneske, Sprog og Samfund«, »Filosofi« og »Religion og Teologi«.

Ved hjælp af tredje binds navneindeks kan »Tankens magt« med lidt besvær fungere som opslagsværk, men det er ikke sådan, værket er tænkt. Ideen er at supplere de store leksika med en kronologisk fremstilling, der sammenkobler alle vidensområder. Gennem et sideordnende princip kommenterer og supplerer de enkelte kapitler indirekte hinanden, sådan at naturvidenskabelige landvindinger f.eks. kan være med til at forklare periodernes kunstneriske tendenser eller sproglige fænomener.

Vestens tanker
Et værk, der forsøger at indramme den vestlige verdens grundlag og værdier, støder naturligvis ind i problemer, ikke mindst i form af en principiel diskussion om hvorvidt der overhovedet eksisterer »en vestlig kultur«. Det kan være svært nok at få øje på et samlende element i denne store, uhomogene størrelse, vi kalder »Vesten«. Alene geografisk er der tale om en abstrakt størrelse, fordi den »vestlige kultur« i dag har bredt sig over det meste af Jorden. Dertil kommer, at Vestens gamle fundament er stykket sammen af brokker fra talrige fremmede kulturer. Babylonierne har inddelt cirklen for os i 360 grader, og timerne i 60 minutter. Papir, krudt og silke har vi fra Kina. Jødedom, kristendom og islam fra Mellemøsten. Arabertallene fra Indien. Alfabetet fra Fønikien. Astrologien fra Assyrien...

Og man kunne blive ved, hvilket forfatterne til »Tankens magt« også gør. Det er deres fortjeneste, at værket undgår at komme til at fremstå som et produkt af en kultur, der studerer sig selv i spejlet på den mest selvglade måde. Alle væsentlige kritikpunkter indarbejdes bevidst og understreger derved en vigtig pointe: En af den vestlige kulturs store styrker gennem tiderne har været en fantastisk evne til at integrere og videreudvikle fremmede kulturers ideer og produkter. Groft skitseret hviler det, vi selv opfatter som en succesfuld kultur, på evnen til hele tiden at forny sig selv. Den fremgangsrige udvikling har rod i en stadig mere diskussionslysten selvkritik og fortløbende selvkorrektion. Hver gang en påstået sandhed er blevet åbenbaret, har nogen stået på spring for enten at modsige eller præcisere den. Derfor er idéudviklingen i den vestlige verden hele tiden blevet intensiveret - og det i en grad så mere end halvdelen af de videnskabsmænd, der nogensinde har levet, er nulevende!

»Tankens magt« tager aktivt del i selvkritikken og skriver sig ind i en vestlig tradition for skeptisk analyse, hvor religiøse, videnskabelige og politiske dogmer holdes respektløst ud i strakt arm. De mange videnskabelige sejre og alle fortræffelighederne ved vestlig kultur får ikke lov at stå uimodsagte. Den uafsluttede vej mod demokrati er gået gennem mørke perioder med inkvisition, enevælde, fascisme og kommunisme. Verden har lidt under Vestens ekspansion. Effektivitet og brutalitet er ofte gået hånd i hånd, når fremmede kulturer fik uventet besøg. Før den avancerede våbenteknologi var det eksercits og organisation på slagmarken, som afgjorde udfaldet, når civilisationerne tørnede sammen.

Før og nu
Vestens idéhistorie er på mange måder en historie om kulturkampe. Mellemøsten spiller her en central rolle for den vestlige identitetsdannelse. Den Nære Orient har på skift fungeret som inspiration, konkurrent og fjende for et Europa under stadig forandring. »Tankens magt« udkommer i den forbindelse som et uhyre aktuelt værk, der ikke undgår at kommentere på den højspændte situation mellem islamister og vestligt sindede.

Et værk af denne størrelse stykker man selvfølgelig ikke sammen som debatindlæg. Det har været ti år undervejs, og verden har forandret sig meget på de år. Men talrige diskussioner kan med fordel tage udgangspunkt i det materiale, der nu foreligger samlet. Forhåbentlig vil det også være med til at kvalificere og nuancere debatten - f.eks. angående spørgsmålet om hvorvidt immigration er et gode eller et onde for vores europæiske kultur, der indtil nu er blevet formet gennem videreudvikling af input udefra. Hvor går grænserne for Europa? Kan Tyrkiet være en del af EU? Kan islam reformeres og tilpasses en form for euroislam?

Mange højaktuelle spørgsmål får dybde og ny klangbund med en solid idéhistorie i bagagen. »Tankens magt« ligger her nu som tre røde mursten fra Vestens idéhistoriske fundament. Stabler man dem og stiller sig oven på dem, kommer man 18 cm. i vejret. Har man også læst dem, kan man kigge ned i historiens svimlende dyb, hvor en magtfuld tanke til hver en tid har kunnet forandre verden.