Ventelisterne er steget til musikskolerne, men der er stor forskel på, hvor længe man skal vente på at komme til at spille obo eller guitar.
30. oktober 2009, 16:13 – opdateret 30. oktober 2009, 16:18
Det er ikke ligemeget, om dine trommehinder hjemme i stuen skal lægge ører til klaverets klimpren eller hornets trut, når du skriver dit barn op til undervisning på den lokale musikskole. I hvert fald ikke, hvis du gerne vil have, at barnet kommer i gang med at spille musik med det samme.
Ventelisterne til musikskolerne er vokset i de senere år fra ca. 9.300 for fire år siden til ca. 14.000 i dag. Men det betyder ikke, at det er umuligt at komme til. Man skal bare vælge det rigtige instrument.
På landsplan er der længst ventetid til guitar, ligesom der også er mange børn i kø til klaver, trommer og solosang. Til gengæld kan et barn, der har mod på f.eks. fagot, obo og horn, stort set komme til med det samme.
Børn skal i orkestre
Musikskolerne vælger at udbyde de mindre efterspurgte instrumenter for at styrke orkestre og sammenspil. Sammenholdet i et big band, rock band eller et symfoniorkester kan få barnet til at fortsætte med at gide øve sig.
»Det ville være meget kortsigtet at give efter for en trend inden for instrumentvalg. Al erfaring viser, at det sociale sammenhold i et orkester eller en sammenspilsgruppe, er det, der gør, at man holder fast i sin musikinteresse. Det er begrænset, hvor mange pianister der er brug for, men der er brug for mange, der spiller violin, klarinet eller fløjte. Man ville gøre børnene en bjørnetjeneste ved at give dem alle lov til at spille klaver, for så ville det blive sværere for dem at holde fast i musikinteressen, når de kommer op i teenagealderen,« siger Giordano Bellincampi, der er formand for Kunstrådets musikudvalg.
TV og Playstation bestemmer
Valget af instrument er påvirkeligt af mange ting. F.eks. har talentshows på tv fået mange piger til at melde sig til solosang, mens drengene er blevet inspireret af Guitar Hero på Playstation til at melde sig til strengelegen, forklarer Niels Græsholm, der er musikskolekonsulent i Kunststyrelsen.
»Men valget af instrument handler meget om forældrenes præferencer. Hvis forældrene synes, at violin lyder frygteligt, kommer lille Peter ikke til at spille violin,« forklarer han.
I en tid, hvor elevantallet på musikskolerne falder, kan det undre, at skolerne ikke bare tager flere elever ind fra ventelisterne. Men det hænger både sammen med skolernes prioritering af de »smalle« instrumenter i orkestrene og med økonomi.
»Det er naturligt, at ventelisterne stiger, når musikskolerne har færre pladser, og de kan jo ikke optage flere elever, end de har penge til,« siger Niels Græsholm.































