Stridsmanden

75 år mandag. Teologen og DF-politikeren Søren Krarup koncentrerer sig i dag om tidsskriftet Tidehverv.

Søren Krarup fylder 75 på mandag.
Søren Krarup fylder 75 på mandag.

Den myreflittige Søren Krarup koncentrerer sig i dag mest om tidsskriftet Tidehverv, plejer forfatterskabet, der foreløbig udgør 29 bøger, samt som leverandør af indlæg til de store avisers debatsider.

Det er svært at undervurdere den betydning, Krarup har haft for det holdningsskift, der satte ind ved valget i 2001 og som førte til, at udlændingepolitikken blev tilført en hidtil uset stramhed. Det spørgsmål havde ellers op gennem 80erne gjort Krarup til en uhyre kontroversiel skikkelse, og hans modvilje mod, at muslimsk indvandring ændrede danmarkskortet, fik mange til at vende ham ryggen og holde op med at lytte, men nu blev flere af synspunkterne dansk lovgivning og er blevet fastholdt efter at farven på regeringen skiftede i 2011.

Sammen med fætteren Jesper Langballe sad Krarup således et tiår på tinge, og aftjente hvad han selv har betegnet som sin »nationale værnepligt«. Tilsammen udgjorde de to en væsentlig del af det åndelige fundament under Dansk Folkeparti.

Når man nævner Søren Krarup, kan man ikke se bort fra hans deltagelse og prægning af det teologiske arbejdsfællesskab Tidehverv, der startede i 1926, og hvis kerne er tidsskriftet af samme navn og sommermøde med både lærde, polemiske foredrag og en kontant debattone.

Tidehvervs udgangspunkt er en læsning af luthersk kristendom, der lægger vægt på det personlige trosliv, og på at den enkelte er sat i ansvar i kald og stand, altså må tage sin givne tilværelse på sig og stole på Vorherres nåde.

Forfattere og tænkere som Søren Kierkegaard, Grundtvig, Henrik Pontoppidan, Jakob Knudsen, Martin A. Hansen og de udenlandske Dostojevski, Rudyard Kipling og Sigrid Undset er desuden skikkelser, der har inspireret Krarup i hans modernitetskritik, og som han har skrevet om i et omfattende forfatterskab som før, dansk identitet og udlændingespørgsmål blev hans hjertesag, havde et udpræget kulturhistorisk forfatterskab i bagagen.

Som stilist, og en sådan er Krarup i udpræget grad, er han inspireret af en type som Viggo Hørup (1841-1902), med lige dele radikalitet og lidenskab i retorikken. De mange bøger og redaktionen af Tidehverv siden 1984, posten overtog han fra faderen, præsten Vilhelm Krarup, har været et livslangt projekt, og allerede som purung debuterede han i 1960 som forfatter.

Et tværsnit over dette forfatterskab gennem 50 år viser en konsistens i synspunkter, der af kritikere vil blive udlagt som fastlåste positioner: I synet på Besættelsestiden 1940-45 fornemmer man klart, at han er sin fars søn. Vilhelm Krarup måtte som modstandsmand sammen med moderen gå under jorden, så bitterheden over for de gamle partier, der udgrænsede modstandsbevægelsens indflydelse, var betydelig.

Omkring Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet var det særligt den nationalt betingede modstand over for det europæiske, der fik ham til at samarbejde med personer, der lå betydeligt til venstre, men delte modviljen mod det fælles, såsom forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og SFs stifter Aksel Larsen. Siden handlede det om en kritik af munkemarxismen og dannelsestabet efter 1968, inden det fra 1980ernes start udviklede sig til en grundlæggende kritik af udlændingepolitikken.

Han og ægtefællen Elisabeth Krarup har været gift siden 1962, og sammen har de fire døtre, hvoraf flere af dem markerer sig i den offentlige debat, bl.a. Katrine Winkel Holm og Marie Krarup. Ved valget sidste år overlod Søren Krarup sin kreds til Marie Krarup, mens fætteren Jesper Langballe blev afløst af sønnen Christian Langballe.

Oprindeligt er Krarup opvokset i København, som ung var han habil spiller på Fremad Amagers førstehold, og virkede siden i mere end 40 år som sognepræst i Seem ved Ribe, inden han rykkede til Københavns indre by, hvor Krarup-parret gør brug af de mange kulturtilbud.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.