Streamingtjenester vil erobre markedet

Gratis musik skal lokke flere danskere til at bruge tjenester som Spotify og WiMP. Og alle kigger lige nu mod Sverige, hvor millionerne for streamet musik er begyndt at rulle ind.

Lige nu kæmpes der indædt blandt de største aktører for at positionere sig på det danske streamingmarked for musik.

For to uger siden lancerede WiMP en gratis version af sin tjeneste for at lokke nye musiklyttende danskere ind i folden og Spotify, der i lidt over et år har regeret på det danske marked med sin gratis reklamefinansierede model, lancerede i sidste uge en række tiltag som skal gøre tjenesten endnu mere attraktiv.

Blandt andet en såkaldt »Follow-knap«, så man kan se, hvad kendte – fra Barack Obama til Medina – lytter til. Noget som man i øvrigt også kan i mindre målestok på WiMP, hvor man kan se, hvad Rasmus Seebach, L.O.C., Xander og DJ Static foretrækkker at have i ørerne.

»Lige nu handler det om at erobre markedsandele og få folk til at blive glade for WiMP. Og så efterhånden få dem over på betalingsmodellen. Vi har tidligere haft held med at få folk til at betale, når de først har prøvet tjenesten, men vi har bare ikke fået nok til at prøve den. Det er i den erkendelse, at vi nu har lanceret den helt brede og åbne model. Men vi har ingen indtjening på selve gratismodellen, så vi skal have folk til at betale på et tidspunkt. Det er med andre ord en langsigtet investering i markedet,« siger WiMPs danske talsmand, Thor Martin Jensen.

Gratis lokkemiddel

Og fakta er da også, at man ikke kan tjene noget nævneværdigt på at levere gratis streamet musik på nettet. De gratis tjenester skal primært ses som et slags hverveværktøj, der skal lokke nye brugere til at bruge WiMP og Spotify for så – måske – på et tidspunkt at blive betalende kunder.

For det kunder, der betaler op til 99 kroner om måneden for at få det fulde udbytte på Spotify og WiMP, der er begyndelsen på den fødekæde, der skal forgylde alle led i musikbranchen i fremtiden. Det er disse penge, som skal vende underskud til overskud på streamingtjenesterne, betale rettighedshaverne i form af musikselskaberne og i sidste ende betale musikernes, komponisternes og sangskrivernes løn.

Og at der er god fornuft i den forretningsmodel, synes de fleste at være enige om. For hvor det tidligere var de færreste, der brugte 1.200 kroner årligt på at købe CDer, så er der faktisk mange, der gerne vil betale det samme beløb for at have fri adgang til al musik, uanset hvor de er.

Beviset findes hos vores naboer i Sverige, hvor Spotify blev opfundet og nu har været tilgængelig i mere end fire år. Og her er det i dén grad lykkedes at få brugerne til at betale for steamingtjenesterne. Tal fra første halvår 2012 viser, at omsætningen fra streaming er øget med næsten 80 procent og nu udgør 63 procent af det samlede musiksalg, svarende til 253 millioner kroner. Og det smitter af på alle led i branchen.

»Spotify er allerede nu den største indtjeningskilde for musikselskaberne i Sverige og den største digitale indtjeningskilde i Norge og Finland. Og i Danmark går det også i den retning. Og vi tror, at vores indtjening på abonnenter vil betyde, at vi inden for to år kan betale mere tilbage til musikindustrien end iTunes gør,« siger Spotifys PR-chef for Nordeuropa, Sofie Grant. ---- Hos konkurrenterne fra WiMP er man også overbevist om, at de positive tendenser fra vores nabolande kommer til at gøre sig gældende i Danmark.

»Når du lancerer på et nyt marked, så er der tre typer udfordringer. For det første skal der være en købekraft og en betalingsvillighed i markedet. For det andet skal teknologien være på plads. Begge dele er til stede i Danmark. Det sidste er det psykologiske aspekt, der går ud på, at man skal få folk til at se en værdi i at eje adgang til musikken. Og det er det paradigmeskift, vi er på vej til at gennemgå herhjemme. Jeg tror, at det kommer til at gå ekstremt hurtigt, og jeg ser ingen grund til ikke at sammenligne os med den udvikling, vi har set i Sverige og Norge i de seneste tre-fire år,« siger Thor Martin Jensen fra WiMP.

Ny musik kun for betalende abonnenter

Også hos de danske musikselskaber er man parat til at tænke langsigtet i forsøget på at få folk til at bruge streamingtjenesterne.Også selv om det er de gratis og reklamefinansierede løsninger, der slet ikke giver de samme indtægter som de abonnementsbetalte.

»Man må anerkende, at svenskerne lige nu er to eller tre år foran os. Vi er stadigvæk i den fase i Danmark, hvor vi skal gøre alt for at få folk ind på de forskellige streamingtjenester. Og om et år eller to vil man også fra vores side se et arbejde med at få folk over på betalingsmodellerne,« siger direktør i Copenhagen Records, Jakob Sørensen.

En af måderne, man kan gøre det på, er blandt andet ved at udgive nye bands på de abonnementsbetalte streamingstjenester og ikke på de gratis.

»Uden at jeg på nogen måde har clearet det med bandet endnu, så kan man sagtens forestille sig, at hvis Nephew udsender et nyt album om to år, så vil man kun kunne høre det på streamingtjenesterne, hvis man har et betalt abonnement,« siger Jakob Sørensen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.