Hanne-Vibeke Holsts kønspolitiske budskaber er intakte i den bogprisnominerede »Dronningeofret«.
5. marts 2009, 22:30
Er man i tvivl om, hvorvidt Hanne-Vibeke Holst nu altid har de kønspolitiske briller på, når hun anskuer verden, ville det have hjulpet, hvis man onsdag aften var til stede ved Berlingske Tidendes sidste læserarrangement.
Falder snakken på den igangværende bandekrig mellem rockere og indvandrergrupper, kan Hanne- Vibeke Holst påpege, at hun ikke er i tvivl om, at volden er et resultat af en forvrænget machokultur, og nævner nogen ordet politik, er hun ikke sen til at gentage, hvor forbløffet hun er over, hvor mange mennesker, der accepterer mændenes dominans i samfundets vigtige funktioner.
»At stræbe efter magten er ofte forbundet med vold i en eller anden forstand. Og det er mange kvinder meget skræmte over,« lyder det fra Hanne-Vibeke Holst.
Hendes seneste bog »Dronningeofret« var oprindeligt sat til at blive præsenteret sammen med Susanne Stauns »Mine Kvinder«, denne onsdag aften. Men Susanne Staun måtte blive hjemme i sengen på grund af en influenza, så Hanne-Vibeke Holst var alene på scenen sammen med Berlingske Tidendes litteraturredaktør, Jens Andersen.
En ambitiøs roman
»Den var i den grad svær at få til at hænge sammen. Det er en meget ambitiøs roman, og den var nærmest ved at tage livet af mig. Jeg måtte endda tage på et skrivekursus i USA, før jeg kunne få alle enderne til at mødes ordentligt,« forklarer Hanne- Vibeke Holst om arbejdet med »Dronningeofret«.
Hendes nyeste roman har et hav af forviklinger. Men centralt i historien står portrættet af den demensramte socialdemokrat Elisabeth Meyer.
»Elizabeth Meyer er jo jøde. Og jeg har måttet arbejde mig igennem et hav af biografier og historiske dokumenter for at få et indblik i, hvad det vil sige at være jøde i Danmark. Jeg ringede endda til overrabbineren for at høre, om jeg kunne komme med til sabatten om fredagen. Jeg blev utrolig fascineret af hele jødedommen, og jeg tror måske også, det var derfor, Holocaust kom til at spille den rolle i romanen, som den nu gør.«
Hanne-Vibeke Holst lægger sig i sine romaner tæt op ad virkelighedens politiske figurer, men er hun samtidig med til at begå karaktermord på nogle af dem, når hun eksempelvis beskriver Socialdemokraternes formand som en mand, der tæver sin kone?
Selv ryster hun på hovedet af sammenligningen.
»Jeg låner karakterens funktion. Ikke personligheden. Men hvis jeg beskriver tingene så tæt på virkeligheden som muligt, så tvinger jeg også folk til at tage stilling til nogle ting. Og det er mit politiske sigte,« siger Hanne-Vibeke Holst,































