4. november 2008, 22:30

Den grånende general Valentin Varennikov viftede iltert med pegefingeren, da han leverede sin afsluttende salut til de russiske TV-seere.

»Stem på Stalin,« råbte han fra talerstolen midt i den bedste sendetid. »Vi har et storslået land, fordi Stalin har vist vej,« formanede den højt dekorerede veteran fra Anden Verdenskrig.

Derefter kunne seerne klikke sig ind på TV-stationens hjemmeside og stemme på Josef Stalin, tsar Peter den Store eller en af de øvrige ti kandiderende til titlen som historiens mest betydningsfulde russer.

Mens danske TV-seere har nøjedes med at kåre en kuglestøder til dansekonge, så har en af Ruslands største statslige TV-kanaler med programserien »Ruslands navn« kastet landet ud i en højspændt identitetsdebat i prime time.

I hvert af tolv programmer skal en kendt person således forsøge at overbevise seerne om, at netop deres kandidat er russeren over alle russere. Godt fjernsyn, viser seertallene. Men samtidig et farligt projekt, der nådesløst har udstillet Ruslands traumatiske forhold til sin egen historie. Det var ikke mindst tydeligt, da programmet om Stalin forleden rullede over skærmen.

Her så man general Varennikov, der gav Stalin æren for både Sovjetunionens sejr over Nazityskland og for den brutale industrialisering af Sovjetunionen. Men man hørte også kendte forfattere, der fortalte, hvordan deres familiemedlemmer var blandt de millioner af ofre for Stalins paranoide folkemord. Og studieværten hævdede, at Rusland i dag ville have haft 270 mio. indbyggere i stedet for 142 mio., hvis ikke Stalins terror havde slagtet det meste af en generation.

Hvordan reagerede seerne på den cocktail? De stemte lystigt på Stalin og sendte ham op på en delt andenplads med tsar Peter den Store. Makkerparret overgås kun af middelalderkrigshelten Aleksander Nevskij. Boblerne er Vladimir Lenin og nationaldigteren Aleksander Pusjkin. Der er dog en del, der tyder på, at den statslige kanal nødigt ser Stalin eller Lenin som den endelige vinder, når programserien slutter om et par måneder. Det har programmets producer i hvert fald sagt offentligt. De ville nemlig forstyrre et projekt, som den russiske regering har brugt megen energi på de seneste år: At erstatte den sovjetiske identitet med russisk nationalisme med rødder i tsar-tiden.

Men programseriens markedsføring af krigshelte og magthavere puster i sig selv til ilden, siger kritikere: Den bygger videre på den blinde idolisering af den stærke leder, som overhovedet gjorde det muligt for Stalin og de andre brutale ledere at reagere over russerne. Den dystre fortællerstemme, der ledsagede Stalins præsentation, sagde det ligeud:

»Vort vidtstrakte land dikterer størrelsesforholdet. Store ledere, store digtere. Det vigtigste er, at de er store. I den forstand er Stalin ideel,« lød det.

Langtfra alle sluger den pille. En mindre revolte mod programmet er således startet blandt de yderst aktive russiske internetbrugere. Hvorfor er der for eksempel kun tre kandidater ud af 12, som ikke er krigere eller magthavere? Sådan spørger initiativtagerne blandt en række alternative afstemninger, der har samlet hundredtusindvis af stemmer på nettet. Hvor er litterære giganter som Tjekhov, Tolstoj og Bulgakov? Hvor er Rakhmaninov, Stravinskij og Tjajkovskij? Dem er der ikke blevet plads til i hyldesten af de stærke ledere: Peter den Store, Ivan den Grusomme, Lenin og Stalin.

Og hvis man skal vælge mellem dem, så havde det måske været bedre at satse på en kuglestøder på et dansegulv.