Teater

Spillemand med glæder og sorger

»Spillemand på en tagryg« moderne tolket, men gammeldags spillet, på Odense Teater.

Ya ha deedle deedle, bubba bubba deedle deedle dum: Anders G. Koch er mælkemanden Tevye i "Spillemand på en tagryg" på Odense Teater. Foto: Emilia Therese.
Ya ha deedle deedle, bubba bubba deedle deedle dum: Anders G. Koch er mælkemanden Tevye i "Spillemand på en tagryg" på Odense Teater. Foto: Emilia Therese.

Det er let nok at se, hvad Odense Teater og en moderne iscenesætter som Martin Lyngbo har set og hørt i den mere end 50 år gamle musical-klassiker »Spillemand på en tagryg«.

Her er nemlig en musical, som måske nok er hyggelig, men egentlig ikke så meget, at det gør noget. Som rent faktisk handler om noget. Det er historien om den fattige, jødiske mælkemand Tevye, der må opgive ønsket om at få sine døtre afsat i arrangerede fornuftsægteskaber – traditionens kamp mod nye tider er forgæves. Men den muntre og kønne hverdagshistorie overskygges efterhånden af de pogromer, der sender Tevye og familien på flugt ved tæppefald.

Muligvis foregår »Spillemand på en tagryg« for mere end hundrede år siden i en lille flække et sted i Østeuropa. Men ligner slutresultatet ikke noget, vi kender? Lyngbo lader ensemblet skutte sig langs siderne af den højborgerlige teatersal, når grebet efterhånden strammes, som handlingen skrider frem – flygtningene, det er også vores verden.

Efter pausen foregår det meste i det hele taget i tiltagende mørke. Og inden da har de nedrige russere både forsøgt sig med voldtægt og voldelige overgreb – noget, der normalt ikke når at finde helt så hårdhændet vej til Broadway-musicalen, hvor ingen skal gå grædende hjem, med mindre det er af rendyrket sentimentalitet.

»Spillemand på en tagryg«s største force er stadig den menneskelighed, som skal udgå fra mælkemand Tevye. Patriark, jovist, men ikke så meget, at det gør noget.

Anders G. Koch har umiddelbart så meget for rollen. Han er en enkel mand med hjertet på rette sted. Stemmen er varm og fyldig. Men det indre lys, der skal fylde Tevye ud – den underfundige charme, snusfornuften, det lune gemyt – tændes aldrig rigtigt. Han er for mut, for kølig, for glædesløs, for bleg. Og skal hans overbærende kone ligefrem være så udslukt statuarisk, som Hanne Hedelund gør hende til?

De store linjer i fortællingen har Lyngbo godt greb om. Spillet bliver til gengæld enten for meget eller for lidt på Odense Teater, hvor der siges replikker, som man troede, man ikke længere gjorde det i dansk teater. Og det er problematisk, at det ellers så udmærkede klezmer-akkompagnement næsten fylder så meget på scenen – med risiko for at overdøve det hele eller det halve.

Sangindsatserne er af vekslende træfsikkerhed, og der er for meget ufokuseret juletræskæde i ensembledansene. Men Rikke Juellunds enkle scenografi er endog meget vellykket. Og at »Spillemand på en tagryg« er en musical til tiden, er der ingen tvivl om. Hvis den ikke havde været helt så gammeldags leveret.

Hvad: Spillemand på en tagryg. Af Joseph Stein, Sheldon Harnick og Jerry Bock.

Hvem: Iscenesættelse: Martin Lyngbo. Scenografi: Rikke Juellund. Koreografi: Peter Friis. Musikalske arrangementer: Anders Singh Vesterdahl.

Hvor: Odense Teater. Til 19. marts.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.