16. september 2009, 09:42 – opdateret 16. september 2009, 09:50

Efter sigende begyndte de danske udviklere fra IO Interactive at arbejde med familiespillet ”Mini Ninjas”, fordi de nu er blevet voksne, selv har fået børn og derfor har haft brug for at distancere sig fra det blodige ”Hitman”-univers og skabe noget mere simpelt, stuerent og børnevenligt.

Resultatet er blevet et bundsolidt actionspil, som helt sikkert vil behage især den yngre del af familiemålgruppen, men det er samtidig også et underligt uambitiøst projekt, nærmest totalt blottet for den nerve og risikovillighed, som ellers plejer at være en vigtig del af de danske udvikleres stil og personlighed.

Ufarligheden viser sig allerede fra spillets spæde begyndelse, hvor baggrundshistoriens første noder bliver afspillet og man smiler af den karikerede, men også yderst forudsigelige, historie om nogle små ninjaer, der må drage ud i en stor og farlig verden for at redde den fra en ond samurai fra underverdenen. Han er selvfølgelig kun ude på at korrumpere og destruere, og han gør det ved hjælp af en hær af soldater, som han rekrutterer ved at forvandle skovens dyr om til hjernedøde samuraier. Derefter slippes man løs i spillets tegneserieagtige univers og skal ikke blot lære at styre hovedpersonen Hiro (Hero, get it?), men også et hold af med-ninjaer, som på meget traditionel vis har hver deres styrker og svagheder; en er god med bue og pil, én er hurtig på fødderne, én er stor og tung, men slår hårdt osv.

Desværre er der ikke er mulighed for at to spillere kan være med samtidig, hvilket er yderst mærkeligt, når der nu er tale om et ninja-hold af gode gamle venner. I stedet må man nøjes med at spille alene og skifte mellem de enkelte ninjaer, men meget sigende for ”Mini Ninjas” manglende substans bliver det aldrig rigtigt relevant at gøre. Det meste af tiden kan man nøjes med at spille som Hiro, for han er god til at uddele håndkantslag en masse og kan desuden som den eneste bruge magi.

Det er ganske sjovt at pløje sig gennem fjenderne, og både styring og knap-layout fungerer forbilledligt, ligesom der ikke er en finger at sætte på resten af spillets elementer, sådan rent teknisk set. Den enkle, grafiske stil er funktionel, og animationen af de forskellige figurer tangerer ofte det nuttede. På den måde er ”Mini Ninjas” et lækkert stykke dansk design og et godt bevis på IO Interactives høje niveau.

Men spillet mangler til gengæld en del, når det gælder udfordring, dybde, uforudsigelighed og nyskabende elementer. Der bliver godt nok stjålet en del fra forskellige spilklassikere, lige fra ”God of War” til ”Spyro the Dragon”, men blandingen virker hverken særlig original eller tankevækkende. Der er dog visse cool elementer, fx at Hiro kan bruge sin magi til at træde ind i de dyrs kroppe, som han befrier, og det er da sjovt nok at hoppe lidt rundt som en frø i et stykke tid, eller slå løs på fjenderne iført bjørnekostume, men det kommer aldrig rigtigt ud over rampen, og man ender som oftest med at vende tilbage til Hiro-helten og bare hakke løs derudaf.

”Mini Ninjas” er et grundigt og gennemarbejdet spil for hele familien, men indholdet er for familiært og stereotypt til at få mig op af stolen i bar henrykkelse. Dobbelt ærgerligt, fordi spillet rent faktisk indeholder masser af uforløst potentiale, og jeg samtidig gerne så IO triumfere igen på det verdensomspændende spilmarked. Men det må vel så blive med ”Hitman 5”...