Skruen strammes

Alle sidder efterhånden i saksen i det veldrejede afsnit af DRs søndagsserie »Bedrag«.

Hvad nu, Claudia? Vintermørket har sænket sig over persongalleriet i »Bedrag«. Her Natalie Madueño. ?Foto: Christian Geisnæs
Hvad nu, Claudia? Vintermørket har sænket sig over persongalleriet i »Bedrag«. Her Natalie Madueño. ?Foto: Christian Geisnæs

Skruen strammes. Er der overhovedet nogen tilbage i DRs søndagsserie, som ikke efterhånden har ondt i maven? Herunder seerne, som efterhånden må se hjælpeløst til, mens handlingen efter en smule stilstand begynder at spidse til, og de fleste af seriens personer kommer mere og mere i uføre?

Man kan beskylde DRs serie for meget – måske mest af alt for ikke rigtig at have nogen personlighed, for at mangle originalitet. Men i dette afsnit beviser forfatterne i hvert fald mere, at de kan deres klassiske dramaturgi, end at de har forstand på troværdig big business. Vi strammer garnet.

Tag nu chefjuristen, Claudia, som Natalie Madueño spiller lige så godt i blegnæbbet modgang som i medgang. Kan vi snart hjælpe hende mere, nu, hvor hun tager den ene urimelige beslutning efter den anden og vader længere og længere ud i skyld og ansvar? Har hun nu ikke én gang for alle besluttet sig for at være firmaets kvinde og stå last og brast med Nikolaj Lie Kaas’ skumle vindmøllemagnat, der kæmper med alle midler – også de beskidte – for at få sit firma børsnoteret? Eller har hun en plan? Vi ved det ikke. Den erotiske forbindelse, som stadig ligger og skvulper mellem dem, kan vi ikke anbefale hende at gå videre med. Den kommer hun til at fortryde før de endegyldige rulletekster.

Castingen af Lie Kaas med den uomtvistelige udstråling er stadig noget af det bedste ved serien. Upålidelig bag den tunge brille – følsom eller kalkulerende? Omsorgsfuld eller psykopat? Vi hælder til det sidste. Men ellers er der et øget pres på alle andre i serien, der i sin bestræbelse på at beskrive alle lag i samfundet jo bevæger sig fra ministerkontoret til narkomanlokummet.

Stine Stengades politichef presser opdagerteamet for at levere en sag. Hun igen presses af Lotte Andersens vittigt fremstillede justitsminister med publicitysyge. Og Thomas Bo Larsens flinke politimand, Mads, presses. På hjemmefronten, hvor skilsmissehuset skal sælges, men er belånt til op over skorstenen. Og på jobbet, nu hvor der ikke længere er en sag, fordi politiets whistleblower (Anders Heinrichsen) har fucket det op. Sidstnævnte er også presset, for han er tilsyneladende ved at blive hængt op på forbrydelser, han aldrig har begået.

Hans lille hjælper, Alf (Thomas Hwan), mister sin næsten-kæreste, der har måttet lade livet i den indviklede sag om energiselskabet Energreen. Og mekanikeren Nicky (Esben Smed) er klemt mellem svigerfar og seriens mest latterlige figur, den mystiske svensker (Claes Ljungmark), der hele tiden dukker op som en mørk julemand med gaver, ingen vil have. Hvor er troværdige Esben Smed dog i øvrigt et fund. Han bør få en stor fremtid foran et kamera. Og umodne Bimse (Lucas Hansen)? Han fortsætter med at være sin egen – og Nickys – værste fjende. Kunne man ikke snart forestille sig, at Bimse fik sin egen sitcom?

Bedste replik? Den havde Thomas Bo Larsens polithelt: »Du tror, du ejer et hus, og så er det huset, der ejer dig.«

Hvad: »Bedrag«, afsnit 8

Hvor: DR1, søndag kl. 20.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.