Skal nyt operahus til 4.000.000.000 kr. rives ned igen?

Et af verdens dyreste operahuse har ikke spillet en forestilling endnu, men kræves allerede jævnet med jorden - det er simpelthen for grimt.

Marinskij II ligger lige ved siden af den historiske Marinskij Teater i Sankt Petersborg og bliver et af verdens dyreste operahuse - hvis det ellers får lov at stå der. Foto: ITAR-TASS
Marinskij II ligger lige ved siden af den historiske Marinskij Teater i Sankt Petersborg og bliver et af verdens dyreste operahuse - hvis det ellers får lov at stå der. Foto: ITAR-TASS

Prisen er steget, kritikken vokser for hver dag, rygterne om urent trav bliver stadig mere øredøvende.

Alt sammen på grund af et hus til sang og musik. Har man hørt om den slags før?

Sankt Petersborg blev grundlagt i 1700-tallets første årti og har lige siden hørt til Europas smukkeste byer. Ingen andre storbyer står renere i stilen.

Byen stolthed på det musikalske felt er Marinskij Teatret - arbejdsplads for nogle af verdens største sangere. Man besluttede for et årti siden at udvide den gamle teaterbygning med en ny og større. Resultatet skulle være operahus med plads til 2.000 mennesker, med den helt rigtige akustik, med en masse topmoderne faciliteter. Til daglig kaldet Marinskijs Anden Scene eller bare"Marinskij II".

Byggeriet blev finansieret 100 procent af det offentlige og begyndte med det samme. Men det udviklede sig næsten lige så hurtigt til et mareridt. Faktisk et mareridt, som nogen har sammenlignet med energiselskabet Gazproms planlagte tårn:

Tårnet truer i øjeblikket Sankt Petersborgs selvskrevne plads på UNESCOs liste over World Heritage Sites. Alene fordi det stikker ud i den ellers så skønne by. Fordi det kort og godt er for grimt.

Der er bare den forskel, at hvor tårnet ikke er bygget endnu - da står det meste af "Marinskij II" allerede færdigt. Man kan ikke lige blive af med det igen. Ikke med mindre, man vælger den mest radikale løsning.

Store problemer

Konkurrencen om den nye scene blev udskrevet i 2003 og vundet af Dominique Perrault, kendt som arkitekten bag det franske nationalbibliotek i Paris. Han havde udtænkt et koncept med tilnavnet "Den gyldne kokon" og med masser af glas og aluminium. I manges øjne et overordentlig vellykket koncept.

Men der dukkede hurtigt problemer op. De flotte tegninger levede ikke op til grundlæggende krav for russisk byggeri, viste det sig. Perrault havde i farten glemt både dræn, ventilation og flere andre fornødenheder. En ærgerlig, men ikke helt usædvanlig detalje i den slags byggerier: Man vinder med én tegning og arbejder i praksis efter en anden.

Det var værre med prisen. Byggeriet var oprindelig budgetteret til 556 mio. kr., men voksede i løbet af et par år til godt 1,3 mia. kr. Regeringen med bysbarnet Vladimir Putin i spidsen skred ind og fyrede den franske arkitekt. Projektet blev sat på standby.

En ny konkurrence blev udskrevet og vundet af de canadiske Diamond and Schmitt Architects. Byggeriet stod på dette tidspunkt skatteborgerne i et par mia. kr. og befandt sig mere eller mindre permanent på dagbladenes forsider.

Men læserne havde stadig kun set begyndelsen. Undersøgelser så sent som i april 2009 afslørede store problemer med undergrunden - i øvrigt lidt som ved opførelsen af DR Koncerthuset på Amager på samme tid. En ingeniør sammenlignede dens konsistens med cremefraiche. Ikke nogen smart begyndelse på et stort og tungt hus.

Og bøvlet blev ved. Dominique Perraults længe imødesete glaskuppel kunne for eksempel ikke realiseres, viste det sig. Man kunne for resten heller ikke bygge huset så højt som planlagt. Hele projektet lignede efterhånden en ikke særlig sjov, men til gengæld ret kostbar vits.

Ikke færdigt

Konkurrence nummer tre måtte afholdes i juli samme år og blev vundet af et lokalt firma. Selvfølgelig ikke uden rygter om penge med mere under bordet. Vladimir Putin så noget træt ud under pressemødet et par måneder senere. Men huset ville skam stå færdigt i 2011, forsikrede han. Endda til den pris, man havde skrevet i det seneste overslag!

Rigtig gættet. Det står ikke færdigt endnu. Åbningen er tidligst berammet til maj i år. Hvis den overhovedet bliver til noget.

For selv om operahuset vil løbe op i over fire mia. kr., har flere kommentatorer fra især den kunstneriske lejr været ude med en overraskende melding: At man i virkeligheden har fået den billige løsning. Måske ligefrem en helt ubrugelig løsning.

Grunden skal findes i en strid, der hele tiden har luret mellem de æstetiske rådgivere på den ene side og Putins lejr på den anden. De første har hele tiden været glade for Dominique Perraults oprindelige tegninger. Man skulle have realiseret dem for enhver pris, synes de.

Eller som det hedder i et åbent brev fra lederen af byens verdenskendte museum, Eremitagen:

"Når man ser uroen om det halvfærdige hus, tænker man jo på den folkelige modstand mod Dominique Perraults smukke projekt. Bølgen af protester slog Perraults idé ihjel og tvang os ud i en hurtig, enkel og billigere løsning. Hvilket vi ser resultatet af nu," skriver denne Mikhail Piotrovsky.

Den såkaldt billige løsning endte altså seks gange så dyr og dobbelt så grim. Man har hørt om det før.

Tilhængere er der også

Ikke alle erklærer sig utilfredse med huset. Valery Gergiev er operaens verdensberømte musikchef og elsker dets akustik, siger han ofte. Gergiev afviser også at kritisere dets udseende - så længe det ikke står færdigt, som han udtrykker det.

Men både direktøren fra Eremitagen og en lang række af Ruslands mest profilerede smagsdommere har det lige modsat. De er efterhånden ligeglade med akustikken og kalder projektet et indkøbscenter, en skændsel for den smukke stad, en fiasko fra ende til anden.

Stærke kræfter arbejder ligefrem for den mest vidtgående model: At man kort og godt jævner den mere eller mindre uformelige klump med jorden og begynder helt forfra.

Bliver fremtiden et brag af en åbning i maj? Eller bare et brag? Ingen ved det endnu.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.