Se de hotte virale hit

Den allerede legendariske hestedans i "Gangnam Style" har slået alle virale rekorder. Men også danske videoer har haft succes. Se nogle af dem her.

Den sydkoreanske rapper Psy optræder verden rundt med "Gangnam Style" og hans hestedans bliver kopieret af alverdens kendisser.
Den sydkoreanske rapper Psy optræder verden rundt med "Gangnam Style" og hans hestedans bliver kopieret af alverdens kendisser.

Midttrafik: Vi skal nok køre dig

I Midtjylland er det sejt at køre med bus. Sæderne er sexede, chaufføren er cool, og stop-knapperne er specialdesignede. I hvert fald, hvis man skal tro busselskabet Midttrafik. I den seneste reklame forvandler selskabet deres busser til en populær passagermagnet.



Videoen »Midttrafik: Vi skal nok køre dig« er i skrivende stund over 3 millioner gange på YouTube.

Carlsberg reklamen

Hvordan ville du reagere, hvis du trådte ind i sådan en biografsal?

Videoen »Carlsberg stunts with bikers in cinema« er i skrivende stund set mere end 12 millioner gange på YouTube.

Saksepark

Saksesparksmålet af Frem-målmanden Jakob Køhler Hansen er blevet et verdensomspændende YouTube-hit. Køhler forlader sin plads mellem stængerne i overtiden mod Birkerød, hvor Frem er bagud 1-0. Målmanden tøver ikke et sekund, men kaster sig op i luften og fyrer et knastørt saksespark af, der går i kassen uden chance for Birkerød-keeperen.


Videoen »Goalkeeper bicycle kick goal over time!« er i skrivende stund set mere end 2,9 millioner gange på YouTube.

Gangnam Style

Og ja, uanset hvor megen succes, danske virale hit har opnået, så er der langt op til hestedanseren, den sydkoreanske sanger Park Jaesang (kendt som Psy), der indtil juni var et lokalt koreansk fænomen. Nu har godt 800 millioner over hele kloden set hans video 'Gangnam Style' på youtube.com. Og både Britney Spears og de amerikanske præsidentkandidater danser med.

Frieri på Chatroulette

En af de største danske virale succeser er en kærlighedssang lavet af en flok fyre fra Aarhus. Den ene af fyrene erklærer med hjælp fra de andre sin kærlighed til den intetanende kvinde, Diana, på chatstedet »Chatroulette«, hvor tilfældige brugere kobles op med hinanden via webcam. Med hjerteformede pizzaer, blomster og tilbuddet om en vielsesring synger fyren sig ind i hjertet på den vildtfremmede pige på internettet.


Sangen »Chatroulette Love Song« er i skrivende stund set godt 7,1 millioner gange på YouTube.

Keyboard Katten

Denne video er nu ikke dansk, men noget, der altid hitter, er også at grine af og med dyr. »Keyboard Cat« møder vi den keyboard spillende kat. I skrivende stund har han trukket mere end 27.8 millioner visninger på youtube.

Undskyld, kan vi få noget at spise?

Åh ja, de dyr. Og dem kan vi skam også sagtens lave hit med i Danmark. Se her søskendeparret Septimius Krogh video med to hunde, der besøger en travl restaurant. Videoen har været vist på flere internationale TV-stationer og er blevet vist på You Tube mere end 15 millioner gange.

»Alti’-Alti’«-manden

Et andet YouTube-hit viser danske Svend Erik Skov, siden kendt som »Alti’ alti’«-manden, som tilbage i 2009 bliver stoppet af færdselspolitiet på sin motorcykel og bagefter interviewes til Station 2 om elektroniske fartspærrere for lidt for fartglade bilister. Under interviewet udtaler Svend Erik Skov, på vej hjem fra sit arbejde som maskinfører og stadig iført arbejdstøjet, at han ikke vil overholde de gældende fartbegrænsninger på de danske veje, og at han, hvis han får en elektronisk begrænsning i bilen, vil rive den ud igen: Jeg kører alti’, alti’ for stærkt, siger han.


Videoen »Alti’-Alti’ manden kører stadig stærkt... det er han li’glaj mæ :)« er i skrivende stund set godt 366.000 gange på Youtube.

Den lille, dansende dreng

Toårige William Stokkebroe er søn af de professionelle dansere Kristina og Peter Stokkebroe og ses i dette klip danse foran en større forsamling i forældrenes dansestudie. Klippet er gået verden rundt og fik TV-stationer og medier fra hele verden til at stå i kø for at tale med det lille vidunderbarn og hans kendte danseforældre.


Dansevideoen »2 year old dancing the jive« er i skrivende stund set godt 16,2 millioner gange på Youtube.

Buschaufførens fødselsdag

En af de mere rørende virale hit står busselskabet Movia bag. De overrasker chaufføren Mukhtar på hans fødselsdag. Videoen er set over 4 millioner gange.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.