Flipproletar

Sangen om Larsen

Det var en revolution i dansk teater, da Kjeld Abell i september 1935 havde premiere på sit musikalske drama, »Melodien, der blev væk«. Det er ikke blevet spillet på en stor københavnsk teaterscene siden midten af 1970erne. Men nu giver Nørrebro Teater det en chance igen.

Kjeld Abel revolutionerede dansk teater med »Melodien, der blev væk«. For første gang siden 1970erne spilles stykket nu på et større dansk teater.
Kjeld Abel revolutionerede dansk teater med »Melodien, der blev væk«. For første gang siden 1970erne spilles stykket nu på et større dansk teater.

I mere end et halvt århundrede havde teatret lignet virkeligheden. Når man slubrede suppe hos familien Levin i »Indenfor murene«, så spiste man suppe af rigtige tallerkener ved et spisebord, der var som lånt ud af et borgerligt københavnerhjem nu og her. Og når Nora spiste makroner i Ibsens »Et dukkehjem« stod krummerne nærmest ud over scenen.

Det naturalistiske teater stod stærkt i Danmark i 1935. At en verdenskrig havde splittet de kunstneriske udtryk ad og havde kastet alting op på ny, var gået ret sporløst hen over dansk teater.

Men ude på instruktøren Per Knutzons lille, eksperimenterende Frederiksberg-teater, Riddersalen, ventede teaterrevolutionen på Danmark. Den havde skikkelse af en 34-årig cand.polit., en kultiveret og elegant mand, hvis udseende mere matchede det embedsmandsliv han nu definitivt havde vendt ryggen, end den kunstner han havde valgt at blive i stedet. Først som teatermaler, siden som dramatiker.

»Det skulle være teater. Har altid skullet. Men jeg sa’ det til ingen, knap nok til mig selv,« skrev Kjeld Abell året inden sin død i et erindringsessay.

Vejen var gået over opfindelsen af en metode til at sende fingeraftryk, design af påtrykte stoffer, et længere ophold i Paris og et lidt hovedkulds spring ind i ballettens verden, da han som den eneste forstod, hvordan farven på den himmel, der var i hovedet på den store koreograf Georges Balanchine, så ud, da den berømte koreograf arbejdede i København.

Et opgør med naturalismen

Vækkelsen for teatret som kunstart var dog kommet til ham som helt ung i en parterreloge i det nu nedrevne Casinoteater i Amaliegade. Her mødte Kjeld Abell sin skæbne for alvor i skikkelse af den modernistiske, tyske teaterinstruktør Max Reinhardt. Og selv om Abell ikke forstod »et levende muk«, forstod han alligevel det væsentligste.

Han var slået fuldstændig omkuld, »Jeg var vel staaet a’ ved det sædvanlige stoppested, er gaaet ned ad det sædvanlige fortov, har aabnet entrédøren med det sædvanlige tag, aldrig bruge to hænder, en albu paa dørhaandtaget og nøglen hurtigt om i yale-laasen,« men reelt vidste han ikke, hvordan han var kommet hjem.

For inde i hans hoved kørte billederne af et hus, der ikke var et hus, men alligevel lignede et hus mere end noget, han nogensinde havde set. Af en gammel kone i rokokkokostume. Og alt muligt andet.

Kjeld Abells »Melodien, der blev væk« har premiere på Nørrebro Teater den 20. februar med Esben Dalgaard i rollen som Larsen.
Kjeld Abells »Melodien, der blev væk« har premiere på Nørrebro Teater den 20. februar med Esben Dalgaard i rollen som Larsen.

Det teater, Max Reinhardt introducerede den uforberedte Kjeld Abell for, blev det teater, han selv små tyve år senere bragte til Danmark. I en anden form, men stadig i et opgør med naturalismen, »jeg hade nær sagt forbandede naturalisme, men gjorde det ikke. Hvem ialverden garanterede dog for at gengivelserne var sandfærdige? Vanen. Og den gør det endnu,« skrev han i bogen »Teaterstrejf i Paaskevejr«.

Egentlig var det en ballet, instruktør og kommende teaterdirektør Per Knutzon havde bestilt hos Kjeld Abell, men der var knas med rettighederne. En dag stod de to mænd på Kongens Nytorv, i vildrede om fremtiden, da Kjeld Abell pludselig indviede Knutzon i den historie, der ulmede i ham. Historien om en melodi, der kan blive væk for os alle, og som bliver det for kontormanden Larsen.

Mens han talte, faldt scenerne på plads. Stykket skrev sig selv mens han fortalte - helt ned til titlen, som han pludselig så foran sig på plakatsøjlen: »Melodien, der blev væk«.

En milepæl i dansk teater

Den 6. september 1935 var der premiere på Riddersalen i Allégade på Frederiksberg på den debuterende dramatiker, Kjeld Abells stykke om kontormanden Larsen. Nu tilsat jazzede ørehængere af Bernhard Christensen med sangtekster af litteraten Sven Møller Kristensen.

Det blev en milepæl i dansk teater. Det forstod Ekstra Bladets anmelder, som allerede dagen efter skrev: »Husk den 6. September 1935, thi denne Dato bliver en Mærkedag i dansk Teaters Historie.«

Naturalismen forsvandt ikke fra dansk teater - den lever såmænd i bedste velgående. Men Kjeld Abell viste, at teater også kan være andet. For eksempel teater, fremfor virkelighed.

Abell lavede selv den poetiske og meget markante scenografi til sit debutdrama. En scenografi, der i høj grad pegede på teatret som teater, for eksempel i scenen fra det kontor, hvis monotoni kvæler Larsens livsglæde.

Og hvordan vise det bedre end med tre helt ens, malede masker af tidstypiske kontordamer, der sidder på række, og i samme rytmiske takt skriver på maskine efter diktat. Som et stykke musik, men ikke den melodi Larsen leder efter.

Den Larsen, der har valgt at indordne sig, men er ved at gå i opløsning. Så hans hengivne hustru Ediths går på jagt efter melodien. For at få sin mand tilbage.

»Melodien, der blev væk« gjorde den anonyme Larsen til en superstjerne.

Poetisk og politisk

Allerede i første scene kommer en gårdsanger ind på scenen, og synger den - endnu i dag - så berømte sang om Larsen: »Her er en sang om en mand, der hed Larsen, det’ ham man møder på gaden hver da’«. For sådan en mand var Larsen.

Han var en såkaldt lille mand, den lavere funktionær, klemt mellem chefen, mellemlederen og manden helt nede på gulvet. Han følte sig som en del af borgerskabet, men vippede reelt på kanten til at være en del af proletariatet. Han følte sig bare finere, derfor tilnavnet flipproletar.

Stykket gennemspiller en række scener, der viser det borgerlige livs snærende bånd. Dets vanetænkning og snæversyn, der forhindrer udvikling og udsyn. Men ironisk nok elskede borgerskabet Kjeld Abells dramatik.

Hvor hans samtidige dramatikerkollega Kaj Munk lavede store, følelsesladede dramaer, og kollegaen Soya skrev mere satirisk og kynisk om hverdagen hos den almindelige dansker, viste Kjeld Abell i sit debutstykke et teatersyn, der var magisk, poetisk og fuld af fantasi, men som samtidig havde viljen til at sætte en dagsorden og være politisk på sin egen ikke alt for alvorstunge måde.

Kjeld Abells eget fortæppe til uropførelsen af »Melodien, der blev væk«.
Kjeld Abells eget fortæppe til uropførelsen af »Melodien, der blev væk«.

Overskred den fjerde væg

Men netop denne bløde politiske tilgang til tunge emner, kombineret med et visuelt sansebombardement og en grænseoverskridende fantasi, der siden hen også gjorde malerier levende, opererede med usynlige pekingesere i himmelrummet og lod hele stykker foregå hos gudinder på en sky, var lige det, der skulle til for at også dansk teater trådte ind i den moderne verden og en ny tid. Og ikke et øjeblik for tidligt, snarere et par årtier for sent.

Han overskred den ellers så bastante fjerde væg, der indtil da var muret usynligt op mellem sal og scene, han lod endda instruktøren komme ind og blande sig i forestillingen undervejs.

Kjeld Abell ville vække folks fantasi, og det lykkedes han med. Faktisk gik det først galt for ham i forhold til publikum, da han kombinerede teatermagien med en lidt for håndfast politisk diskussion. Men det var først i 1947.

»Melodien, der blev væk« har premiere på Nørrebro Teater 20. februar. Sara Cronberg instruerer, mens Esben Dalgaard spiller Larsen. Søndag den 13. marts kl. 15 interviewer Berlingskes Rikke Rottensten teaterchef Mette Wolf om stykket og forestillingen i teatrets foyer.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.