Samfundsforsker: »Danmarkskanon må ikke blive holdningspoliti«

Kulturminister Bertel Haarder ser bl.a. den kommende Danmarkskanon som et værn mod ekstremisme og hjælp til bedre integration. Men det er vigtigt, at en kanon også giver plads til forskellighed, mener professor og samfundsforsker Garbi Schmidt.

Garbi Schmidt ser helst en »hvordan skal vi behandle hinanden«-kanon. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen
Garbi Schmidt ser helst en »hvordan skal vi behandle hinanden«-kanon. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen

Det var kort før jul, at Bertel Haarder (V) som nytiltrådt kulturminister for første gang luftede tanken om et nationalt dannelsesprojekt, der skulle gøre danskerne mere bevidste om den historie og kultur, der har formet vores samfund.

En såkaldt Danmarkskanon skulle skabe debat om de særlige danske værdier, så vi får fastere grund under fødderne i mødet med andre kulturer, fastslog ministeren, som også så projektet som et værn mod ekstremisme og et redskab, der kan åbne for bedre integration.

Nu skydes projektet i gang. I første omgang med et idé-seminar for udvalgte kulturpersonligheder, der skal formulere de helt overordnede kategorier for en kommende Danmarkskanon.

Efterfølgende får befolkningen mulighed for at byde ind med konkrete forslag til, hvilke såkaldt »immaterielle kulturtraditioner«, der udgør vores særligt danske, kulturelle DNA, lover kulturministeren. Han nævner selv eksempler som højskolekulturen, andelsbevægelsen, tillidskulturen, den danske arbejdsmarkedsmodel og kvindebevægelsen.

Men er der overhovedet brug for en Danmarkskanon? Er det muligt at definere særligt danske værdier? Og – ikke mindst – vil en sådan kanon bidrage til bedre integration, eller vil den tværtimod snarere øge skellene i samfundet?

»Jeg synes, det er fint at tage diskussionen om, hvad det er for et værdigrundlag, vi har i det danske samfund. Det afgørende er, hvordan en sådan kanon bliver brugt,« siger Garbi Schmidt, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC.

»Sådan en kanon kan vendes i flere retninger. Den kan bruges som udgangspunkt for en diskussion om, hvordan vi kan rumme hinanden i et samfund, der er flertydigt og mangfoldigt i forhold til klasse, køn, religion m.v., som det danske jo er. Eller man kan se den som en måde at ekskludere hinanden, som en slags holdningspoliti. At hvis du ikke tænker på en bestemt måde, så er du udansk. Og et sådant holdningspoliti er ikke det bedste at have i et demokrati,« siger hun og tilføjer, at man godt kan formulere en kanon med begreber som f.eks. tolerance eller ligestilling.

»Men egentlig er det jo bare ord, indtil vi alle sammen oplever, hvordan de bliver praktiseret.«

Grundlæggende mener Garbi Schmidt, at det kan blive vanskeligt at definere, hvilke værdier, der er specielt danske.

»Set i et historisk lys har Danmark jo aldrig været en lomme i sig selv. Meget af vores værdigrundlag refererer til strømninger uden for Danmark, f.eks. oplysningstiden, som har præget udviklingen i hele Europa. Så at give nogle af de værdier en særligt national farvning, vil efter min mening ikke være en god idé.«

Skulle man i virkeligheden hellere lave en Europakanon?

»Personligt vil jeg hellere tænke det som en »hvordan skal vi behandle hinanden«-kanon. En liste over værdier, vi gerne vil prioritere i det danske samfund, så vi giver plads til hinanden – også til det, der er anderledes. For hvis vi vil drive samfundet frem, har vi også brug for folk, der kan tænke anderledes.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.