S vil give unge rabat på licensen

Licensen til bl.a. DR skal være billigere for de unge, foreslår socialdemokraterne, der møder opbakning til forslaget fra SF. Unge er mindre villige til at betale licens end ældre, siger medieforsker.

DR-programmer som Aftenshowet her er en del af den DR-flade, som unge fremover kan få rabat på at se - hvis det står til Socialdemokraterne.
DR-programmer som Aftenshowet her er en del af den DR-flade, som unge fremover kan få rabat på at se - hvis det står til Socialdemokraterne.
Socialdemokraterne vil ændre licensen for unge, så den bliver billigere for dem. 

»Vi vil under de kommende medieforhandlinger foreslå, at unge får en rabat på licensen,« siger Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen.

I dag er det kun de økonomisk dårligst stillede pensionister og førtidspensionister samt blinde og svagtseende, som slipper billigere, når licensen på 2.436 kroner årligt skal betales.

»Det er grupper, som har en indkomst, der er meget lavere end typiske erhvervsaktives indkomst. Men det gælder jo også for mange unge og studerende, som må opleve, at licensen udgør en forholdsvis stor del af deres indkomst,« siger Mogens Jensen, der endnu ikke vil pege på, hvordan en licensrabat i givet fald skal finansieres.





Som Berlingske skrev her, er unge da heller ikke ellevilde med at betale licens. Ifølge en meningsmåling, som Gallup TNS har lavet for Berlingske, ville 45 procent af de 18 til 35-årige fravælge DR, hvis de kunne slippe for at betale licens, og hele 73 procent i aldersgruppen mener, at medielicensen er for høj.



Hos regeringspartneren SF er medieordfører Ole Sohn åben over for idéen om licensrabat til de unge.

»Vi vil ikke lægge os fast på noget på nuværende tidspunkt, men vi ser umiddelbart positivt på idéen. For det kan sagtens være, at licensen kan blive skruet sammen på en mere retfærdig måde,« siger SFs medieordfører Ole Sohn.



Henrik Søndergaard, medieforsker og lektor på Københavns Universitet, siger, at flere andre undersøgelser har vist, at villigheden til at betale licens til public service er mindre hos yngre end hos ældre.

»Det er selvfølgelig et problem for DR. Public service-medierne er jo ikke alene et politiker-projekt. De bygger også på, at der er en tilslutning i befolkningen, og den kommer jo til udtryk ved, at man accepterer licensbetalingen som et grundvilkår.«





Når mange unge melder fra over for medielicensen, skyldes det også, siger Henrik Søndergaard, at det er de unge, som har dårligst råd.

»Det er måske også dem, der bruger TV mindst, og så oplever mange det som en urimelig byrde, at man skal betale licens for at have en on line computer,« siger Henrik Søndergaard.

DEBAT | Mener du også, at unge skal have rabat på licensen? Bland dig i debatten her på Berlingskes Facebook-side.


Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.