Ruslands dejligste diva er død

Den farverige og djævelsk dygtige Galina Vishnevskaya har sunget sin sidste tone. Hun blev 86 år.

Gamila Vishnevskaya, her fotograferet i 1978 i Paris med sin mand, cellisten Mstislav Rostropovitj, havde lidt af hjerteproblemer i flere år.
Gamila Vishnevskaya, her fotograferet i 1978 i Paris med sin mand, cellisten Mstislav Rostropovitj, havde lidt af hjerteproblemer i flere år.

Hvis din jul kun giver tid til én selvbiografi, skal det være Galina Vishnevskayas. Den er en af verdens ærligste, sjoveste og mest informative i genren. Og nå ja: Den hedder bare »Galina«.

For hvem behøver mere? Hun var en operaens diva med selvbevidstheden i orden. Når hun fortæller om sit liv, bliver det historien om en hel epoke - både musikalsk og politisk.

Om et sangglad pigebarns privilegerede opvækst i det daværende Leningrad, de første sangaftner for kommunistpartiets lakajer, de tidligste sejre på byens scener. Rygter og ukollegiale rænkespil var også virkelighed dengang. Kun de korrupte partispidser er skiftet ud.

Om forelskelsen i en af klodens største virtuoser på den dybe cello, Mstislav Rostropovitj. De to giftede sig og blev hurtigt par nummer ét i russisk musik. Hun driller i øvrigt kærligt sin mand over indtil flere sider. Særligt uforglemmeligt i passagerne om den første tid:

Mstislav insisterede på at sige De selv på bryllupsnatten og bære slips ved morgenmaden. At få ham ned på jorden tog hende flere dage. Ret rørende.

Plus selvfølgelig om de mange kunstnere og kendisser omkring parret, om en komponist som Dmitri Sjostakovitj og en forfatter som Aleksandr Solsjenitsyn, efterhånden også om ikke så få udenlandske spidser. 

For livet i det russiske blev surt efterhånden. Parret fik invitationer alle vegne fra og ville så gerne rejse ud. Galina selv fik kun langsomt lov, forudsat hun lovede at vende tilbage:
 
Det blev til gæstespil på Metropolitan Operaens opsætning af »Aida« i det fjerne New York i 1961, til Covent Gardens opsætning af samme opera i London året efter, til La Scalas bud på Turandot i Milano i 1964.

Altså forudsat hun kom hjem igen. Hvilken hun og ægtemanden ikke rigtig orkede til sidst. Galina med den karakteristiske stemme kendte efterhånden gud og hvermand ovre vestpå og kunne sagtens overleve der: En berømthed som Benjamin Britten skabte i 1962 sopranpartiet i sit nyklassiske War Requiem direkte til hendes strube.

Og da kalenderen stod på 1974, blev drømmen virkelighed. Galina og Mstislav fik lov til at rejse ud for evigt. De slog sig ned i dels USA, dels Paris og fik et tiår på toppen af klassisk musik. Fruen sagde for sit eget vedkommende farvel til scenen i Paris 1987 med Tjajkovskijs vidunderligt vellykkede »Eugen Onegin«.

Men hun underviste længe endnu i både øst og vest, blandede sig stadig i det hele, støttede ægtemandens sommetider ret synlige optrædener - ikke mindst under Murens fald omkring 1990.

Når hun sang, var hun aldrig bange af sig. At hendes hedeste hjemmebane forblev det russiske stof, kan høres på guldrandede indspilninger af særligt Mussorgskys bevægende »Dødens sange og danse« og Tjajkovskijs lidt for sjældent hørte »Spar Dame«. Et af hendes glansnumre var at stille sig midt i salen og synge hjemlandets vemodige sange - uden akkompagnement overhovedet.

Galina Vishnevskaya var gjort af et stof, der næsten ikke findes længere. En karismatisk kunstner, der tog alles respekt for den skønne kunst som en selvfølge. En kvinde så udpræget larger than life.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.