Kultur på spidsen

Retten til at være Ghita Nørby

Ghita Nørby og Svenn Skipper til Dronningens aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot
Ghita Nørby og Svenn Skipper til Dronningens aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot

I den seneste uge var der én nyhed i det danske mediebillede, der overskyggede de fleste andre. Den handlede om noget så dramatisk som en kjole.

Dronningen havde inviteret til aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot og skuespiller og »grand dame« Ghita Nørby havde i aftenens anledning valgt at iklæde sig en opsigtsvækkende rød kjole af den danske designer Nicholas Nybro.

Der skulle ikke gå mange sekunder fra billederne af Nørby i den vilde kreation var ude på diverse medier, til reaktionen kom. Ikke mindst fra rækken af hjemlige leverandører af meninger om stort og småt, der straks trak automatvåbnet og fyrede spydigheder af fra hoften.

Ganske sjovt, javist, men også bare dybt, dybt forudsigeligt. Nemme point og opadvendte tommelfingre bliver hentet hjem med en hurtig og smart bemærkning fra typer, der selv ser så småborgerlige og dødkedelige ud, at de uden problemer ville gå i ét med tapetet i djøfs hovedkvarter.

Vel var Nørbys kjole sjov og anderledes, men som kreationens ophavsmand, designer Nicholas Nybro, selv sagde det dagen efter i et interview til BT: »Helt ærligt. Hvis man ikke kan have sådan en kjole på den aften, hvor man hylder kunsten, så ved jeg ikke hvornår man skulle gøre det.«

Nybro rammer med de ord præcist hovedet på sømmet. For her løber alle vi andre rundt og står på halen for at lære Les Lanciers, finde det rette moderigtige snit på balkjolen og tjekke op på almindelig etikette, mens dem, der rent faktisk tør bryde både de skrevne og de uskrevne regler, bliver latterliggjort og hånet for deres selvstændighed og mod.

Meningsdannerne på de sociale medier og kommentatorerne på tv var ved at falde over hinandens lovord til det smukke snit i Medinas hvide ligegyldighed, mens det nærmest kun var modeeksperterne Chris Pedersen på DR1 og Jesper Høvring på TV2, der var i stand til at give kredit til Ghita Nørbys vilde statement af en kreation.

Så respekt til dem for det, men først og fremmest til Lars H.U.G., der mødte op til bal i blå sneakers, Henrik Vibskov, der var iført tophue, men først og fremmest næsegrus og uforbeholden hyldest til Ghita Nørby, der tør tage selve livet for, hvad det er. Et absurd teater, hvor hun ikke er bange for at bruge sig selv hundrede procent i kunstens tjeneste.

Nicholas Nybros kjole befinder sig der, hvor mode møder avantgarde, og når Ghita Nørby bærer den, understreger det blot hendes tilgang til det, der har været hendes drivkraft gennem et helt liv – det kompromisløse skuespil.

Glæder mig allerede til at se, hvad hun opfører næste gang.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.