Qatar forbyder film om dansk kønsskifte

Efter få dage i biograferne har Qatar udsendt forbud mod visningen af filmen "The Danish girl".

Eddie Redmayne i hovedrollen i »The Danish Girl« - for vovet til Qatar.
Eddie Redmayne i hovedrollen i »The Danish Girl« - for vovet til Qatar.

Tidens øgede fokus på og respekt for transkønnede personer er ikke rigtig slået igennem i Qatar og omegn endnu. Den lille rige ørkenstat, der ellers forsøger at blive et kultur-centrum, har netop forbudt den engelske film »The Danish Girl«, efter at den havde nået at være på programmet et par dage i biograferne i hovedstaden Doha.

»The Danish Girl« er baseret på kunstnerparret Einar og Gerda Wegeners historie og handler om Einar Wegener, der i 1931 fik verdens første kønsskifteoperation for at blive til Lili Elbe. Eddie Redmayne spiller Einar/Lili, mens svenske Alicia Wikander, der sås i »En kongelig affære«, spiller Gerda Wegener i filmen, der har fået fine anmeldelser i Storbritannien.

Men i Qatar deler man ikke begejstringen, og ifølge Doha News er premieren på filmen blevet efterfulgt af en Twitterdebat, hvor det gængse synspunkt var, at filmen, der ud over kønsskifte-temaet indeholder flere nøgenscener, viste en »depraveret moral« og at filmen stred mod landets religion og traditioner. Det fik myndighederne til at skride ind og meddele, at »the screening of the Danish film is now banned from cinemas«, skriver Doha News.

Det er langt fra første gang, at myndighederne i Qatar griber censur-seglet, når det gælder udenlandske film. I 2014 blev både Darren Aronofskys »Noah« og  Ridley Scotts »Exodus« stoppet af myndighedern - dengang på grund af deres bibelske indhold, som heller ikke faldt i god jord i den islamisk-funderede stat. Også Martin Scorseses »Wolf of Wall Street« fik klippet 50 minutter ud, inden den kunne vises i de Qatar'ske biografsale.

»The Danish Girl« får dansk premiere 4. februar.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.