Prisregn over Den Kongelige Ballet

De danske deltagere ryddede bordet ved prestigefyldt balletkonkurrence i Canada i nat

Korpsdanserne Andreas Kaas og Ida Praetorius har i natten til torsdag fået Erik Bruhn-prisen som henholdsvis bedste mandlige og bedste kvindelige balletdanser i The National Ballet of Canada i Toronto.
Korpsdanserne Andreas Kaas og Ida Praetorius har i natten til torsdag fået Erik Bruhn-prisen som henholdsvis bedste mandlige og bedste kvindelige balletdanser i The National Ballet of Canada i Toronto.
Den Kongelige ballet vender hjem med hænderne fulde efter uddelingen af den prestigefyldte Erik Bruhn-prisen i nat i The National Ballet of Canada i Toronto.

Korpsdanserne Ida Praetorius og Andreas Kaas vandt priser for henholdsvis bedste kvindelige og bedste mandlige danser og koreografen Alessandro Pereira, der stod bag koreografien, som var med til at sikre de danske korpsdansere sejren, blev hædret for bedste koreografi.

- Det er aldrig nogensinde sket, at ét land har taget hele molevitten. Det er simpelthen fantastisk for danserne, balletten og hele kompagniet, siger balletmester Nikolaj Hübbe fra Toronto.

Den Kongelige ballet dystede mod flere internationale sværvægtere, bl.a. American Ballet Theatre og engelske The Royal Ballet samt hjemmebanedeltagerne fra The National Ballet of Canada.

Opkaldt efter dansk danser

Det er 10. gang, der konkurreres om Erik Bruhn-prisen, opkaldt efter den danske balletdanser og koreograf, der var balletmester hos The National Ballet of Canada fra 1983 til sin død i 1986.

Deltagerne i konkurrencen er nogle af verdens bedste ballettalenter mellem 18-23 år.

De danske dansere imponerede med Kermessen i Brügge pas de deux samt den prisvindende moderne pas de deux »Traditional« af Alessandro Pereira.

»Traditional« har Danmarkspremiere i Jule-Hübberiet d. 15. december på Gamle Scene, naturligvis danset af Ida Praetorius og Andreas Kaas, der også frem til 16. december kan opleves i Tornerose på Gamle Scene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.